annonse
annonse
The Boss trykker den af i New York

Musik

I juni/juli kommer Bruce Springsteen til Skandinavien med The River Tour 2016. Vi tog temperaturen på formen i Madison Square Garden. Med to måneders forsinkelse kunne New York endelig genopleve den magiske The River!

annonse

“Bedre held næste gang,” siger man, og det var da også vores anden tur til New York for at se The River Tour 2016. En af de kraftigste snestorme i New York gennem tiderne satte en effektiv stopper for The Boss den 24. januar. Da vi endelig sad godt placeret i legendariske Madison Square Garden, og Springsteen trådte frem på scenen, hvad kunne da være en mere naturlig åbningshilsen end: “God aften, mine snedamer og -herrer!”

(Foto: Produsenten)

(Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Hyldest til en klassiker

Det hele begyndte en forholdsvis varm decemberdag sidste år, nemlig den 5. december.

Dagen før havde Bruce Springsteen lanceret en hyldest til sit klassiske album The River (1980) med særudgivelsen The Ties That Bind: The River Collection. Her gav The Boss & Co. os et dybt dyk ned i arkiverne, der bød på hele fire cd’er med i alt 52 sange og to blu-rays med over fire timers uudgivet materiale, inklusive den nye dokumentarfilm The Ties That Bind, hvor Springsteen i retrospektiv fortæller om albummets svære tilblivelse.

Samme aften tikkede der en pressemeddelelse ind fra Columbia Records om en kommende turné for at understøtte udgivelsen: The River Tour 2016. Og dagen efter stak chefredaktør Svendsen hovedet ind på mit kontor og sagde: “Aavatsmark, tag en tur over Atlanten og se, om det 66-årige rock-ikon stadig har relevans.”

(Foto: Produsenten)

(Foto: brucespringsteen.net)

Helt modvillige var jeg ikke, skal det indrømmes, og fly til The Big Apple samt hotel blev bestilt i en fart. Vi fik billetter til Madison Square Garden i New York søndag den 24. januar, og efter at Springsteen annoncerede på sin hjemmeside, at The River i sin helhed ville blive fremført under alle 38 shows, var forventningerne skruet helt op i himlen. Men som følge af snestormen Jonas blev koncerten altså udsat til den 28. marts.

Legendarisk Dobbeltalbum

The River er, trods sine åbenlyse svagheder, et album, der egner sig glimrende til en live-koncert. To år efter at et af alle tiders sejeste rock-albums, Darkness on the Edge of Town, så dagens lys, var der en langt mere munter tone på dobbeltalbummet The River.

Med sange som “Hungry Heart”, “Sherry Darling”, “Crush On You”, “Cadillac Ranch”, “I’m a Rocker” og “Ramrod” fik vi en elegant Springsteen at se, der flirtede med sine fans og serverede glad pop-rock uden andet formål end at underholde publikum og få dem til at danse på bordene.

Men det mangefacetterede album har også sine mørkere sider. Med sange som “Drive All Night”, “Independence Day”, “The River”, “Point Blank”, “Fade Away”, “Stolen Car” og “Wreck on the Highway” gav rock’n’rolleren fra New Jersey os nogle af sine dybeste tekster.

På et album fuld af sange om at køre bil og komme væk fra den typiske lilleby viste den 31-årige Springsteen også en mere voksen side af sig selv ved at synge om ægteskab (“I Wanna Mary You”) og ikke mindst klassikeren over alle klassikere, titelnummeret “The River” – en sang om hans søster og svoger, der mistede deres jobs, og de udfordringer, de så stod over for.

(Foto: Produsenten)

Og det var netop det, Springsteen var ude efter: At give sit publikum en større og mere varieret oplevelse – en lille smagsprøve på hans legendariske maratonkoncerter. Kun én gang før har han spillet hele albummet i sammenhæng, nemlig i 2009 i Madison Square Garden. Nu var det blevet tid til en reprise i samme episke arena.

(Foto: Produsenten)

Madison Square Garden.

Uventet turné

Ifølge Springsteen selv var det nærmest et tilfælde, at der kom gang i en turné for at bakke samleboksen op. Som Bossen selv sagde til Rolling Stone:

“Vi lavede bokssættet, og der var ingen planer om en turné. Men så syntes vi, at vi måske skulle lave et show bare for at holde fanen højt, have det sjovt og gøre det lidt mere spændende. Jeg sagde: ‘Okay, måske kan vi lave et show i New York,’ men det blev hurtigt til, at vi måske skulle lave et par shows. Så blev det til, at vi skulle lave en lille serie af shows, bare one-nighters, og måske lidt rundt om i landet …”

Det er endt med (foreløbig) 38 koncerter over hele USA plus de forestående 28 i Europa.

En rockmusical i sig selv

Vel bænket i The Garden er forventningerne gået gennem loftet efter de gode koncertanmeldelser indtil videre. Og de 32.000 publikummer klapper taktfast og råber: “Bruuuuuuuce!”

Efter “Meet Me In the City” fra det seneste album som åbningsnummer tager Springsteen sig god tid til at fortælle om baggrunden for The River. Albummet handler om hans drømme om det liv, han ønskede; om forhold og ansvar, om voksenliv og kuldsejlet kærlighed.

Og om drømmen om den utopiske, betingelsesløse kærlighed. Som han selv sagde: ”The River – my coming of age record. All my records before The River were kind of young mans records. By the time i got to The River, I’ve taken notice of the things that bound people to their lives, their work, their commitments, their familys – I wanted to imagine, and I wanted to write about those things. And I figured I maybe get a step closer to releasing them in my own time. So, that’s what I did, I wanted to make a big record – people always said ’Gee, the records you are making, they are great, but they didn’t feel like the show’. So, on The River we tried to make a record that felt like an E Street Band show. Something that contained fun, and jokes, and dancing, and laughter, and sex, and faith, and hope and lonely nights – and of course, teardrops. I figured if I could make a record with all those things, maybe I would edge a little closer to the answers and the home I was looking for. So tonight, come with us down to the River and let’s see what we’ll find!”

Målet var, at albummet skulle give hans store publikum en storslået oplevelse, der kunne genspejle hans legendariske – og meget varierede – maratonkoncerter. På den måde fungerer dobbeltalbummet med sine 20 sange som en lille rockmusical i sig selv.

Dermed tager The Boss og hans E Street Band os med til The River, sang for sang. Nogle af dem i nyt arrangement, mange af dem med lange, personlige introduktioner og alle sammen spillet med en intensitet fuldt på højde med koncerterne i 1980/81.

Albumsekvensen åbner med “The Ties That Bind”, og vi oplever et meget tight og sammenspillet E Street Band, der trykker den af fra første tone. Det samme gør publikum. Selv på tribunerne står næsten alle allerede op fra første nummer og klapper og råber “Bruuuuuce!” til den “pensionsklare” rock’n’roller (Springsteen fylder 67 den 23. september).

I front på scenen står hans wingman gennem mere end 40 år, Steven van Sandt, kaldet “Little Steven”. Guitaristen (og skuespilleren fra Lilyhammer) virker mere oplagt – og slankere – end i mange år. Måske ikke så underligt, når man betænker, at The River er hans favoritalbum! I aften brænder han virkelig for musikken, giver alt, hvad han har, og arm i arm synger han og Bruce de klassiske duetter om venskab.

(Foto: Produsenten)

(Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Højdepunkter som perler på en snor

Et af aftenens absolutte højdepunkter kommer med “Independence Day”, en sang om det problematiske forhold mellem far og søn. Meget selvbiografisk fortæller Springsteen om, hvordan sangen blev til som en samtale mellem far og søn; to, der ikke forstår hinanden, og ikke mindst sønnen, der ikke forstod alle voksenlivets udfordringer og de skuffelser, der fulgte, når drømmene ikke blev til noget. Han synger den helt ribbet og alene – og sårbar, så det giver gåsehud:

“There’s a darkness in this town that’s got us too. But they can’t touch me now, and you can’t touch me now. They ain’t gonna do to me, what I watched them do to you … There was just no way this house could hold the two of us, I guess that we were just too much of the same kind.”

Springsteen har altid både set ud og opført sig yngre end sin alder, hvilket han stadig gør. Lidt mindre hoppen og springen og gliden på knæene er det blevet til siden sidst, men da den syng-med-venlige “Hungry Heart” kommer, surfer han på publikum hen over det halve af salen. Og publikum synger med og er nærmeste i ekstase.

Et nyt højdepunkt kommer, da vi får en lang, hjertevarm og morsom introduktion til den relativt “simple” sang “I Wanna Mary You”. En lidt ordinær sang, der sjældent bliver spillet, men som Springsteen formår at gøre noget helt særligt ud af på denne turné.

Under den rockede “Ramrod”, der får hele salen til at danse med, byder Springsteen sin 90-årige mor op til at dans – med rumpevrik og det hele. Se, det er en mand, der ved, hvordan man tilfredsstiller sit publikum!

Men aftenens absolutte højdepunkt kommer, da han spiller en helt nøgen og barberet version af “Point Blank”. Sangen, som er en persondrevet fortælling i sig selv, handler om skuffelserne i et almindeligt arbejderklasseliv, de knuste drømme, angsten, ensomheden og desperationen. Og ikke mindst om at blive forladt.

Vi hører Roy Bittan på klaver og en intens Bruce, som nærmest fremsiger teksten – og de 32.000 newyorkere er musestille. Et mesterværk af en sang har nået nye højder!

Point Blank

Do you still say your prayers little darlin’
do you go to bed at night
Prayin’ that tomorrow, everything will be alright
But tomorrow’s fall in number
in number one by one
You wake up and you’re dying
you don’t even know what from
Well they shot you point blank
you been shot in the back
Baby point blank you been fooled this time
little girl that’s a fact
Right between the eyes, baby, point blank
right between the pretty lies that they tell
Little girl you fell
You grew up where young girls they grow up fast
You took what you were handed and left behind what was asked
but what they asked baby wasn’t right
you didn’t have to live that life,
I was gonna be your Romeo you were gonna be my Juliet
These days you don’t wait on Romeo’s
you wait on that welfare check
and on all the pretty things that you can’t ever have
and on all the promises
That always end up point blank, shot between the eyes
Point blank like little white lies you tell to ease the pain
You’re walkin’ in the sights, girl of point blank
and it’s one false move and baby the lights go out
Once I dreamed we were together again
baby you and me
Back home in those old clubs the way we used to be
We were standin’ at the bar
it was hard to hear
The band was playin’ loud and you were shoutin’ somethin’ in my ear
You pulled my jacket off and as the drummer counted four
You grabbed my hand and pulled me out on the floor
You just stood there and held me, then you started dancin’ slow
And as I pulled you tighter I swore I’d never let you go
Well I saw you last night down on the avenue
Your face was in the shadows but I knew that it was you
You were standin’ in the doorway out of the rain
You didn’t answer when I called out your name
You just turned, and then you looked away
like just another stranger waitin’ to get blown away
Point blank, right between the eyes
Point blank, right between the pretty lies you fell
Point blank, shot right through the heart
Yea point blank, you’ve been twisted up till you’ve become just another part of it
Point blank, you’re walkin’ in the sights
Point blank, livin’ one false move just one false move away
Point blank, they caught you in their sights
Point blank, did you forget how to love,
girl, did you forget how to fight
Point blank they must have shot you in the head
Cause point blank
bang bang baby you’re dead

Da Bossen begynder på “Drive All Night”, der er en hyldest til kærligheden, forvandles Madison Square Garden til et hav af ildfluer, idet alle tænder lamperne på deres mobiltelefoner – en smuk ballade i smukke omgivelser.

Publikum i sin hule hånd

Ganske vist er Bossen på hjemmebane, men det er alligevel imponerende, at han kan holde det store, meget varierede publikum i sin hule hånd gennem hele det 36 år gamle album. Her er sange, der aldrig har været hits og nærmest ikke er blevet spillet live i årevis, plus mange, der ikke just er dansable. Men selv under de mest rolige passager er der – stort set – andægtig stilhed (bortset fra noget uro på tribunerne, når folk skal hen i baren, så på toilettet og så i baren igen).

Hvis vi ser os omkring, er det så meget desto mere imponerende, for en Springsteen-koncert i USA er en oplevelse, som hele familien deltager i. Her er mor og far med teenagebørn og bedstemor på slæb – et skue, vi ofte har set ved tidligere Springsteen-koncerter i USA: Det er en family event. Hele familien drager i samlet trop hen for at opleve “nationalskjalden” – eller som han ofte kaldes af amerikanerne: “Amerikas hjerte og sjæl”.

Selv efter at han det seneste årti aktivt har markeret sin politiske støtte til Demokraterne, har han bevaret det meste af sin fanskare, som også i høj grad består af republikanere. Det siger noget om den status, han har oparbejdet i USA efter næsten 50 år som live-artist.

Uvant format for springsteen – og fansene

Noget af det særlige ved en Springsteen-koncert er, at han skifter store dele af sætlisten ud hver aften. Sidste gang han spillede i Oslo – i 2013 – var mere end en tredjedel af sangene nogle andre end åbningsaftenen. Det har været med til at give ham en ufattelig stor fanskare, der følger ham rundt fra koncert til koncert, fordi hvert show føles nyt – samtidig med at det må give ham en vitaminindsprøjtning hele tiden at udfordre sig selv med nyt materiale.

Læs også:

Øl, high-end og hornmusik

Hvad der var gammelt, er nu nyt.

Besøg hos Samsung Sound Lab

Når man står over for at skulle købe en soundbar eller højttaler i den billige ende, er forventningerne til lydkvaliteten sjældent ret høje. Men hvorfor nøjes, hvis man kan presse citronen og alligevel få fuld valuta for pengene?

Borg'en er landet

Soloprojekt fra en af Eropas største højttalerbagmand - og med støtte fra legendariske Ken Ishiwata.

Dansk hi-fi indtager München

En tur gennem messehallerne på den tyske high-end-messe er som en spadsertur i velkendte omgivelser.

Dykkerkamera fra Panasonic

Hele 31 meter skal det kunne dykke, det lille robustkamera Lumix FT7.

Lad din iPhone blive hjemme

Vi har prøvet Apple Watch, som nu fås med egen mobilforbindelse.

Underfundig grammofon

Selv om Pro-Jects nye pladespiller går under navnet Yellow Submarine, kan den dog ikke spille under vand.

Se lige den Focal-højttaler!

De massive Utopia Evo koster over en million og bruger elektromagnetisme til at booste bassen.

Opgradér højttalerne med indbygget forstærker

System Audio har lavet en ganske smart løsning med en forstærker, som monteres inde i højttalerne.

Ortofon fejrer 100 år

Century er et passende navn til den nye high-end-pickup, som markerer 100-året for Ortofon.

Marantz fejrer Ken Ishiwata

I 40 har Ken Ishiwata været Marantz’ mest vitale konstruktør, og det skal selvfølgelig fejres med jubilæumsprodukter.

Dynaudio fornyer Confidence-højttalerne

Den gamle højttalerserie er historie, og en ny generation er på vej med radikale løsninger.

annonse
annonse
annonse
annonse
-

Lyd & Billede

Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.