TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny integreret fra Mark Levinson – endelig

Den integrerede forstærker fra Mark Levinson har ladet vente på sig, men nu debuterer den 200 W kraftige No 585 på High-End 2014 i München.

Af / 07/05/2014 - 12:54
Ny integreret fra Mark Levinson – endelig

Den integrerede Mark Levinson No. 585 skrev vi om første gang allerede i januar 2012. Siden da har den imidlertid ladet vente på sig, selv om den har været fremvist som dummy på messer verden over. Nu siger Mark Levinson, at de endelig er klar med forstærkeren. Den skal demonsteres på High-End messen i München, som løber af stabelen 15-17. maj.

No. 585 er den første integrerede forstærker, siden No. 383 for 14 år siden. Men den nye model adskiller sig fra forgængeren på væsentlige punkter. I tillæg til fire analoge lydindgange har den hele seks digitale indgange. USB er selvfølgelig iblandt, så computeren kan kobles til, og dertil kommer 2 x optisk, 2 x koaksial samt en professionel 110 ohms AES/EBU-indgang med balanceret XLR-tilslutning.

Forstærkeren leverer 200 watts effekt i 8 ohm og 350 watt i 4 ohms belastning, og den har en en 32-bit/192kHz D/A-konverter fra ESS Sabre, som understøtter afspilling af DSD-filer via USB.

Den har også Harman Clari-Fi, som er en avanceret signalprocessering, der skal forbedre lyden fra komprimerede musikfiler, som MP3.

En anden nyttig ting er udgang for subwoofer med et 80Hz højpasfilter på hovedudgangene, så man kan bruge forstærkeren i en 2.1-konfiguration med mindre højttalere og en aktiv subwoofer.

Annonce

Selv om vi får Mark Levinson No. 585 at se om få dage, er den dog ikke i butikkerne før september 2014. Prisen bliver $12,000 (ca. 68.000 kr) i USA.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi

Budgetvenlig forstærker med Bluetooth

Ny integreret med DAC

CD-afspiller til Ruarks 100-serie

Fransk superluksus: Devialet lancerer ny topmodel

Klassisk reference-pladespiller fra Pro-Ject

Spolebåndoptageren genopstår

High-end fra Auralic: G2.2 overtager tronen

Professionel storvask til dine vinylplader

Mere high-end fra Marantz

Triangles nye pladespiller i flotte farver