Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nye MC-pickup’er fra Ortofon

Vinylentusiasterne kan glæde sig over en nye serie pickup'er fra Ortofon, som alle er af moving coil-typen.

Skrevet af / 02/12/2013 - 11:18
Nye MC-pickup’er fra Ortofon

Generelt kan vi inddele pickup’er til pladespillere i to kategorier: MM og MC. Den førstnævnte kaldes Moving Magnet, fordi nålen, som sporer i rillene, når du spiller LP’er, hænger i en magnet, der bevæger sig i en spole. Når nålen og derme magneten vibrerer, induceres en elektrisk strøm i spolen.

MC-pickupen (Moving Coil) har i stedet spolen monteret på nålen, fordi dette giver en lavere bevægelig masse. I teorien har MC-pickup’er derfor også hurtigere respons og bedre lyd. Til gengæld er det lidt mere kompliceret at lave MC-pickup’er, som derfor koster mere end MM-modellerne.

En anden ulempe med MC er meget lavere udgangsspænding end fra MM. Har du ikke en dedikeret MC-indgang på forstærkeren, skal du derfor have en ekstra pickupforstærker til at forstærke MC-pickup’ens lave udgangsspænding op til et niveau, der kan bruges i en almindelig pladespillerindgang.

Ortofons nye Quintet-serie er alle MC-pickup’er. De har mellem 0,3 og 0,5 mV udgangsspænding, og er tilpasset forskellige behov og budgetter.

Dyrest er Quintet Black til ca. 6.500 kr. Her får du en syleskarp Shibata-slipning af boron-nålen for bedre sporing, og en spole i legeringen aucurum, imens den billigere Bronze til ca. 5.000 kr med kobberspole, har en lidt rundere slibning.

ortofon_quintet_black_mc_cartridge

De endnu billigere Blue og Red koster ca. 3.300 og 2.200 kr, og der findes desuden en hvid mono-udgave også til 3.300 kr.

Alle Quintet-pickup’erne bliver leveret i januar 2014, og alle har 20 ohm belastningsimpedans og 2,3 gram anbefalet nåletryk.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

0
Lyd & Billede
Scroll to Top