annonse
annonse

Som at være der selv

Dolby forbedrer lydkvaliteten

Vil gøre surroundlyden fra Blu-ray endnu bedre.

Amerikanske Dolby Laboratories i San Francisco bekendtgjorde i dag, at Blu-ray film med Dolby TrueHD nu kan få endnu højere lydkvalitet gennem såkaldt opsampling.

I praksis drejer det sig om en ny type komprimering, hvor man opsampler lydsporet fra 48kHz til 96kHz i produktionsprocessen.

Flere avancerede hjemmebiografprofessorer foretager en sådan opsampling, før de dekoder det digitale lydspor til analog lyd. Forskellen er, at Dolby nu vil implementere opsampling allerede under mastring.

Et tabsfrit lydformat som Dolby TrueHD er i udgangspunktet vanskeligt at forbedre, siger Craig Eggers hos Dolby Laoratories. Derimod er det fuldt muligt at forbedre kildematerialet, og det opnår vi med 96kHz opsampling, siger Eggers.

For en gangs skyld behøver man ikke købe nyt hjemmebiografudstyr for at få glæde af den forbedrede lydkvalitet. Filmbranchen må imidlertid belave sig på, at opgradere deres produktionsudstyr med en ny koder fra Dolby.

Blandt de første Blu-ray udgivelser med Dolby TrueHD 96Khz bliver koncertoptagelsen San Francisco Symphony at 100 fra den kinesiske film The Flowers of War.

Læs mere om Dolby TrueHD 96k opsampling her.