annonce
annonce

Sony Xperia Z2 bliver forsinket

Sonys nye smartphone-flagskib kommer først i butikkerne om en måned.

Sony Xperia Z2 blev lanceret for en måneds tid siden på Mobile World Congress i Barcelona. Efterfølgeren til den populære Xperia Z1 kommer med større skærm (5,2”) og et opdateret kamera, der både kan optage video i 4K-kvalitet samt i slowmotion med 120 fps ligesom Apples iPhone 5S. Den nye smartphone skulle egentlig have været i de danske butikker inden påske, men nu kommer fans af Sonys smartphone-modeller til at vente til begyndelsen af maj. Det skriver CNET.

Årsagen er angiveligt, at Sony ikke kan følge med efterspørgslen. En tredjepartsleverandør, der står for en vigtig komponent til telefonen, har haft problemer, siger en repræsentant fra den britiske mobilforhandler, Unlocked Mobiles, til CNET.

Ligesom forgængeren, Xperia Z1, er Z2 vand- og støvafvisende. Den er baseret på en 2,3 GHz Snapdragon 801 quad-core processor. Sammen med telefonen får man et helt nyt sæt in-ear hovedtelefoner, MDR-MC31EM, som er støjreducerende. Når Xperia Z2 på et tidspunkt kommer i butikkerne, sker det til en vejledende udsalgspris på 5.000 kroner for modellen med 16 gigabyte lager.

Fakta om Sony Xperia Z2
OS: Android 4.4 KitKat
Skærm: 5,2″ 1920 x 1080 TRILUMINOS
Processor: 2,3 GHz Snapdragon 801 quadcore
Hukommelse: 3 GB RAM / 16 GB + microSD (op til 64 GB)
Kamera: 20,7 MP Sony Exmor RS (4K video) + 2,2 MP
Trådløst: 802.11 a/b/g/n, BT 4.0, 4G LTE, NFC
Størrelse: 146,8 x 73,3 x 8,2 mm
Vægt: 163 gram
Batteri: 3200 mAh

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-