For lige at slå fast, hvor ufatteligt lille et niveau vi befinder os på, skal der nogle mål til. Nanoteknologi er teknologi, der har en størrelsesorden fra 0,1 til 100 nanometer. En nanometer er en milliontedel millimeter. Det er ca. tusind gange mindre end den bakterie, der sidder i nakken på den loppe, der sidder i nakken på naboens hund. Det er mindre end småt, og det er det, der giver fordelene.
Forbrugere er altid på udkig efter noget mindre – noget, der ikke optager så meget værdifuld plads i baglommen, i køkkenskuffen eller på badeværelseshylden. Her er nanotech leveringsdygtig. Nanotech vil ikke bare gøre tingene mindre og lettere. Det vil også gøre tingene mere effektive og endda kunne redde verden! I hvert fald hvis man skal tage visse fremtidsforskeres ord for gode varer. Men hvor er vi lige nu?
Nanotech vs. molekylær fabrikation
Den oprindelige tanke om nanotech var noget med bittesmå fabrikker på molekylært niveau. De ville være usynlige for det blotte øje, kunne reparere sig selv, producere kloner af sig selv i én uendelighed og rense al forurening fra Moder Jord. De såkaldte nanobots.
De nanoprodukter, man nu kan se på hylderne, har ikke så meget med den oprindelige tanke at gøre. Sidst i 90’erne begyndte producenterne at hæfte ordet nano på produkter, der ganske enkelt gjorde brug af materialer i nanometer-størrelse. Siden da har den fortolkning af begrebet vundet så meget indpas, at den oprindelige idé har skiftet navn til molekylær fabrikation. Det klinger ikke helt så sexet som nanotech.
Molekylær fabrikation er den fjerne fremtid, mens nanotech er nutiden og den nære fremtid. Det er nu slet ikke så dumt! Selv om du nogle år endnu får svært ved at finde en mobiltelefon, der samler sig selv, efter at du har tabt den foran bussen, er der allerede nogle interessante nanotech-produkter på markedet.
Fordele og ulemper
En af de helt store udviklinger inden for nanotech er produkter, der er desinficerende, lugtfri og smudsafvisende. Enkelt forklaret gør de brug af sølv, der længe har været kendt for sine antibakterielle egenskaber. Forskellen er, at sølvet nu er brugt i nanostørrelse og dermed meget bedre kan indbygges i tøj, støvsugere og andre produkter. Ser du et par sokker, der reklamerer med at kunne bruges i 14 dage uden at skulle vaskes, er der sandsynligvis tale om sokker med en hulens masse nanosølv i. Det bruges i alle mulige produkter – lige fra de føromtalte sokker til en vaskemaskine, der automatisk imprægnerer alt tøj med nanosølv!
Det andet materiale, der ofte bruges, er bittesmå nanorør af kulstof. Fordelen ved dem er, at materialet er mange gange stærkere og mere elastisk end hærdet stål, mens det samtidig er meget lettere. Det er selvfølgelig smart at bruge materialet i alt fra sportsudstyr til flyvemaskiner. Samtidig er det et vanvittig godt materiale at lave effektive batterier af. Enhver gadget-elsker vil sikkert byde mindre, lettere og mere effektive batterier velkomne.
Ulempen ved de nye nanomaterialer er, at vi ikke rigtig ved, hvad de kan skabe af problemer. Føromtalte magiske vaskemaskine er f.eks. kommet ind under pesticid-lovgivningen i USA på grund af nanosølvet, mens flere forskere advarer om, at kulstof-nanorør minder foruroligende meget om den kræftfremkaldende asbest, vi lige er sluppet af med. Intet er endnu endeligt bevist eller modbevist, men det er måske en god idé at vente lidt med stoppe alt for mange nanotech-produkter i munden.
Det lurer derude
Den virkelige revolution kommer ikke til at ske, før den oprindelige nanotanke bliver til virkelighed. Det, som nu bliver kaldt molekylær fabrikation. Replikatormaskinen fra Star Trek-serien er udformet med molekylær fabrikation som inspiration. Forestil dig, at alle husstande i fremtiden har en replikator. Et apparat i mikrobølgeovns-størrelse, der kan producere stort set hvad som helst. Så længe maskinen bliver fodret med billige råstoffer og har den rigtige software, kan det meste lade sig gøre. Maskinerne kan selvfølgelig også laves i større og mindre formater.
Nogle forskere kalder molekylær fabrikation umuligt, mens andre advarer om nanorobotter, der går i selvsving, reproducerer sig selv i én uendelighed og dermed fylder universet med gråt slam. Fortalerne, på den anden side, regner med, at molekylær fabrikation – den ”rigtige” nanoteknologi – vil kunne lade sig gøre et sted mellem 15 og 30 år ude i fremtiden. Det er så tilpas tæt på, at de fleste af os vil være i stand til at bevidne, hvem der havde ret.
DeWalt trådløs nano-slagboremaskine
Dette trådløse vidunder fra DeWalt er ikke bare en kraftig slagbore-, bore- og skruemaskine med luftkøling, to gear og 17 positioners regulérbart drejningsmoment. Den er også certificeret nano. Batteriet er nemlig lavet med nanoteknologi fra A123Systems, der har specialiseret sig inden for området.
Det betyder bl.a. mere stabil og kraftfuld energioverførsel til bæstet, samt at batteriet kan klare over dobbelt så mange opladninger som NiCd- og NiMH-batterier. Som om det ikke var nok, er batteriet på grund af nanoficeringen væsentligt lettere end andre batterier. Ikke at det betyder noget for en rigtig mand!
Bianchi 928 HoC SL Carbon
Hører man til den del af befolkningen, der i sommerhalvåret ikke kan holde Tour-ambitionerne på et fornuftigt niveau, kender man sandsynligvis det hæderkronede italienske firma Bianchi. I deres magiske huler dybt inde i de italienske Alper håndsmeder de cykelverdenens svar på Ferrari.
Eller, det gjorde de måske engang. Nu laver de nemlig cykler med kulstofbaseret nanotech.
Det gør stel og andre dele ekstremt lette, men samtidig meget stærke og stive.
Et 928 HoC SL-stel vejer et godt stykke under et kilo, men er lavet til at kunne klare ekstreme strabadser – måske endda en tur langs med Gudenåen.
Yonex Nanospeed i driver
De fleste, der spiller golf, ved, at længere ofte er bedre. Yonex Nanospeed giver en hånd med, når man skal forsøge at komme så langt ud som muligt fra første slag.
Kulstof-nanorør i skaftet på køllerne giver efter sigende en dramatisk forbedring af energi-overførsel fra kølle til kugle. Det skulle betyde ikke bare længere slag, men også mere lige slag på grund af nanoteknologiens øgede stabilitet i skaftet på køllen.
Det bedste ved det hele er, at det ikke tæller som snyd!
Samsung Silver Nano køleskabe
Et ildelugtende køleskab har de fleste nok stiftet bekendtskab med. Løsningen er egentlig enkel nok. Man gør det rent.
Desværre stjæler rengøring af køleskabe værdifuld tid fra andre gøremål. Det har Samsung heldigvis også tænkt på.
Deres køleskabe med Silver Nano-teknologi skulle sterilisere over 650 former for bakterier og modvirke dannelse af svamp. Om champignonerne så er i fare, vides ikke.
Teknologien bygger på nanosølv, der både skulle give bakterierne åndenød og standse deres stofskifte. Det kan være svært at leve med.
Tourbach kufferter fra Victorinox
Victorinox er vel bedst kendt for deres schweizerknive, men firmaet forsøger at videreføre kvaliteten med deres Tourbach-serie af kufferter og andet rejseudstyr.
Ikke nok med, at kufferterne er så stærke, at Victorinox vover at tilbyde en garanti, der gælder, selv om luftfarts-selskabet skulle kyle for meget rundt med kufferten, deres Nano-Tex nylon sørger også for, at snavs preller af på kufferten.
Er kufferten sort, kan det selvfølgelig være svært at verificere virkningen!
Nitro Pantera snowboard
Snowboardere har i forvejen ry for at være pænt ekstreme, men med et bræt fra amerikanske Nitro, der bærer navnet Pantera, bliver det vel helt overgearet ekstremt.
Brættet nyder godt af et væld af teknologier, der skulle gøre det perfekt til at holde høj hastighed under selv de sværeste forhold. En del af hastigheden kommer fra Nitros Speed Formula II.
I daglig tale betyder det, at voksen under brættet er lavet med nanotech, der skulle give vilde hastigheder i enhver type sne.
