Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Verdens sejeste håndprotese til børn

Handicappede børn kan blive klassens sejeste med denne 3D-printede Iron Man-håndprotese.

Skrevet af / 27/10/2014 - 11:30
Verdens sejeste håndprotese til børn

3D-printede proteser er ikke bare meget billigere end traditionelle medicinske udgaver. De kan også være direkte seje!

En fingernem mand ved navn Pat Starace har offentliggjort 3D-anvisningerne til sin Iron Man-håndprotese til børn. Farvekombinationen i gult og blodrødt sidder lige i øjet, og der er gjort plads til at fylde protesen op med moderne teknologi: Mikrocontroller, trådløse Bluetooth-enheder med NFC-paring, smartwatch, sensorer, accelerometer, RFID (radiosensor), og i det hele taget “næsten en hvilken som helst enhed.”

Protesen er forhåndskonfigureret med Arduino-elektronik, lavenergi-Bluetooth, litium-polymer-batteri, USB-batterioplader, LED-lys og stemmestyring.

“Laser og fremdriftsmotor”
Ud over dette har protesen en “fungerende laser” og en “fremdriftsmotor,” i følge skaberen Starace. I virkeligheden betyder det, at håndprotesen har en række LED-lys langs håndryggen, som kan lyse op for at give en sej effekt samt en lyscirkel i håndfladen, som imiterer fremdriftsfunktionen i Tony Starks rustning.

Håndprotesen er helt mekanisk, og fungerer med tråde, som er helt skjult på indersiden. Fingrene på protesen griber, når man bevæger hånden nedad, og slipper, når hånden løftes igen.

48 timer
Det tager omkring 48 timer at printe alle delene til protesen på en almindelig 3D-printer. Folk, som har lyst til selv at printe en robothånd, kan tage kontakt med Pat Starace via hans hjemmeside for at få printvejledningen på mail.

patstarace.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI planlægger vores ferie

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

0
Lyd & Billede
Scroll to Top