annonse
annonse
Aktive højttalere gør det umulige muligt

Teknologi

Er det sort magi eller ren fornuft og rettidig omhu, når højttalerne fyldes med digital elektronik?

annonse

Siden hi-fi’ens barndom har et stereoanlæg bestået af en eller flere signalkilder, en forstærker samt et sæt højttalere. Men den opskrift er på vej til at blive ændret. Flere og flere flytter forstærkeren ind i højttaleren, som dermed bliver aktiv.

Skiftet fra aktive til passive højttalere har været i gang i lydstudier og på sceneudstyr gennem en del år, og de aktive monitors er nu dominerende i den professionelle verden. Men det er først de sidste par år, den samme udvikling er slået igennem i hjemme-hi-fi.

Og nu er højttalerne ikke blot blevet aktive. Nu skal det hele være digitalt, hvilket åbner for nye muligheder – og nogle filosofiske spørgsmål. For kan man bare uden videre flytte rundt på naturlovene med computerkraft?

En aktiv højttaler adskiller sig som nævnt fra sin passive slægtning ved, at forstærkeren er indbygget. Eller rettere: forstærkerne. For i ægte aktive højttalere er der nemlig en forstærker for hver højttaler-enhed, og opdelingen i henholdsvis bas, diskant og eventuel mellemtone til de respektive højttaler-enheder sker også aktivt. Hvis flere enheder i en aktiv højttaler dækker samme frekvensområde, kan de dog godt deles om en forstærker.

 

Moores lov for højttalere
En af forudsætningerne for, at højttalerne nu – og først nu – tager springet til aktive, er den såkaldte Moores lov, altså den iagttagelse, at kompleksiteten og regnekraften i elektroniske kredsløb fordobles på 18 måneder. Den udvikling har i dag givet os computere, der lignede science fiction for 10 eller 20 år siden. Og den har også gjort det muligt at fylde højttalere med avanceret – og ikke mindst billig – elektronik.

Det første skridt på vejen til at gøre aktive højttalere udbredte er tilgængeligheden af kraftige forstærkere med høj virkningsgrad. Det vil i de fleste tilfælde sige klasse D-forstærkere.

Selve teorien bag de aktive højttalere, som man laver i dag, var sådan set på plads allerede i 1960’erne. Men det er først nu, teknologien til at bygge dem er til stede,” siger Jan Abildgaard Pedersen.

Jan er i dag teknisk chef hos Dynaudio og har tidligere haft ledende teknikerstillinger hos Lyngdorf og B&O samt været præsident for det ansete Audio Engineering Society, som er den internationale sammenslutning af lydingeniører. Den første af Jans mange fjer i hatten var BeoLab 5, som var hans afsluttende studieprojekt.

 

Mange watt uden tab er nøglen
Der er bygget højttalere med indbyggede forstærkere tidligere, men varmen i kabinettet er et problem. En typisk klasse AB-forstærker har i bedste fald en effektivitet på 50 procent, hvilket betyder, at den sender mindst lige så meget effekt ud i form af varme, som den sender ud som nytteeffekt i højttaleren. Det kan give alvorlige køleproblemer i et lukket kabinet med flere hundrede watt forstærkereffekt om bord.

Som et specielt slemt tilfælde kan nævnes svenske Stig Carlssons første højttaler, “Kulkassen”, der havde indbygget rørforstærker. Teknologisk set var Carlsson årtier forud for sin tid. Men varmen fra rørene gik slemt ud over levetiden på højttaler-enhederne – og på selve forstærkeren.

I en moderne klasse D-forstærker er effektiviteten til gengæld 90 procent eller bedre. Det gør det muligt for producenterne at slå sig løs med watt-tallene. Jan Abildgaards første aktive højttaler, BeoLab 5, har 2,5 kilowatt forstærkereffekt indbygget. Det var utrolige tal, da den blev lanceret i 2003. I dag har vi takket være klasse D vænnet os til firecifrede effektangivelser. BeoLab 90, som vi testede sidste år, kan bryste sig med 8.200 watt pr. højttaler!

BeoLab 5 var Jan Abildgaards første projekt. Den var proppet med DSP – og med 2,5 kilowatt forstærkereffekt. Foto: B&O

 

Hele tre ting på én gang
De mange watt i nye forstærkere betyder, at det er blevet muligt at pille ved hidtil fundamentale sandheder inden for højttalerkonstruktion. En gammel tommelfingerregel siger, at du som højttalerkonstruktør får valget mellem dyb bas, kompakt kabinet eller højt lydtryk. Alle er ønskværdige – men du kan højst vælge to af dem! Den “naturlov” er brudt med aktive, digitale højttalere. Ved at tilsætte tilstrækkeligt med effekt og krydre med digital frekvenskorrektion i bunden kan man godt få dyb bas ud af en stor enhed i et lille kabinet – og endda spille højt.

En af de første højttalere, der brød reglerne på den måde, var Sunfires True Subwoofer – en terning med en sidelængde på 30 cm, der gengav 20 Hz ved et lydtryk over 100 dB takket være den indbyggede forstærker på 2200 watt.

En af de første højttalere, der brød reglerne ved hjælp af rå forstærkeeffekt var Sunfires True Subwoofer, der gengav 20 Hz ved et lydtryk over 100 dB takket være den indbyggede forstærker på 2.200 watt.

 

Digital signalbehandling
Mens billige, effektive forstærkere gør det muligt at proppe hidtil uset kraftige forstærkere ind i højttalerne, giver udviklingen i computerkraft adgang til at manipulere højttaler-enhedernes grundlæggende egenskaber.

Svaret er digital signalbehandling – eller DSP. Altså processorer specielt designet til at regne på digitale lydsignaler. Og ligesom regnekraften i din skrivebordscomputer er vokset tusind gange på et årti, er også lydprocessorer blevet så kraftige og billige, at de med lethed kan konkurrere med passive filterkomponenter og konventionelle højttalere.

Læs også:

Vi har haft OnePlus 6 i hænderne

OnePlus udsender ny flagskibsmobil plus deres første trådløse hørepropper.

Øl, high-end og hornmusik

Hvad der var gammelt, er nu nyt.

Besøg hos Samsung Sound Lab

Når man står over for at skulle købe en soundbar eller højttaler i den billige ende, er forventningerne til lydkvaliteten sjældent ret høje. Men hvorfor nøjes, hvis man kan presse citronen og alligevel få fuld valuta for pengene?

Borg'en er landet

Soloprojekt fra en af Eropas største højttalerbagmand - og med støtte fra legendariske Ken Ishiwata.

Dansk hi-fi indtager München

En tur gennem messehallerne på den tyske high-end-messe er som en spadsertur i velkendte omgivelser.

Dykkerkamera fra Panasonic

Hele 31 meter skal det kunne dykke, det lille robustkamera Lumix FT7.

Lad din iPhone blive hjemme

Vi har prøvet Apple Watch, som nu fås med egen mobilforbindelse.

Underfundig grammofon

Selv om Pro-Jects nye pladespiller går under navnet Yellow Submarine, kan den dog ikke spille under vand.

Se lige den Focal-højttaler!

De massive Utopia Evo koster over en million og bruger elektromagnetisme til at booste bassen.

Opgradér højttalerne med indbygget forstærker

System Audio har lavet en ganske smart løsning med en forstærker, som monteres inde i højttalerne.

Ortofon fejrer 100 år

Century er et passende navn til den nye high-end-pickup, som markerer 100-året for Ortofon.

Marantz fejrer Ken Ishiwata

I 40 har Ken Ishiwata været Marantz’ mest vitale konstruktør, og det skal selvfølgelig fejres med jubilæumsprodukter.

annonse
annonse
annonse
annonse
-

Lyd & Billede

Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.