annonce

Fest for garagefuskere og hjemmeopfindere

Teknologi

Hardwarehackere og hobbyentreprenører viste deres opfindelser frem ved den første officielle Maker Faire i Danmark. På lørdag er Stockholms tur.

Hvis du roder med hjemmebyggede raketter i fritiden, har opfundet en automatisk, selvkørende kaffemaskine eller laver spillebrikker til selvkonstruerede brætspil på din 3D-printer, så brænder du sikkert for at vise dit værk frem – og for at møde ligesindede gør-det-selv-specialister.

IMG_8247
3D-print var der naturligvis masser af på selvskabermessen.

I Aarhus kunne man fredag og lørdag se eksempler på selvbyggertrangen ved Danmarks første officielle Mini Maker Faire, som fandt sted på Hovedbiblioteket. Blandt de mangeartede indslag var laserskårne træfigurer, fjernstyrede robotter af enhver afskygning, semi-antikke arkademaskiner – og selvfølgelig 3D-print i alle størrelser.

Det behøver dog ikke være high-tech det hele. Nogle kaster sig over mere klassisk håndværk. På udstillingen kunne man således også se håndrejede træpenne, linoleumstryk og akvarier.

maker_faire_penne
Det er ikke digitalt det hele. Gunnar Langemark er til daglig IT-rådgiver, men bruger fritiden i træværkstedet.

Publikum kunne lege med
Der var også mulighed for de besøgende for at prøve kræfter med teknikken. Man kunne f.eks. bygge et robot-ur, der skrev klokkeslettet på et stykke papir, programmere LEGO-robotter,  lave højteknologiske puder eller ombygge et stykke elektronisk legetøj med lyde, som fabrikanten aldrig havde forestillet sig.

makerfaire_lina
De besøgende kunne for eksempel ombygge elektronisk legetøj med den teknik, der kaldes circuit bending.

En folkebevægelse af selvbyggere
Trangen til at bygge ting er siden 2006, hvor den første Maker Faire fandt sted i San Francisco, USA, vokset til en folkebevægelse, som årligt trækker hundredetusinder af besøgende til udstillingerne. I 2014 afholdes der således 96 store og små faires verden over. Her i Skandinavien er vi også med. Oslo var rammen om en Maker Faire i januar, Aarhus altså i den forgangne weekend, og Stockholm førstkommende lørdag og søndag. Nordmændene kommer endda igen med endnu en i Trondheim til august.

Råd for selvbyggere
Ud over muligheden for at kigge og pille ved tingene kunne man også lære mere om, hvordan man selv kommer i gang med at føre sine ideer ud i livet. Det kan for eksempel ske i de såkaldte Fablabs, der er åbne værksteder med gratis adgang for hjemmeopfindere. Eller man man mødes med ligesindede i hackerspaces, der bedst kan beskrives som nørdklubber. I Danmark findes de i København, Aarhus og Aalborg.

annonce

Et af de mest højspændte (vi kunne ikke lade være – undskyld!) indslag i Aarhus var Dewald de Bruyns syngende teslaspole, som spillede musik med meterlange gnister. Se hvordan, herunder.

annonce

Aarhus Mini Maker Faire

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

annonce

Design dine egne lamper, og få dem 3D-printet af gamle cd'er

Din lampe bliver 3D-printet i genanvendelige materialer, f.eks. gamle musik-cd'er, og leveret direkte til døren inden for to uger.

Her er verdens fedeste klapmobil!

En af de mest ikoniske mobiltelefoner nogensinde er tilbage. Og nu har vi prøvet klaptelefonen med fleksibel skærm fra Motorola.

Pladespiller med højttalere

En pladespiller med forstærker og højttalere ­indbygget? Normalt opskriften på en katastrofe, men ikke her.

B&O har skrumpet deres mega-TV

Bang & Olufsens hidtil mest ekstreme OLED-TV kommer nu i en skrumpet version.

Nyt DAC-modul til McIntosh

Nu kan du opgradere din McIntosh-forstærker.

7 helt trådløse hørepropper i premiumklassen

Hvis du elsker hørepropper med god lyd, men hader ledninger, så er det nogle af de her, du skal have.

Ikonisk klaptelefon er tilbage med Android og fleksibel skærm

Klaptelefonen Motorola Razr var et modeikon for mere end et årti siden. Nu er den tilbage.

Nu kan du købe OnePlus-mobiler i Elgiganten

OnePlus og Elgiganten har netop annonceret et nyt partnerskab på tværs af alle de nordiske lande.

Den perfekte begynderforstærker

Hvis du lige mangler en stereoforstærker til kontoret eller ungdomsværelset, kan det ikke gøres bedre til prisen.

Så smart er verdens dyreste ur

Patek Philippe Grandmaster Chime Ref. 6300A-010 er verdens dyreste ur.