Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Philips 75PUS7101

Mangler kontrast

Philips-skærmen er blandt de mest overkommelige i testen, men giver ikke lige så god kontrast som de bedste.

Skrevet af / 07/02/2018 - 12:48
Philips 75PUS7101
Audun Hage

Philips har lanceret en række spændende tv’er de senere år, flere af dem med OLED-teknologi. 75PUS7101 er derimod en prisgunstig 75-tommer af LCD-typen. Det kan prale af 4K-opløsning, understøttelse af HDR og ikke mindst Ambilight.

Philips’ tv er flot at se på med sin mørke metal-finish, men placeringen af fødderne virker ikke særlig gennemtænkt. De sidder helt ude i siderne og kræver et tv-møbel, der er lige så bredt som skærmen (168 cm).

Brugervenlighed og funktioner

Philips har sat deres lid til Android som brugerflade. Opstarten er hurtigt overstået, mens tv’et guider os igennem de vigtigste indstillinger. Enheder, du har tilkoblet, placeres lettilgængelige i en hurtigmenu. Fjernbetjeningen ligger godt i hånden og har tastatur på bagsiden, som gør det hurtigere at indtaste søgninger og passwords.

Udvalget af apps er helt okay. En separat DR-app er på plads, og det samme gælder Netflix og YouTube med 4K-opløsning. Philips-skærmen har en separat gaming-indstilling, som vi målte til en lav forsinkelse på 35 millisekunder.

Billedkvalitet

75PUS7101 har et kant-LED LCD-panel kombineret med Philips’ egen Pixel Precise Ultra HD billedmotor. Vi blev umiddelbart imponeret over den flotte skarphed: 75PUS7101 formår at få en forbløffende mængde detaljer frem, både fra ægte 4K-film og almindelige HD-kilder. Samtidig er bevægelserne meget jævne og sømløse, hvilket vidner om god videoprocessering.

Sammenlignet med Panasonic har Philips 75PUS7101 lidt stærkere farver, hvilket kan være med til at løfte oplevelsen, men det er ikke så neutralt i standardindstillingen. Philips har imidlertid inkluderet ISF Day/Night-tilstand til de af os, der foretrækker den mest naturlige farvebalance.

Philips-skærmens største udfordring er visning af HDR-video. Den skifter til den korrekte HDR-indstilling, men for at få den rette lysintensitet skrues der helt op for bagbelysningen. Det resulterer i, at sortniveauet bliver meget gråt, og dybdefølelsen forsvinder. En Netflix-serie som Stranger Things bliver en noget bleg oplevelse.

Lyspunktet fra Philips er afgjort Ambilight. Det farverige omgivelseslys, der matcher handlingen på skærmen, føles behageligt for øjnene, giver større indlevelse og opvejer til en vis grad manglen på kontrast.

Lydkvalitet

75PUS7101 kan prale af 30 watt udgangseffekt, undermonterede højttalere og en separat bashøjttaler, som giver ekstra fylde. Lyden er klart godkendt, og man kan skrue ret højt op, før det begynder at lyde ubehageligt og forvrænget.

Konklusion

Philips 75PUS7101 har flere flotte billedfunktioner, som mange vil sætte pris på, bl.a. det unikke Ambilight-farvelys. Skarpheden er også overbevisende, mens farverne kunne have været endnu mere neutrale.

Det, der først og fremmest gør, at Philips-skærmen falder lidt igennem, er manglen på ordentlig lysstyrke og kontrast, som er nødvendig for at vise HDR-materiale fra sin bedste side.

Lyd & Billede mener

Knivskarpt billede med glatte bevægelser gør Philips til en fin allround-skærm. Begrænset kontrast og lysstyrke lægger en dæmper på oplevelsen af HDR-video.

Også i denne test:

Seks 75 tommer TV!

Sony Bravia KD-75XE9405

Eksplosiv kontrast

Sonys flagskib Bravia KD-75XE9405 imponerer med et billede, der er en 75-tommer værdigt!

Sonys tv kan prale af ægte LED-bagbelysning og lokal dimming, som resulterer i forbløffende livagtige og kontrastrige billeder.
Lyden er relativt tynd, og Android-platformen mangler stadig noget i forhold til de bedste.
Læs hele testen

Panasonic Viera TX-75EX780

Flotte billeder

Med TX-75EX780 har Panasonic begået endnu en lækker storskærm, der duer til det meste.

Jævn lysfordeling, god kontrast og fantastiske farver gør Panasonics tv til et lækkert skue.
Begrænsninger i kontrast og lysstyrke gør det mindre egnet til HDR-indhold.
Læs hele testen

Samsung UE75MU8005

Smart storskærm

Samsungs 75-tommer kan prale af lækkert design, flot billedkvalitet og et væld af smarte funktioner.

En lynhurtig smart-tv-oplevelse, et bredt udvalg af apps og ikke mindst gode allround-egenskaber på billedsiden gør Samsungs tv til et rart bekendtskab.
Lysstyrken er ikke specielt imponerende og hæmmer gengivelsen af HDR-indhold.
Læs hele testen

TCL U75C7006

Storskærm med stil

Kinesiske TCL er tilbage med en prisgunstig storskærm, der klarer sig godt mod konkurrenterne.

TCL’s 75-tommer leverer god kontrast og ditto sortniveau plus overraskende god lyd. Android smart-platformen fungerer glimrende.
Skærmen har en noget ujævn lysfordeling og har ikke lige så nøjagtig farvegengivelse som de bedste.
Læs hele testen

Samsung UE75MU6175

Mega-tv til mini-pris

Samsungs billigste storskærm er slet ikke værst at se på.

UE75MU6175 har glimrende billedkvalitet til prisen plus en velfungerende smart-platform.
Lyden er i den tynde ende.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Samsung TQ98Q80C: King size TV!

Scroll to Top