Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Como Audio Musica

Kompetent kompaktanlæg

Det kompakte Como-anlæg er et fuldgyldigt trådløst stereoanlæg med multirumsunderstøttelse.

Skrevet af / 21/02/2018 - 13:58
Como Audio Musica
Lasse Svendsen

Como Audio Musica kombinerer cd-afspiller, radio og netværkstilslutning med stereohøjttalere og muligheden for multirumslyd. Med Bluetooth kan anlægget fungere som streaming-højttaler for mobilen, men det har også streaming-tjenester som Spotify, Tidal, Napster og Deezer integreret.

Alt kan tilgås fra fjernbetjeningen eller Como Control-app’en til iOS og Android.

Anlægget er blandt de letteste at sætte op og bruge, og det tager ikke lang tid at koble til Wi-Fi-netværket. Så får man ikke alene adgang til mere end 30.000 radiostationer på nettet, men også mulighed for at koble flere enheder sammen.

Så kan man have Musica stående i stuen, den mindre Como Audio Duetto i køkkenet og den bærbare Amico på terrassen. Alle tilkobles Wi-Fi derhjemme og fungerer både individuelt og sammenkoblet. Hvis man vil lytte til en cd i stuen, høre radio i køkkenet og streame fra mobilen på terrassen, er det muligt. Eller man kan spille en cd i Musica og streame lyden til de andre Como-produkter, man har.

Hvis man placerer Musica i stuen, kan det være praktisk at slutte tv’et til den optiske indgang på bagsiden for at få bedre tv-lyd.

Como Musica støtter multirom, og finnes i andre farger.

 

Lydkvalitet

Musica leverer et fantastisk åbent lydbillede sammenlignet med Pures anlæg. Bassen er veldefineret og går relativt dybt, og der er bedre fokus i mellemtonen. Glædeligt nok er diskanten også godt defineret og langt mere med i lydbilledet end på de billigere anlæg.

Strygerklangen på Trondheimsolisternes fremføring af Benjamin Britten er varmere og har godt med klangfarver. Man kan tydeligt høre anslagene på strengene, og paukerne overskygger ikke strygerne, som de gør på de mindre anlæg i testen. Bassen på David Bowies “Lazarus” lyder mægtigt med stor vægt bag anslagene. Godt gået af et anlæg, der ikke har indbygget subwoofer.

Konklusion

Det veludstyrede Como-anlæg dækker manges behov for et kompakt anlæg. Det understøtter de mest almindelige streaming-tjenester, kombinerer netradio med FM og DAB+, og har cd-afspiller.

Med understøttelse af multirum oveni har man lyd i hele huset, og med den mægtige lyd og den nemme betjening er Como Audio Musica et rigtig godt køb.

Lyd & Billede mener

Vellydende stereoanlæg med elegant multirumsløsning og understøttelse af flere streaming-tjenester. God brugervenlighed. Dybbas mangler. Ellers ikke meget at sætte en finger på.

Også i denne test:

Seks kompakte anlæg

Yamaha TSX-B235D

Prisgunstigt kompaktanlæg

Yamaha TSX-B235D kan være et glimrende anlæg nummer to.

Kompakt og velspillende anlæg, der passer fint i små rum.
Beskedent udstyret uden multirumsunderstøttelse og streaming-tjenester. Markant forvrængning, når man skruer op.
Læs hele testen

Hama DIR3500MCBT

Veludstyret men uengagerende

Ud over digitalradio og cd-afspiller har Hama indbygget Spotify og kan bygges ud til mange rum. Det hjælper lidt.

Mange funktioner, inklusive multirum og Spotify, som normalt kun er at finde i dyrere anlæg.
Udseendet er præget af plast, og lydkvaliteten er underkendt.
Læs hele testen

Pure Evoke C-F6

Når funktioner er det vigtigste

Pure-anlægget kan lige så meget som Hama. Desuden tager det sig bedre ud med sit flotte trækabinet.

Ikke meget at udsætte på funktionerne - det er virkelig et komplet anlæg med alt, hvad man behøver, inklusive multirum og Spotify. Elegant udseende trækker op.
Lyden er godkendt, men heller ikke mere.
Læs hele testen

Technics Ottava f SC-C70

Mere komplet bliver det ikke

Ud over at have næsten alt, hvad man behøver af funktioner, tryller Technics-anlægget virkelig god lyd ud af reolen.

Lyden er flot og kan automatisk tilpasses de omgivelser, anlægget står i. Byggekvaliteten er i særklasse. Det tætteste, du kommer på et “rigtigt” anlæg.
Prisen er høj, og der mangler lidt fokus i overtonerne. Ingen multirumsfunktion.
Læs hele testen

Ruark R4 Mk III

Engelsk elegance

Ruark-anlægget overbeviser på det vigtigste, men fejler på enkelte områder.

Pragtfuld kvalitet, krystalklar og potent lyd, nem betjening og tiltalende design.
Hverken Wi-Fi, netværksadgang, internetradio eller multirumsunderstøttelse. Høj pris.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

dCS Network DAC: Har du råd, så giv den gas!

Dåseåbneren

Scroll to Top