annonce
annonce

test: Hama DIR3500MCBT

Veludstyret men uengagerende

Ud over digitalradio og cd-afspiller har Hama indbygget Spotify og kan bygges ud til mange rum. Det hjælper lidt.

Mange funktioner, inklusive multirum og Spotify, som normalt kun er at finde i dyrere anlæg.
Udseendet er præget af plast, og lydkvaliteten er underkendt.

Hama DIR3500MCBT er et af de billigste anlæg i testen. Og det kan ses, for her er meget plastic!

Ud over at have cd-afspiller og Bluetooth kan det kobles til hjemmenetværket trådløst med Wi-Fi eller kablet med Ethernet, og flere anlæg kan sammenkobles i et multirumssystem. Det gøres med mobil-app’en UNDOK, som på enkel vis giver kontrol over anlægget. Spotify er indbygget, så det er bare at åbne Spotify-app’en og streame løs.

Man skal ind i menuen for at stille på lyden. Det ville vi gerne have direkte adgang til, og vi savner også en direkte knap til Bluetooth, som for mange er førstevalg. Her skal man trykke gentagne gange på Mode-knappen for at oprette forbindelse.

Lydkvalitet

Den bedste lyd fik vi ved at gå ind i MyEQ og justere bassen op til niveau 4. Det er nødvendigt, for ellers lyder anlægget meget tyndt.

Det vil sige, tyndt lyder det stadig. DAB+ lyder indelukket med tynd bas, der også virker temmelig frakoblet. Bas- og overtonerne glider ikke sømløst sammen, men separeres, så man næsten skulle tro, at det var to forskellige højttalersystemer, der spillede. Speakere lyder ret nasalt, som om de er tætte i næsen. “Hermetisk” er en nærliggende beskrivelse.

Hama-anlegget er godt utstyrt tross den lave prisen.

 

Med musik fra cd er det ikke meget bedre. Lidt mere dynamik, men ellers det samme. Stortrommen på David Bowies sidste album, Blackstar, er dump og indelukket, og guitaren, der skulle have masser af overtoner, lyder indelukket, som om strengene er slidte.

Stereoperspektiv er der selvfølgelig ikke meget af fra et så lille anlæg, men det lyder mere trangt end normalt. Her havde det været godt med en 3D-lydfunktion – “spatial surround”, eller hvad man nu vil kalde det.

Konklusion

Hama DIR3500MCBT gaber over en hel del og kan mange tricks. Der er ikke mange andre, der kan skilte med streaming og multirum til denne pris, når man lægger alle de andre funktioner såsom cd-afspiller, Bluetooth og digitalradio oveni.

Desværre er det på bekostning af lyden, der falder igennem. Det lyder tyndt og uengagerende, så vi anbefaler, at man lægger nogle flere penge på bordet for noget bedre.

Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Radio: FM/DAB/DAB+, internetradio
  • Trådløst + netværk: Ethernet, Wi-Fi, Bluetooth, multirum
  • Musiktjenester: Spotify Connect
  • Cd-afspiller: Ja
  • Tilslutninger: USB, analog lyd ind/ud, optisk lyd ud
  • Hovedtelefonudgang: Ja
  • Forhåndsindstillinger (radio): ja
  • Farveskærm: Ja
  • App-styring: UNDOK
  • Fjernbetjening: Ja
  • Mål: 17,5 x 37 x 25 cm
  • Finish: Sort
  • Web: turascandinavia.com
Pris: 2799,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-