annonse
annonse

test: Nikon AF-S 105 mm F1.4E ED

Nikon-tele i en klasse for sig

Prisen er svær at sluge, men billedkvaliteten opvejer den til fulde.

Lyd & Billede mener

Ekstrem skarphed og opløsning.
Stort, tungt og dyrt.

Det er stort og dyrt, og vejer næsten et kilo. Men Nikons lysstærke 105 mm er blandt de allerbedste Nikon-objektiver, vi har testet. Det er lavet til Nikons full-frame-kameraer, og vi testede det på et D850, som med sin ekstreme opløsning kan udfordre enhver optisk konstruktion.

Nikon-objektivets brændvidde gør det velegnet som portrætobjektiv. Også fordi lysstyrke f/1.4 giver en tilstrækkelig smal skarphedsdybde på denne brændvidde, til at man får en tydelig adskillelse af motiv og baggrund.

Det massive objektiv virker nærmest skudsikkert og har omfattende vejrbeskyttelse. Selv på et Nikon D850 ser det temmelig digert ud for en 105 mm. Med modlysblænde på virker den korte tele stor på ethvert kamera, bl.a. på grund af den høje lysstyrke.

Nikon har tydeligvis valgt at korrigere objektivet så godt som muligt, bl.a. med bred nok lysgennemstrømning til, at billedcirklen ikke udfordres på full-frame-kameraer.

  • Type: 105 mm tele
  • Lysstyrke: f/1.4
  • Nærgrænse: 100 cm
  • Filterdiameter: 82 mm
  • Linse-elementer: 14 i alt, i 9 grupper
  • Mål og vægt: Ø 95 x 106 mm / 985 g
  • Andet: Modlysblænde, vejrbeskyttet
  • Til: Nikon FX
  • Web: nikon.dk
Pris: 16999,-