annonse
annonse

test: M&K Sound V12

Hurtig og præcis

Hvis du vil have dyb, slagkraftig bas fra en kompakt og let placérbar
subwoofer, er M&K’s V12 klart blandt de bedste.

Lyd & Billede mener

MK er kompakt og let at placere, og serverer en stram, slagfast dybbas, som vi aldrig bliver trætte af.
Meget vil have mere, og MK’s sub mangler lidt punch for at kunne følge med de bedste, især i store lytterum.

M&K Sound er bestemt ikke nogen nybegynder, når det gælder bas. Miller & Kreisel var en af pionererne inden for subwoofere i 70’erne og har holdt den kørende med en lang række forrygende subs siden da. Det kildrer lidt i ørerne, hver gang vi tænker på testen af X12, som er deres største og kraftigste model hidtil.

Den nye V-serie er tænkt som et mere overkommeligt alternativ. I modsætning til monsteret X12, som anvender to 12 tommers bas-enheder i push-pull-konfiguration, har V12 en enkelt 12-tommer i et lukket kabinet. Den ser lækker ud med sine afrundede hjørner og sin silkematte finish. Vores testeksemplar kom i hvid, men bare rolig – den fås også i sort!

Eneste nedtur: Der medfølger gummifødder, som skal limes på, men de sad skuffende dårligt fast, synes vi.

Lydkvalitet

V12 er en af de mere kompakte subwoofere i testen. Meget let at placere, og den lader sig ikke vippe af pinden lige med det første. V12 leverer kraftig, vægtig dybbas med god kontrol, og vi genkender straks den stramme, slagkraftige bas, der er typisk for M&K. Basgengivelsen virker harmonisk og præcis på Maria Menas “I Was Made for Loving You” og matcher fronthøjttalerne godt.

Vi spiller James Blakes “Limit to Your Love” på svinehøj volumen, uden at V12 afgiver generende forvrængning. Hvor Yamahas sub lyder lidt usammenhængende og presset på høj volumen, formår M&K at holde hovedet koldt med hurtig respons og tydelig adskillelse af tonerne.

Med Alien: Covenant i Blu-ray-skuffen går subwooferen endnu et gear op. Den har en rammende kombination af slagkraft og præcision, der giver et solidt fundament for musik og lydeffekter. Selv når eksplosionerne drøner allerværst, kan vi tydeligt høre de dramatiske synth-toner i baggrunden.

M&K Sound V12 er imidlertid ikke den subwoofer i testen, der spiller allerdybest og kraftigst. Sinustoner på 20, 30 og 40 Hz viser, at sub’en lyder meget lineært ned til omkring 25 Hz og kan spille højt uden forvrængning. Men pludselig kommer den til et punkt, hvor den ikke kan spille højere, uanset hvor meget man vrider volumenknappen.

Det lader til, at M&K (klogt nok) har lagt en begrænsning ind, der beskytter mod overbelastning og forhindrer subwooferen i at gå uden for sin komfortzone.

Konklusion

M&K Sound V12 er en enkel, velbygget subwoofer, der er som skabt til at lave liv og glade dage i hjemmebiografen såvel som i musikkens verden. Den er med helt i top blandt subwooferne i testen, når det gælder transientrespons og lydkvalitet.

Der findes andre subwoofere, som kan spille højere og dybere, men for dem, der søger en kompakt subwoofer til et mellemstort rum, er V12 absolut et godt valg.

  • Type: Trykkammer Bas-enhed: 12”
  • Forstærker: 300 W
  • Frekvensområde: 20-200 Hz (+/-2 dB)
  • Mål: 46,5 x 36 x 40 cm
  • Vægt: 21 kg
  • Web: mksound.com
Pris: 9995,-
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-