Apples AirPods behøver næppe nogen introduktion, da de for mange er blevet indbegrebet af, hvad der forstås ved helt trådløse høretelefoner. Kønne er de ikke, men de sælger alligevel som varmt brød, og vi kan godt forstå hvorfor.
Etuiet, de kommer i, er det mindste i testen. Det ligner en lille æske tandstikkere, som propperne elegant klikkes ned i. Godt 20 timers ekstra batterilevetid får du her. Som en smart detalje synkroniseres parringen også via iCloud. Herved bliver dine AirPods også tilgængelige via alle dine andre iDevices.
Desværre er mulighederne for at styre musikken meget begrænsede og går primært igennem stemmeassistenten Siri, der aktiveres via to hurtige tryk på en af siderne. Det er simpelthen for ringe. Du kan dog pause og starte musikken, hvis du tager den ene prop ud af øret.
Hvad pasformen angår, så er den, som den er. Der følger ikke nogen ekstra dutter eller andet udstyr med. Kender du Apples høretelefoner, så ved du, hvad vi taler om. De sidder i øret, men sidder hverken til eller særlig fast.
Også lyden er, som vi kender den, og så alligevel ikke helt. AirPods lyder faktisk bedre end deres kablede artsfæller, og du får mere bas, end vi ellers er vant til fra Apple. Den ros skal de have.
Konklusion
Apple AirPods vil for mange være det perfekte supplement til deres iPhone. De hvide propper har da også flere kvaliteter, som særligt æblefans vil sætte pris på. Parringen med telefonen går let og smertefrit. Batterilevetiden er utrolig god, og du kan bruge dem på tværs af alle dine iDevices.
Pasform og styring af musikken fortjener dog nogle hug. De sidder for løst, og stemmestyring via Siri er noget knald. Heldigvis er lydkvaliteten overraskende god og prisen i den fornuftige ende.
Lyd & Billede mener
AirPods spiller overraskende godt, har lang batterilevetid og let tilslutning. Styringen via Siri er mildt sagt elendig. Pasformen er alt for løs.
Vejl. pris 1210 kr
Specifikationer
- Bluetooth
- Stemmestyring
- Vægt: 16 g
- Batteri: 5 timer, 20 ekstra i etui
- Web: apple.com
Også i denne test:
8 trådløse in-ear propper
YEVO 1
Ny dreng i klassen
YEVO 1 drukner lidt i mængden.
Samsung Gear IconX (2018)
Gear IconX version 2.0
Samsung retter diskret op på fortidens fejl.
Sony WF-1000X
Sony rammer skævt
God lyd gør det ikke alene.
Optoma NuForce BE Free8
Overraskende gode
Optoma beviser, at skinnet kan bedrage.
Bragi The Dash Pro
Vil og koster for meget
Bragi gaber over for meget og taber sutten i forsøget.
Jabra Elite Sport
Fremragende sportspropper
Jabra møver sig ind i dine øregange og bliver siddende.
B&O Play Beoplay E8
Imponerende lyd i miniformat
Bang & Olufsen spiller som altid fremragende.
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr