Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Samsung Gear Fit 2

Prisbilligt smart-ur

Gear Fit 2 ligner en tracker, men er mere ur end dataindsamler.

Skrevet af / 30/01/2017 - 14:00
Samsung Gear Fit 2
Mikael Hansen

Samsung Gear Fit 2 er afløseren for uret af samme navn fra 2014. Indmaden er blevet opgraderet betragteligt og byder f.eks. på 16 gange mere ram end forgængeren.

Gear Fit 2 kan bruges med alle Android-telefoner og kræver bare, at du installerer fire apps på din telefon, der danner forbindelsen og bl.a. lader dig ændre urskiverne. Samsungs S-Health holder styr på de indsamlede data og giver dig det forkromede overblik over dit søvn- og aktivitetsmønster.

Selv om der er tale om et smart-ur i den billigere ende, har du både adgang til mails og kan skifte musik på din telefon. Da uret ligeledes har indbygget GPS og musikafspiller, kan du i teorien lade telefonen blive hjemme. Vores erfaring er dog, at uret spiller optimalt med telefonen i nærheden.

Skærmen af AMOLED-typen er det helt store plus. Den er flot og skarp, men kunne godt have brugt en lysmåler, så uret kunne spare lidt på strømmen.

 Komfort

Gear Fit 2 er utrolig behageligt at have på, og remmen dejlig nem at justere. Fordi uret er buet, føles det ikke ubehageligt på armen, og man glemmer hurtigt, at man har det på. Jeg var ikke særlig pjattet med det lange display på det første Gear Fit, men må have skiftet holdning i mellemtiden, for jeg synes egentlig, at det fungerer ganske godt. Hertil skal det siges, at skærmen er nem at betjene med fingrene.

Hvad batteriet angår, er uret her et af de bedre, hvis man sammenligner med andre smart-ure på markedet. Samsung siger selv tre til fire dage, hvilket passer nogenlunde, afhængigt af hvor meget du bruger uret.

Konklusion

Er du på udkig efter en blanding af et smart-ur og en fitness-tracker, så er Samsung Gear Fit 2 et fornuftigt bud. Uret ser godt ud, displayet er flot, og batteriet holder forholdsvis længe. Som et ekstra lille plus, har Samsung for nyligt opdateret deres software, så du også kan bruge uret med iOS.

Home mener

Gear Fit 2 er et godt alternativ til dyrere smart-ure. Især AMOLED-skærmen er flot, og du får i det hele taget en del for pengene. Fordi uret ikke har indbygget lysmåler, er der altid skruet helt op for intensiteten, når du drejer håndleddet. Det er lidt synd.

Også i denne test:

5 Fitness-trackere

Polar M600

Et Android-ur i forklædning

Polar trækker på erfaringen og smider et smart-ur med i pakken.

Polar M600 er tro mod sit bagland og har godt styr på, hvordan en fitness-tracker skal skrues sammen. Smart-ur-funktionerne skal ses som en glædelige bonus.
Designet er kedeligt, og ladekablet alt for kort. Batteriet løber hurtigt tør for strøm.
Læs hele testen

TomTom Touch

Lykken er en fedtmåler

TomTom Touch skiller sig ud med fedtmåling, men snubler på målstregen.

Måling af fedtprocent er en unik funktion, som TomTom har for sig selv. Pasformen er god, og takket være IPX7-certificering behøver du ikke at huske at tage det af, før du hopper i bad efter løbeturen.
Batteriet løber hurtigt tør for strøm. Det er irriterende, at displayet ikke kan vise alle målinger direkte på enheden, og at det, der vises, vender modsat af den øvrige tekst.
Læs hele testen

Apple Watch Nike+

Gammel vin på nye flasker

Re-branding behøver ikke at være en skidt ting, så længe det gøres ordentligt.

Displayet er stort og tydeligt, og den indbyggede Nike+ Run Club fungerer rigtig godt. Den specielle Nike-rem leder effektivt sved væk fra håndleddet.
GPS’en sluger meget strøm, som i forvejen kun findes i begrænsede mængder. Det ville være rart, hvis remmene kunne købes separat og ikke krævede køb af et helt nyt ur.
Læs hele testen

Fitbit Charge 2

Næsten perfekt

God software og nem navigation gør Charge 2 til en vinder.

Charge 2 har et godt display og kan vise en masse nyttig information. Trackeren er nem at betjene, og den medfølgende app er god og overskuelig.
Ærgerligt, at Charge 2 ikke er vandtæt og derfor ikke kan tages med i bad eller i poolen. Fordi SMS-beskeder vises på den smalle led af displayet, er de svære at læse.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top