Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Denon AVR-X4300H

Bossen i hjemmebiografen

Denne receiver har hele pakken og står øverst på vores “må have”-liste, uanset om det er til film eller musik.

Skrevet af / 22/02/2017 - 09:54
Denon AVR-X4300H
Geir Gråbein Nordby

Receiveren fra Denon har – ligesom Marantz SR6011 – ni forstærkerkanaler og dermed mulighed for 7.1 lyd plus to Atmos-kanaler. Faktisk kan man tale om 7.2, for de to subwoofer-udgange har individuel processering og rumkorrektion, så subwooferne kan placeres i forskellig afstand fra siddepositionen og i forskellige akustiske miljøer.

Meget tyder på, at AVR-X4300H er temmelig identisk med Marantz-receiveren, bortset fra Marantz’ diskrete forforstærkerkomponenter (HDAM), som ikke sidder i Denon. Denon har opgivet effekten til 125 watt med to kanaler drevet samtidig, hvor Marantz har modereret sig med 110 watt. Det kunne tyde på, at effektforstærkertrinene ikke er helt ens (eller også er de målt forskelligt).

Har du brug for mere end ni forstærkerkanaler, så har AVR-X4300H processering for 11 og kan kobles til en ekstra stereo-effektforstærker eller et par aktive højttalere.

(Foto: Producent)

For at gøre musik-streamingen ekstra brugervenlig har Denon inkluderet deres HEOS-multirumssystem i receiveren. Så kan du streame musik fra HEOS-app’en, hvor receiveren er defineret som et separat rum. Dermed kan den spille sammen med andre HEOS-højttalere og -forstærkere rundt om i hjemmet for en komplet multirumsoplevelse.

Receiveren er også klargjort til betjening via systemer som Crestron og Control4.

Brugervenlighed
Denon har de samme skærmmenuer som Marantz, der er klasseledende på brugervenlighed. Det hele er så intuitivt at forholde sig til, og den nye mobil-app er endnu mere overskuelig end tidligere versioner.

Musik-streaming er meget brugervenligt takket være HEOS-app’en, og der er indbygget understøttelse af Tidal.

Lydkvalitet
Audyssey rumkorrektionen gør også her et fremragende stykke arbejde med at kalibrere højttalerne. Det lyder mere organisk og opløst end Pioneer og Onkyo med meget mere fylde nedad i mellemtone- og basområdet. Dialogerne i Deadpool står klart og tydeligt med god tyngde i stemmernes resonansområde. Og ligesom på Marantz kommer Atmos-lydsporet væsentlig mere til sin ret med en 7.1.2 konfiguration, altså med fire baghøjttalere. Loftshøjttalerne binder lydbilledet bedre sammen, og man får en større boble af lyd omkring lyttepositionen.

Både film og musik lyder udsøgt med Atmos, og også almindelig surround-lyd uden loftskanaler lyder stort og åbent.

(Foto: Producent)

I forhold til Marantz har Denon ikke helt samme gengivelse af mikronuancer fra strengeinstrumenter og bækkener. Men det lyder fabelagtigt alligevel med en stor og fyldig klang, som man let forelsker sig i.

Denon opleves ikke som kraftigere end Marantz, og også her er der ikke helt så meget at hente som hos Yamaha og Onkyo. Men der er kraft nok, og Denons tonale kvaliteter er det umuligt ikke at kunne lide. Selv high-end højttalere gøres ikke til skamme her. Tilføj multirums-streaming med HEOS, og vi har en klar vinder i Denon AVR-X4300H.

Lyd & Billede mener

Ni forstærkerkanaler og god rumkorrektion giver et stort og omsluttende lydbillede. Lyden er velopløst, og vi elsker HEOS multirum! Der er ikke meget ren muskelkraft at hente.

Også i denne test:

5 surround-receivere

Yamaha RX-A1060

Meget af det meste

Veludstyret, vellydende og med yderst brugervenlig multirumsfunktionalitet.

Mange kræfter kombineret med god, fyldig lyd plus streaming med MusicCast multirum gør A1060 til et usædvanlig godt køb.
Antallet af forstærkerkanaler er begrænset til syv – lidt for lidt, når den står på Dolby Atmos og DTS:X.
Læs hele testen

Marantz SR6011

Enorm rumfølelse

Hvis du leder efter det lydbillede med det største rum, behøver du ikke at lede længere.

Ni forstærkerkanaler og god rumkorrektion giver et gigantisk lydbillede. Og god opløsning.
Der findes endnu kraftigere receivere i denne klasse. Har ikke fuld multirumsfunktionalitet.
Læs hele testen

Pioneer SC-LX501

Gør meget rigtigt

Her er en hjemmebio-maskine, der også kan andre kunster. Men vi ønsker os lidt mere.

Godt med muskelkraft og klargjort til multirum. Prisen er også meget behagelig.
Rumkorrektionen giver tynd lyd, vi savner flere kanaler, og receiveren tvinger alle højttalerne til en fælles delefrekvens.
Læs hele testen

Onkyo TX-RZ810

Fedt nok

Receiveren fra Onkyo har masser af kraft og lyder godt. Men den har sine mangler.

Masser af kræfter giver god kontrol i hjemmebiografen, og vi glæder os til, at multirumsfunktionen lanceres!
Rumkorrektionen giver tynd lyd, og vi synes, at syv kanaler er for lidt med Dolby Atmos.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Devialets første soundbar på testbænken

Nu kan du få Google TV på alle dine skærme

Scroll to Top