Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 5 tablets i mellemklassen

Mellemvaren er ikke længere blød

Hvorfor bruge en formue på en tablet, når man kan købe et topprodukt for et par tusind kroner?

Skrevet af / 12/09/2014 - 10:00
5 tablets i mellemklassen
Peter Gotschalk

Produkter i denne test

iPad mister markedsandele. I 2013 havde Apples tablet-computer ifølge analyseinstituttet IDC en global markedsandel på 33 procent målt hen over sommeren, mens den på samme tid i år kun kunne mønstre en markedsandel på 26,9 procent.

En af de vigtigste grunde til, at iPad ikke længere er så dominerende på verdensmarkedet som tidligere, er at det samlede tablet-marked vokser, og det er især blandt tablets til discountpris og i mellemklassen, at væksten er stor. Rigtig mange spørger sig selv, hvorfor de dog skal betale i dyre domme for en topmodel fra Apple eller Sony, når man faktisk kan få glimrende produkter med stort samme ydelse og funktionalitet til en mere rimelig pris.

Det er den direkte årsag til, at vi i dette nummer har valgt at teste tablets i det såkaldte mellemklasse-segment, hvor produkterne befinder sig i et prisleje mellem 2.000 og 3.000 kroner. Så undgår man den dårligste kvalitet blandt de absolutte discountmodeller, men kan alligevel være heldig at få et rigtigt klasseprodukt til små penge.

Produkterne i testen fandt vi ved at bede producenterne om at sende os deres nyeste og bedste tablet-model i det angivne prisleje. Det er altså ikke os, der har bestemt, præcis hvilke tablets der deltager i testen, men derimod producenterne selv, baseret på vores kriterier.

Apple deltager ikke i testen, selv om den gamle iPad med Retina-skærm faktisk kan købes til lige under 3.000 kroner. Vi har nemlig også lagt vægt på, at det skulle være nye modeller og ikke sidste eller forrige års topmodeller til nedsat pris, der dannede grundlag for testen.

 

Geekbench 3 testresultater Single-core Multi-core
Acer Iconia W4-820 656 2135
ASUS Transformer Pad TF103C 757 2303
Dell Venue 8 Pro 785 2050
Lenovo Yoga Tablet 10 HD+ 428 1439
Samsung Galaxy Tab 4 342 1132

 

Sådan testede vi
Ydelsen på alle tablets er testet med testprogrammet Geekbench 3 fra Primate Labs i en cross-platform version, der giver os resultater, som er sammenlignelige på tværs af operativsystemer. Geekbench 3 afvikler en række typiske brugeropgaver på maskinen. Testresultaterne måles med et pointsystem, hvis reference (en score på 2.500) er en Mac mini fra 2011 med en 2,5 GHz Intel Core i5-2520M processor. En score på 5.000 betyder altså, at den pågældende maskine er dobbelt så hurtig som referencemodellen.

Geekbench 3 leverer resultater, der skelner imellem antallet af processorkerner. Resultatet er således delt op i et single-core og et multi-core resultat, hvor sidstnævnte er processorens samlede ydelse, mens førstnævnte viser, hvor godt hver enkelt processorkerne yder.

Vi har endvidere vurderet enhederne ud fra følgende testkriterier: Skærm (herunder opløsning, farver og touch-funktion), medier (herunder lydkvalitet og videoafspilning), specifikationer samt øvrige faktorer som brugeroplevelse og eventuelle specielle funktioner.

Sidst, men ikke mindst spiller også design og byggekvalitet en afgørende rolle for den samlede vurdering.

Produkter i denne test

Samsung Galaxy Tab 4 SM-T530

Den gyldne middelvej

Samsung Galaxy Tab 4 er en tablet, der kan, hvad den skal, men så heller ikke mere.

Designet er slankt og uden dikkedarer. Omend opløsningen ikke imponerer, er skærmen fin med varme, skarpe farver. Og så får enheden det maksimale ud af de begrænsede processorkræfter.
Må undvære mobilt internet. Enheden fås i en version med 4G/LTE, men den er næsten 1.000 kroner dyrere. Lydkvaliteten lader meget tilbage at ønske, hvis man ikke bruger Samsungs egne apps.
Læs hele testen

Lenovo Yoga Tablet 10 HD+

kke som de andre

Lenovo Yoga Tablet 10 HD+ byder på unikt ergonomisk design, fantastisk lyd og lang batteritid.

Den specielle formfaktor samt fremragende byggekvalitet og materialevalg gør Lenovo Yoga Tablet 10 HD+ til et luksusprodukt. Lydkvaliteten er uovertruffen, og billedkvaliteten er absolut godkendt. Batteritiden er testens bedste.
Ydelsen lader en smule tilbage at ønske. Modellen med mobilforbindelse må nøjes med 3G.
Læs hele testen

Dell Venue 8 Pro

En ægte minicomputer

Dell Venue 8 Pro byder på ægte computerydelse i en meget lille indpakning.

Komplet Windows-version kombineret med robust design, udmærket skærm, fremragende lydkvalitet og god ydelse til en absolut overkommelig pris gør Dell Venue 8 Pro til testens bedste køb.
At betjene Windows i skrivebordstilstand på 8 tommer er umuligt uden en digital pen, der skal købes som tilbehør. Mangler desuden mobilt internet, og så er 32 gigabyte indbygget lager alt for lidt, når operativsystem og Windows-programmer fylder så meget.
Læs hele testen

ASUS Transformer Pad TF103C

Muskelbundt uden finnesse

Med lidt mere sans for detaljer havde ASUS Transformer Pad TF103C kunnet være testvinder.

Høj ydelse og gratis tastatur-dock er denne tablets største fortrin.
Billedkvaliteten er simpelthen for ringe med matte farver og pixelerede billeder. Og så må maskinen undvære mobilt internet.
Læs hele testen

Acer Iconia W4-820

Halvgjort er ikke velgjort

Acer Iconia W4-820 er skam udmærket, men der findes bedre alternativer til samme pris.

Den samlede ydelse er testens næsthøjeste. Både skærm og lydkvalitet er godkendt uden at være prangende.
Svært at betjene Windows-brugerfladen i desktop-tilstand på en 8 tommers skærm. Design og byggekvalitet lader en del tilbage at ønske. Mangler mobilt internet, og 32 gigabyte indbygget lager er for lidt, når maskinen skal køre en komplet Windows-udgave.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top