Er du ikke ude på at forsøge at skjule musikanlægget eller få det til at falde ind i omgivelserne, men snarere at det fanger blikket, så bør du se nærmere på Restio. Det står på en smart fod, som kan stilles i rummet eller tilpasses til at stå op imod en væg. Ledningerne gemmer man i foden. Eller man kan købe et vægbeslag og sætte det op på væggen. Foruden hvid fås det også i sort, lilla eller grøn for at passe i forskellige miljøer.
Skærmen i midten fungerer som et smart ur, når anlægget slukket, og giver naturligvis informationer, når man spiller musik fra cd, iPod eller radio. Cd-afspiller og iPod dock er sammen med USB-tilslutning pænt skjult på toppen, hvor alle knapper til betjening af enheden findes. En lille ekstraskærm giver dig de oplysninger, du har brug for. Pænt og gennemtænkt. Selv fjernbetjeningen er pæn og med godt placerede knapper, selv om det føles lidt plasticagtigt.
Med alt det design og det relativt tynde apparat kunne man tro, at lyden ville komme i anden række. Vi blev derfor nærmest overrasket over, at det lød så godt. Spiller man popmusik – selv på relativt høj volumen – så har vi faktisk overhovedet ikke noget at klage over. Det lyder musikalsk og engagerende. Dermed ikke sagt, at det er et hi-fi-anlæg til krævende musik, men de, der er interesseret i et apparat som dette, er heller ikke ude efter dét.
Konklusion
For dem, som både er interesseret i teknik og indretning, kan det være smart at vise musikanlægget frem i stedet for at forsøge at skjule det – med varierende resultat. Hvis pengepungen ikke rækker til et B&O eller lignende, er Restio faktisk et udmærket alternativ. Det ses virkelig i rummet og skammer sig ikke over hverken udseende eller lyd. Af et – forholdsvis – billigt design-anlæg at være, så lyder det faktisk rigtig godt og er let at bruge.
Også i denne test:
Harman Kardon MS150
Monolitten vender tilbage
Forskellene er umærkelige af en ny model at være, men det lyder stadig lige godt.
Tangent Alio Stereo MK II
Pænt og diskret
Et pænt anlæg, som ikke generer nogen, så længe man ikke forsøger at skue volumen op på maks.
Loewe SoundBox
Form over funktion
Lydkvaliteten lever desværre ikke op til de forventninger, som det lækre design giver.
Bose Wave Music System III
Digitalt opgraderet klassiker
En opgradering primært for Bose-fans, som savner DAB-radio.
Philips Streamium MCI8080
Trådløs multikunstner
Med netværksopkobling og multirums-mulighed er det her et meget fleksibelt anlæg.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer