Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Elac SUB 2070

Knytnæve i silkehandske

Elacs dobbeltdækker-subwoofer er både kraftfuld og fintfølende. Trådløs overførsel og app-styring gør SUB 2070 til en af de mest avancerede subs i testen.

Skrevet af / 14/05/2015 - 02:00
Elac SUB 2070
Audun Hage

Elac er måske ikke det første mærke, man tænker på, når det gælder subwoofere. Snarere tværtimod: Den tyske producent er bedst kendt for deres udsøgte hi-fi-højttalere med JET-bånddiskanter, som leverer en meget udstrakt og finkornet diskantgengivelse. Nu har Elac imidlertid lanceret en ny subwoofer-serie, der også skal give dem ekstra rækkevidde i bunden.

SUB 2070
Den nye Elac-sub er en solid, seriøs konstruktion. I velkendt Elac-stil skinner den polerede pianolak endnu klarere end konkurrenterne. SUB 2070 har to 10 tommers aktive bas-elementer monteret i en push-push/pull-pull konfiguration, hvor membranerne spiller i modsat retning af hinanden. Fordi elementerne også er fysisk bundet sammen, udlignes en stor del af vibrationerne i selve kabinettet.

Ligesom REL understøtter Elac trådløs lydoverførsel via USB-dongle. Som den eneste subwoofer i testen kan den også fjernbetjenes via smartphone. En egen SUB Control app lader dig justere parametre som niveau, delefrekvens og fase fra sofaen. Du kan også bruge mobilens indbyggede mikrofon til at kalibrere frekvensgangen.

Lydkvalitet
Elacs højttalere er kendt for deres præcision, og SUB 2070 er helt klart navnet værdig. Basgengivelsen er superstram, taktfast og harmonisk, kombineret med solid slagkraft og en evne til at grave dybt ned i frekvenserne. Daft Punks trommer serveres med saftigt attack, og synth-bassen får det til at sitre godt i stoleryggen.

Det, vi især lægger mærke til ved Elac-sub’en, er byggekvaliteten, og hvordan den bidrager til bedre lyd. Man kan let høre, at subwooferen “starter og stopper” hurtigere end mange af konkurrenterne, og at den skiller bedre mellem tonehøjderne på en kontrabas.

Og ikke nok med det: På lydniveauer, hvor især Dali og REL viser tydelige tegn på mistrivsel, er Elac er nærmest fri for vibrationer og forvrængning. Det gør den til en værdig kandidat til ikke alene kræsen hi-fi, men også krævende hjemmebiografbrug.

Elac skuffer da heller ikke på film, men viser med Godzilla, at den kan drøne på niveau med de bedste. Hele rummet sættes i bevægelse, og alt, hvad der ikke er boltet fast, flytter sig i takt med, at Godzilla raserer den ene storby efter den anden. Denne sub er bestemt ikke nogen svækling!

Konklusion
Ved første øjekast virker Elac måske som en “underdog” i en forsamling af subwoofer-specialister, men testen viser, at SUB 2070 står sig rigtig godt i forhold til konkurrenterne. En fin og musikalsk, mekanisk solid og hårdtslående subwoofer, der kan finde sin plads i dedikerede hjemmebiografer såvel som kræsne hi-fi-anlæg. Når man tager muligheden for trådløs overførsel og bedre anvendelighed med app-betjening med i betragtning, er der ingen tvivl om, at Elac 2070 fortjener en anbefaling.

Lyd & Billede mener

En præcis og kraftig subwoofer, der blander sig godt i lydbilledet og giver en næsten gnidningsløs overgang til fronthøjttalerne. Basgengivelsen er let og legende, fri for efterslæb og ujævnheder. Mangler lidt niveau i den allerdybeste bas.

Også i denne test:

6 subwoofere

Velodyne SPL-1200 Ultra

Fleksibel kraftkarl

Her får du mængder af power i et kompakt kabinet kombineret med automatisk rumkorrektion og fjernkontrol.

En meget kapabel subwoofer med masser af kræfter og mange muligheder for at tilpasse den til rummet. Plus for automatisk rumkorrektion.
Vi savner lidt mere attack og raffinement i det lyse basregister.
Læs hele testen

SVS SB13-Ultra

Rå slagkraft

Med testens største bas-element disker SVS’ kraftkarl op med hårde slag på både film og musik. Og det lyder godt!

Her kombineres stor slagkraft med en evne til at følge med i svingene uanset musik. Baseffekter på film gengives også med stor overbevisning.
Funktioner og display sidder på bagsiden, hvilket gør den bøvlet at indstille. Subwooferen er ikke helt så stram og opløst som visse andre.
Læs hele testen

REL Acoustics S/5

Bedst til musik

Så snart denne subwoofer blev tilsluttet, kunne vi høre, at den sad lige i skabet.

Hvis akustisk musik er den foretrukne føde, giver REL S/5 en helt magisk basgengivelse. Stram og kontrolleret, og forbandet godt integreret i lydbilledet. Fungerer også godt til film.
De allerdybeste bastoner få subwooferen til at skurre ved høj volumen.
Læs hele testen

JL Audio E-Sub e112

Råstyrke og finesse

Med JL Audio får du det bedste af to verdener: Stram, detaljeret dybbas kombineret med formidabel slagkraft!

JL Audio e112 er bygget som en tank og kan sagtens rumle lige så højt. Den kombinerer stram og præcis bas til musik med tordnende kraftfuld dybbas til film. Kort sagt gør den alt, hvad vi forventer af en god subwoofer!
e112 er ikke helt så fintfølende og lydhør som de mest musikalske subs, selv om det er tæt på.
Læs hele testen

Dali P-10 DSS

Kompakt allrounder

Dalis bud på en high-end kompakt subwoofer er både lækker og vellydende, men noget dybbasmonster er den ikke.

Dali har lavet en lækker subwoofer, der følger godt med på rytmerne. Fjernbetjening er et stort plus!
De dybeste baseffekter mangler tyngde og kontrol.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Lyd & Billede
Scroll to Top