TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Pioneer BCS-323

“Usynlig” men dårlig lyd

Pioneer har testens mindste højttalere. Det har ikke ligefrem en positiv effekt.

Af / 20/11/2012 - 00:00
Pioneer BCS-323

Lyd & Billede mener

  • “Usynlig lyd” Godt billede
  • Lydkvaliteten Træg fjernbetjening Besværlig højttalerkalibrering

Mange ønsker højttalere så små, at man knap nok kan se dem. Men her drejer det sig om små plasthøjttalere, som ikke vejer meget mere end en pose spejderhagl. Alle de andre anlæg i testen har større højttalere. Ikke at større nødvendigvis er bedre; men for at højttalerne og subwooferen skal fungere godt sammen, må højttalerne gå langt nok ned i frekvens, og subwooferen må højt nok op, til at de forenes problemfrit i lydbilledet. I denne prisklasse er det ikke nemt at få, specielt ikke med så bittesmå højttalere som disse.

Elektronikken er på sin side på højde med de øvrige anlæg, med både indbygget trådløs internetopkobling, iPod dock og to HDMI-indgange. Her findes også mikrofonindgang med karaoke-funktion.

Brugervenlighed
Menuen tilbyder ingen nordiske sprog, dermed bliver det engelsk. Den første velkomstmenu spørger om opløsning og skærmformat. Eventuel opdatering af softwaren må man ind og vælge efterfølgende. Fint nok. Men modtageren reagerer trægt på kommandoerne fra fjernbetjeningen. Det tager et halvt sekund, fra man trykker, til der sker noget, hvilket gør det meget frustrerende, hvis man skal streame musik fra en netværksopkoblet pc og bladre i katalogerne med fjernbetjeningen.

Endvidere er det nødvendigt at kunne sætte forsinkelse til højttalerne for at få et så glidende og omringende lydbillede som muligt. Med Pioneer sættes forsinkelsen i millisekunder, i stedet for at man opgør afstanden til hver højttaler i meter. Det er meget upraktisk for personer, som ikke ved, at et millisekund omtrent svarer til 30 centimeter, og det står heller ikke forklaret i brugsanvisningen. Resultatet er, at ingen kommer til at indstille forsinkelsen i det hele taget og dermed ikke opnår optimal surround-lyd.

Billedkvalitet
Billedkvaliteten hos Pioneer-anlægget er lige så god som hos de andre. Flot kvalitet på Blu-ray.

Annonce

Lydkvalitet
Lyden er meget mellemtonefokuseret. Der er få overtoner, og stemmer fra musik og film lyder ganske hermetisk. Pioneer og Philips har begge middelmådig lydkvalitet, men på hver sin måde. Philips har bas og diskant, men ikke meget mellemtone. Pioneer har en lille, metallisk mellemtone, tilbageholdende og sløv diskant og egentlig fin nok bas, men den kommer ikke godt nok frem, fordi højttalerne er så begrænsede. Der er ingen grund til at tro, at lydkvaliteten på nogen som helst måde skyldes elektronikken. Også subwooferen har Pioneer brugt med bedre held i andre opsætninger. Men satellithøjttalerne hører kun hjemme ét sted: I skraldespanden.

Konklusion
Pioneer BCS-323 lider af begrænset brugervenlighed med en træg fjernbetjening og indviklet opsætning til højttalerkalibrering. Dermed er det problematisk at få surround-lyden til helt at passe. Kvalitetsindtrykket sænkes af de små plasthøjttalere, som næsten ikke vejer noget, og lydkvaliteten imponerer på ingen måde. Pioneer og Philips deler sidstepladsen, hvad lydkvalitet angår. Når Pioneer så både er dyrere og vanskeligere i brug, bliver det til en sidsteplads i dette selskab.

Også i denne test:

Panasonic SC-BTT590

Med eksotiske materialer

Panasonic har benyttet en eksotisk blanding af bambus og trækul i højttalermembranerne. Og det funker.

Fyldig og god lyd Stort lydbillede i surround
Mangler lidt luft i overtonerne
Læs hele testen

Yamaha BRX-610 + NS-P40

Fleksibel kraftkarl

Yamaha står for testens eneste anlæg med aktiv subwoofer, og hvor elektronik og højttalere kan købes separat. Og lyden er stenhård!

Kraftig lyd Aktiv subwoofer Elektronik kan købes separat
Mangler HDMI-indgange Højttalernes kvalitetsindtryk
Læs hele testen

LG BH8220BN

God lyd og dyrt udseende

Det eneste anlæg i børstet aluminium kommer fra LG. Da det desuden lyder godt, er det et spændende valg.

God, klar lyd Solidt kvalitetsindtryk
Mangler lidt tryk
Læs hele testen

Philips HTS5563

Billig på alle måder

Anlægget fra Philips koster ikke meget. Det mærkes på ydelsen.

Netværks-streaming Afstandsjustering til alle kanaler
Dårlig mellemtonelyd Billig kvalitetsfølelse iPod-tilslutning er ekstraudstyr
Læs hele testen

Samsung HT-E6500

Med rørforstærkning

Med rør i forforstærkertrinet og automatisk højttaleropsætning skiller Samsung sig ud i dette selskab. Det trækker op, mens blæserstøj trækker indtrykket noget ned.

God, klar lyd Automatisk højttalerkalibrering
Lidt blæserstøj Hørbart drivværk
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?