TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Yamaha BRX-610 + NS-P40

Fleksibel kraftkarl

Yamaha står for testens eneste anlæg med aktiv subwoofer, og hvor elektronik og højttalere kan købes separat. Og lyden er stenhård!

Af / 20/11/2012 - 00:00
Yamaha BRX-610 + NS-P40

Lyd & Billede mener

  • Kraftig lyd Aktiv subwoofer Elektronik kan købes separat
  • Mangler HDMI-indgange Højttalernes kvalitetsindtryk

Blu-ray-receiveren fra Yamaha er testens tungeste og giver et seriøst indtryk. Det er den eneste i testen med elektrisk subwoofer-udgang, og højttalersystemet er desuden det eneste med aktiv subwoofer. Som i øvrigt er testens eneste med kabinet i ordenlig MDF i stedet for spånplade.

Mens både elektronik og subwoofer giver et seriøst kvalitetsindtryk, er de øvrige højttalere i systemet indkapslet i let plast, som trækker indtrykket ned igen. Men elektronikken kan også bruges med andre højttalere, så det er nemt at opgradere til bedre højttalere på et senere tidspunkt. Plus i marginen. Vi kunne bare godt have ønsket os et par HDMI-indgange, som alle de andre anlæg har, men ikke Yamaha. Har du tv med lydreturkanal, er det helt fint, men ellers må øvrige komponenter tilsluttes med enten koaksial eller optisk lydindgang.

Brugervenlighed
Velkomstmenuen lader os vælge sprog, hvor svensk er det eneste skandinaviske. Opløsning og skærmformat er de næste, herefter om højttalerne er små eller store, for at sætte rigtig delefrekvens. Forsinkelsen til hver højttaler er lidt begrænset, da man ikke kan sætte afstand til subwooferen. Vi må gå ud fra, at den er sat til standard, som er 3 meter, og at de øvrige højttalere må sættes ud fra dette. Besværligt. Ellers er menusystemet fint og overskueligt.

Billedkvalitet
Billedkvaliteten er på højde med andre Blu-ray-afspillere, altså glimrende. Knivskarpe billeder med meget lidt støj er, hvad der præger Blu-ray kontra gammeldags dvd, og det er svært at se forskel på afspillerne i denne test.

Lydkvalitet
Den basrige filmtrailer-stemme fra Hollywood gengives med god sammenhæng mellem centerhøjttaleren og subwooferen, så stemmen ikke lyder opdelt mellem dem, men snarere sammenhængende og fyldig. Lydkvalitet fra højttalerne er langt bedre, end vi havde frygtet, da vi først pakkede dem ud. De har dog ikke samme opløsning som LG og Samsung.

Annonce

Der, hvor Yamaha scorer højt, er med sin kraftige basgengivelse. Ingen af de andre anlæg har samme kontrol over dybbas-effekterne fra det krævende lydspor på Battleship. Yamaha-anlægget kan spille højest af dem alle uden at forvrænge, og at højttalerne mangler lidt opløsning, er alligevel ikke nok til at trække Yamaha ned fra tronen. Så meget desto barskere er filmoplevelserne nemlig. Man kan sige, at Yamaha er meget af det samme som Panasonic-anlægget, bare endnu heftigere.

Musik i stereo lyder også ordentligt. Kvindevokaler lyder ikke lige så opløst og naturligt som med Samsung og LG, men guitarer klinger fint, og popmusik funker godt.

Konklusion
Anlægget fra Yamaha er fleksibelt, da elektronikken kan beholdes og højttalerne skiftes ud til noget endnu bedre senere. Subwooferen er testens klart bedste og kraftigste, og desuden den eneste aktive i testen. Højttalerne er det svageste led og mangler lidt opløsning, men de lyder fint nok og tåler et tryk. Desværre findes der ingen HDMI-indgange på elektronikken; der burde være to. Løsningen bliver at tilslutte dekoderboks eller spilkonsol med digital koaksial eller optisk kabel. Eller hvis du har et tv med lydreturkanal, får du digital lyd tilbageført gennem HDMI-udgangen. Alt i alt testen bedste løsning.

Også i denne test:

Panasonic SC-BTT590

Med eksotiske materialer

Panasonic har benyttet en eksotisk blanding af bambus og trækul i højttalermembranerne. Og det funker.

Fyldig og god lyd Stort lydbillede i surround
Mangler lidt luft i overtonerne
Læs hele testen

LG BH8220BN

God lyd og dyrt udseende

Det eneste anlæg i børstet aluminium kommer fra LG. Da det desuden lyder godt, er det et spændende valg.

God, klar lyd Solidt kvalitetsindtryk
Mangler lidt tryk
Læs hele testen

Philips HTS5563

Billig på alle måder

Anlægget fra Philips koster ikke meget. Det mærkes på ydelsen.

Netværks-streaming Afstandsjustering til alle kanaler
Dårlig mellemtonelyd Billig kvalitetsfølelse iPod-tilslutning er ekstraudstyr
Læs hele testen

Samsung HT-E6500

Med rørforstærkning

Med rør i forforstærkertrinet og automatisk højttaleropsætning skiller Samsung sig ud i dette selskab. Det trækker op, mens blæserstøj trækker indtrykket noget ned.

God, klar lyd Automatisk højttalerkalibrering
Lidt blæserstøj Hørbart drivværk
Læs hele testen

Pioneer BCS-323

“Usynlig” men dårlig lyd

Pioneer har testens mindste højttalere. Det har ikke ligefrem en positiv effekt.

“Usynlig lyd” Godt billede
Lydkvaliteten Træg fjernbetjening Besværlig højttalerkalibrering
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

70%

Black Week Tilbud

70% På LB+ Total i 12 måneder!

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

39,- / mnd
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet