Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Geneva AeroSphere Large

Musikalsk bold spiller op til fest

AeroSphere Large kan meget mere end bare at se godt ud.

Skrevet af / 20/02/2015 - 05:00
Geneva AeroSphere Large
John Alex Hvidlykke

Vi har testet en del lydprodukter fra schweiziske Geneva, og vi er så godt som altid blevet imponeret over både design og lydkvalitet. Geneva er kort sagt gode til at få finish og indhold til at gå op i en højere enhed, også selv om de plejer at tage sig betalt for det.

Geneva AeroSphere Large er et stykke designkunst, som ikke glider ubemærket ind i boligindretningen ret mange steder: En stofbetrukket bold på 40 cm i diameter, der hviler på en lav aluminiumsokkel med Genevas navnetræk i lysende grønt eller blåt, kan vist kun gemmes af vejen hos samlere af Verner Panton-møbler!

Bolden kan enten stilles på et bord eller på en særlig stander, der løfter AeroSphere op fra underlaget.

Bag det ekstreme ydre findes fem højttaler-elementer med hver sin klasse D-forstærker: To 1 tommes diskant-elementer, to 4 tommers bas/mellemtone-elementer og en 6 tommers subwoofer, som peger lige opad. Den samlede forstærkereffekt er opgivet til 100 watt.

Antallet af tilslutninger og justeringer er holdt på et absolut minimum: En tænd/sluk-knap, en 3,5 mm mini-jack indgang til analog lyd og en knap til opsætning på det trådløse netværk.

Sådan lyder den
Det var med en vis skepsis, jeg satte mig til rette og skruede op for musikken for at høre mine yndlingskunstnere gengivet af en forvokset skumfidus. Og det var med tilsvarende stor forbløffelse, jeg lyttede til resultatet.

Den lyder nemlig rigtig godt! Musikken gengives uden nogen antydning af tilbageholdenhed eller indelukkethed. Stemmer lyder naturligt og åbent, og lyden spreder sig på en tiltalende måde i rummet fra den rundstrålende højttaler.

Bassen er et kapitel for sig: 6 tommer er ikke nogen gevaldig størrelse for en subwoofer, men i sammenligning med testens øvrige højttalere er den en baskanon. Og den kan i den grad flytte luft! Når der er bas på et nummer, sættes rummet i svingninger på en måde, som jeg ikke troede, at jeg skulle få at høre fra en integreret bordhøjttaler. Med AeroSphere Large er der lagt op til dans mellem designermøblerne!

På minussiden er nuanceringen ikke helt så høj som hos JBL L8. Stemmer lyder godt, men den sidste gåsehudsfornemmelse mangler. Og når der lægges fra land med tung rock – hvilket den niveaumæssigt klarer til topkarakter – flyder instrumenterne sammen til et lydtæppe frem for at stå adskilt.

Konklusion
Geneva AeroSphere Large er et imponerende bekendtskab, der virker lige så gennemført lydmæssigt som designmæssigt. Den formår som ingen anden i testen at fylde stuen med lyd uden at signalere “stereoanlæg”. Den kan spille op til fest, og når vi påpeger lidt mangler i nuanceringen, skyldes det kun, at vi her er oppe i en prisklasse, hvor der er råd til at kræve i både pose og sæk.

Lyd & Billede mener

Fantastisk design og lækker forarbejdning, som tilmed går hånd i hånd med lyden. ylder meget, og prisen er i den pebrede ende. Lidt spids i toppen. Bassen er næsten for overvældende.

Også i denne test:

6 trådløse højttalere

JBL Authentics L8

Retro af høj karat

JBL flirter charmerende med deres professionelle fortid. Resultatet er en rockhøjttaler i stuevenligt format.

Virkelig klar og præcis lyd, og bassen er godt med. Man får lyst til at spille masser af musik på L8.
Mangler det allersidste luft i toppen. Mellemtonen lyder lidt presset, når det går hårdest til.
Læs hele testen

Libratone Loop

Lækker tallerken til små rum

Libratone Loop er en diskret musikspreder, som er let at have med at gøre.

Let opsætning, flot design og behagelig lyd gør Loop lettilgængelig.
Bedst til baggrundsmusik. Lyden kunne være mere præcis, og der mangler både kræfter og bas.
Læs hele testen

Mission Aero

Fuldvoksen stereo fra minihøjttaler

En begavet DSP får Mission Aero til at lyde meget større, end den fysisk er.

Stort og flot stereobillede fra en enkelt højttaler! Understøtter HD-lyd.
Kan ikke spille højt, og dybbassen mangler. Ingen app.
Læs hele testen

Denon HEOS 7

Åben lyd i lækker indpakning

Denons største trådløse højttaler spiller godt og ser godt ud.

Elegant design, avanceret teknik og åben lyd.
Ikke særlig dyb bas. Lidt besværlig installation.
Læs hele testen

Bose SoundTouch 30 Series II

Minianlæg med netradio

Boses maxi-kompaktanlæg henvender sig især til Boses egne fans, men vinder næppe nye tilhængere.

Ligner et “rigtigt” anlæg. Kan spille ganske højt. Fjernbetjening. Gør netradio tilgængelig for alle.
Kedeligt design. Prisen er temmelig høj.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top