TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: Klipsch G-28 + SW-308 SUB

Tændrør

Med høj følsomhed og en hurtig responstid har disse højttalere ikke brug for en kraftig forstærker for at sætte gang i festen. Musikken nærmest sprøjter ud af Klipsch-højttalerne, der selv uden subwoofer giver en god live-følelse.

Af / 17/09/2013 - 15:25
Klipsch G-28 + SW-308 SUB

Lyd & Billede mener

  • Sprudlende dynamik Spiller højt med svag forstærker
  • Mangler lidt opløsning

Af de seks små bas-elementer i hver højttaler er kun to i realiteten tilsluttet, mens de fire andre er passive slavemembraner. Slaveenhederne giver et tilskud i den dybeste ende af basspektret og fungerer på samme måde som en basrefleksport, men uden basportens ulemper i form af vindstøj og udstråling ved højere frekvenser.

Klipsch har altid svoret til hornladede diskanter, og det har de ikke tænkt sig at holde op med. En kompressionsdriver med  titaniummembran er monteret i et kvadratisk horn, som er buet 90 grader på alle leder for at give større effektivitet og mere kontrolleret spredning.

Brugervenlighed
Klipsch Gallery G-28 er en såkaldt LCR-højttaler (left, center, right), der kan bruges som enten stereo- eller centerhøjttaler. Højttaler-elementerne er derfor placeret helt symmetrisk. Der følger forskellige beslag til forskellige formål med, men til vægmontering er det bare at hænge hver højttaler på en skrue i væggen.

Den høje følsomhed på 94 dB med én watt betyder, at de flade højttalere kun kræver mellem fjerdedel og halvt så meget forstærkerkraft for at spille lige så højt som konkurrenterne. Dermed er man er mere fri til at vælge en forstærker ud fra lydkvaliteten uden at skulle bekymre sig så meget om kraften.

SW-308 er mindre end de fleste andre Klipsch-subwoofere og er let at placere diskret. Den har et aktivt bas-element og to passive radiatorbasser; vi foretrækker at have den aktive mod os. Vi fik et godt resultat i vores lytterum med delefrekvensen sat til 100 Hz.

Annonce

Lydkvalitet
Med electro-funk duoen Daft Punk på programmet viser højttalerne sig fra deres mest rytmisk side. Uden subwoofer har de en meget frisk og energisk mellemtone, og trods den høje følsomhed kan de gå længere ned i basområdet, end vi havde forventet.

Det her er en energisk magtdemonstration, som viser, at flade højttalere også kan have muskler. Ud over den høje følsomhed begrænser horndiskanterne spredningen, så vægge og tag ikke reflekterer lyden så meget som dome-løsninger. Det gør, at vi får en mere direkte lyd.

Men Klipsch G-28 kan naturligvis ikke efterligne et par gulvhøjttalere, før subwooferen kobles på. Så får man den nødvendige bund i basregisteret, der giver både fylde og tryk, men også skaber større kontraster i lydbilledet.

Sammenlignet med DLS og Dali er der væsentlig mere dynamik og liv med Klipsch. Dena Piano Duo med deres to klaverer på Mozart/Grieg vol. II lyder legende og let. Lyden af tangenthamre, der slår på klaverstrenge, er meget livlig.

Der er masser af gang i den akustiske guitar på Heather Novas ballade “Valley of Sound”, og hendes stemme lyder stor og klar. Det, der mangler, er dybde i stereobilledet, ligesom hos så mange andre væghøjttalere.

Konklusion
Man skal ikke lade sig narre af Klipsch Gallery G-28’s flade udseende. Med deres høje følsomhed spiller de højt og “lige i masken” selv med en strømsvag forstærker, og evner også at engagere uden subwoofer. Der er masser af tryk i hele frekvensregisteret, fra den øvre bas helt op til diskantområdet.

En subwoofer er nødvendig for at få resten af basregisteret med, og her gør SW-308 et godt stykke arbejde. Uden at være størst i klassen integreres den fint i lydbilledet og følger op med en heftig basgengivelse. Det her system giver en meget live-agtig følelse uanset musik.

Der mangler lidt opløsning i toppen af overtoneområdet, men sammenhængen er så god, at vi er ligeglade.

Også i denne test:

Audiovector On-Wall + Ki-Sub

Ægte hi-fi på væggen

Audiovector gengiver musikken med fabelagtig opløsning, og integrationen mellem subwoofer og højttalere er så sømløs, at det næsten lyder, som om det er store gulvhøjttalere, vi lytter til. En forhammer i silkegevandter!

Nydelig sammenhæng Flot opløsning Groovy bas
Meget lidt
Læs hele testen

System Audio Exact

Væghøjttalere for voksne

Testens største væghøjttalere er ægte sværvægtere. Til gengæld klarer de sig uden subwoofer.

Fyldig og dynamisk lyd Saftig basgengivelse
Store og tunge
Læs hele testen

Martin Logan SLM + Dynamo 700W sub

Lad musikken svæve!

Med high-end bånddiskanter tager MartinLogan overtonerne til nye musikalske højder. Lag på lag af lydbilledet afsløres let og lækkert. Men pas på – subwooferen kan drille.

Superb opløsning Fremragende tonekvalitet
Subwoofer bedst med surround-receiver
Læs hele testen

Dali Ikon On-Wall mk2 + Sub E-12 F

Vægkunst á la Dali

Du behøver ikke længere at være millionær for at have en Dali på væggen. Dette kunstværk koster kun nogle tusindlapper. Dalis væghøjttalere rager noget ud, hvilket giver mere kabinetvolumen. Det koster lidt elegance, men giver fyldigere lyd.

Distinkt lyd Duer uden subwoofer
Kasseagtige kabinetter Ikke opløsning som de bedste
Læs hele testen

KEF T301 + T-2 subwoofer

Flade højttalere, flad lyd?

Mens flere af testdeltagerne er relativt store “kasser” til vægmontering, er KEF T301 papirtynde. Og det rette valg for de designbevidste. Desværre er lyden også i den flade ende …

Elegant design Gennemtænkt montering
Fladt lydbillede Tynd mellemtone
Læs hele testen

DLS Flatbox + Flatsub 8

Vellyd og vægpryd

DLS Flatbox byder på en stor, varm og fyldig lyd, og med en potent subwoofer på holdet giver disse svenskere ekstra meget for pengene.

Vellydende og lette at montere Velintegreret subwoofer
Klemmeterminaler
Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Milepæl for Buchardt

Tung high-end fra Dali i et pænere format

Ny leder i budgetklassen

En åbenbaring

Sonos Arc Ultra tager lyden til nye højder

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?