annonse
annonse
Desember 2016
Klipsch Klipschorn

Test af: Klipsch Klipschorn

70 år med herlig brutalitet

Klipschorn fylder 70 i år. Det fejrer vi ved at forvandle vores lytterum til et inferno.

Lyd & Billede mener

Klipschorn kan både nærmest vælte væggene og spille så sødt som candyfloss. Al musik præsenteres med en “live” spillestil, der overgår det meste andet.
Er du ude efter superopløsning og analytisk musikgengivelse, skal du lede andetsteds. Højttalerne er enorme og fylder voldsomt.
annonse

I en tid, hvor det handler om at skifte ud og opdatere så hurtigt som muligt, bliver man glad, når man ser et produkt, der har været på markedet i mange år. I den henseende er der ingen over og ingen ved siden af legendariske Klipschorn. Den store, hjørneformede højttalermodel er blevet produceret siden 1946, og den version, man kan købe i dag, er i alt væsentligt identisk med originalen.
Det var i Hope, Arkansas, at den unge radioamatør Paul Klipsch arbejdede med sin store stolthed. Efter ti års overvejelser og designskitser så den første prototype dagens lys i 1942, mens den første produktionsmodel altså stod klar fire år senere.

(Foto: Producent)

Den første prototype med serienummeret 1, fremstillet af Paul Klipsch i 1942. (Foto: Producent)

Klipschorn er ikke og har aldrig været som andre højttalere. For det første er den gigantisk med sine næsten 130 cm i højden og 80 cm i bredden. Men det er først og fremmest hjørneformen, der adskiller den fra andre konstruktioner.
Hvis du har en symmetrisk stue med to modstående vægge, er det egentlig meget enkelt: Du skubber bare højttalerne helt ind i hvert hjørne, hvor de så står vinklet mod lyttepositionen i midten. Færdigt arbejde. Ingen biksen og baksen med placering i forhold til væggene.
En bonus ved denne placering er, at man undgår faseproblemer, hvor de lydbølger, der slår ind i bagvæg og sidevægge, reflekteres frem igen og tidsforskudt blander sig med de andre lydbølger – med ulden lyd som resultat. Ved hjørneplacering tvinges alle lydbølger derimod i samme retning, hvilket giver en bas, der er strammere end en garder i retstilling!
Oven i hatten får man 6 dB gratis volumen: Hvor man normalt ville bruge 100 watt, behøver man kun 25 watt for at opnå samme volumen ved hjørneplacering. Klipschorn er desuden udformet på en måde, der gør, at væggene fungerer som en forlængelse af bas-enhedens hornladning, og som også hjælper på følsomhed og timing i bassen.

(Foto: Producent)

(Foto: Producent)

Ekstrem følsomhed

Klipschorn har en vanvittig følsomhed på hele 105 dB med én eneste watt forstærkerkraft takket være den ekstra følsomhed, man får ved at placere mellemtone og diskant i hver sit akustiske horn.
Det var et princip, som næsten alle brugte før i tiden, inden de kraftige transistorforstærkere kom på markedet. Da meget få forstærkere gav mere end 10 watt pr. kanal, måtte man manipulere højttalernes akustiske egenskaber, så man ikke behøvede så meget strøm for at spille højt.
I Klipschorns tilfælde får du hele 115 dB med 10 watt, mens højttaleren kan klare smertefulde lydtryk op til 121 dB med bare 40 watt.

15 tommers vildskab

En kapabel 15-tommer hamrer løs for at følge op i basregisteret, og du kan spille så højt, at huset nærmest falder fra hinanden. Men det var som udgangspunkt ikke pointen med højttaleren. I stedet var tanken, at Klipschorn skulle spille så uanstrengt og “live” som muligt, uanset lydniveau.
Selv når man spiller lavt, skal man kunne fylde rummet med et stort lydbillede og stor dynamisk kontrast, så svage tromme-whiskers lyder netop sådan – men uden at drukne i lydbilledet – mens en brutal blæsersektion står ud i al sin brutalitet.

(Foto: Producent)

(Foto: Producent)

Konstruktionen er bevaret

Det er ikke underligt, at Klipschorn blev så populær. Der var ikke rigtig andre højttalere på markedet dengang, som kunne formidle musik på den måde. Men der er sket meget siden 1946, og spørgsmålet er, hvordan konstruktionen har modstået tidens tand. I dag findes der trods alt en hel del højttalere, som både kan spille vanvittig højt og også utrolig godt ved lav volumen. Wilson Audio, McIntosh, Piega og Focal er blot nogle af de producenter, der har store og kapable højttalere af referencekvalitet.
Men Klipschorn er noget for sig. Den ser unægtelig gammeldags ud, næsten forhistorisk. Nærmest som en forvokset fuglekasse med sine kabinetter i finér. Mellemtonen og diskanten sidder i et separat, løst hjørneformet kammer oven på baskabinettet, som altså huser en 15-tommer. Den plejede at være af papir, men er nu et komposit af fiber og plastmateriale for at reducere forvrængning.
Tilslutningerne er herligt gammeldags med ledninger termineret med prunkløse spadestik. Næsten som var der talte om hjemmebyggeri. Men det er kun, til man tænder for musikken!

Fakta & Rating:
    • Princip: 3-vejs hornkonstruktion
    • Frekvensområde: 33 Hz – 17 kHz
    • Impedans: 8 ohm
    • Følsomhed: 105 dB/2,83 V
    • Diskant: 1" hornladet
    • Mellemtone: 2" hornladet
    • Bas: 15»
    • Finish: Valnød, kirsebær, sort ask
    • Pris: 129.990 kroner
    • Web: lcdgarder.dk
    Pris: 129990

    Læs også:

    Let samlivspartner

    Tangent har lavet en gulvhøjttaler, der kan fungere som et komplet anlæg – og blive bedste ven med dit tv.

    Kompromiskunstværk

    DALI Spektor 2 er så billig, at du har råd til at købe et ekstra sæt til børneværelset eller campingvognen – og så god, at du bør gøre det.

    Small box, big boom

    Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

    Større er ikke bedre

    Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

    Kanon lyd og udseende

    Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

    Mere blink end dunk

    Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

    Alsidig under panseret

    En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

    Boomboxen er tilbage!

    Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

    Ude dårligt, hjemme godt

    Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

    Amerikansk lowrider

    Er du af dem, der synes, at bassen skal mærkes, lige så meget som den skal høres? Så vil du elske SVS’ nye monster-subwoofer.

    Ubundet og vellydende

    Især Riva Festival imponerer med volumen- og basressourcer samt udvalg af musikkilder.

    Underholdende high-end

    Den første model i en helt ny serie fra Focal overbeviser fra første dansetrin. Det her er ordentlig high-end – uden problemerne!

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.