TEST AF iPad Pro til billedbehandling

Drop den bærbare – køb en tablet i stedet

Endelig kan iPad erstatte en laptop. Du skal bare vælge den rigtige version.

For de fleste er en tablet en mellemstor skærm beregnet til sjov og underholdning. Ungerne spiller spil og ser deres YouTube-helte, mens de voksne binger Netflix-serier, leder efter opskrifter og gør kort sagt alt, hvad der kan være upraktisk at gøre på mobilen.

For mange er den også et praktisk supplement til laptoppen. Men den har haft sine tydelige begrænsninger. Indtil nu. Apples nyeste generation af iPad Pro er nemlig blevet så hurtig, at den rent faktisk kan klare mange af de opgaver, man før skulle have en computer til. Mens tidligere iPads var bedst til at vise billeder, kan man nu bruge iPad’en til tungere opgaver. F.eks. billed- og videoredigering.

Den nye Pro er ikke alene mærkbart hurtigere end den tidligere Pro-generation, skærmen er også bedre med mere præcis farvegengivelse end før. iPad Pro kommer i to skærmstørrelser, ligesom før. Men den mindste af dem har fået en større 10,5 tommers skærm. Den store har stadig en skærm på 12,9 tommer, men skærmene er meget bedre end på forrige generation.

Læs også:Canon PowerShot G1 X Mark III
Seriøs rejsekompakt

Seriøs rejsekompakt

Det lille Canon-kamera har egenskaber, som man normalt ikke forbinder med kompaktkameraer.

Nu er Pro-modellerne faktisk et glimrende værktøj til både amatør- og professionelle fotografer, der ønsker et slankere og lettere alternativ til den bærbare. Med en kæmpe bonus: Præcis retouchering med Apple Pencil på den nye skærm.

Side om side

I vores test af 2017-generationen af iPad Pro viste mĂĄlingerne, at den pĂĄ flere omrĂĄder er hurtigere end MacBook Pro!

Selv har jeg brugt en iPad til simpel billedbehandling siden anden generation af iPad. Den og senere andre iPads har altid været med i bagagen sammen med en hukommelseskort-adapter, men det er først nu, jeg kan lade MacBook’en blive hjemme.

Nu skal du høre hvorfor.

Læg den nye Pro-model side om side med den almindelige 9,7 tommers iPad og den forrige generation af iPad Pro, og to ting springer umiddelbart i øjnene. Skærmen er større og mere lysstærk, ligesom den understøtter DCI-P3 farverum, som giver større farvedybde, hvilket især er godt til billedredigering. Og den har også fået dobbelt så hurtig opdateringsfrekvens – 120 Hz – og 40 procent hurtigere grafikydelse.

Sammen med mærkbart højere hastighed og mulighed for op til 512 gigabyte lagerplads gør det iPad Pro til mere end et stykke legetøj. Den er et glimrende værktøj til både professionelle og amatørfotografer. Desuden understøtter Lightning-stikket nu USB 3.0, hvilket gør, at billedoverførsel går langt hurtigere end før.

Ydelse i praksis

Med Apples Smart Keyboard og en Apple Pencil behøver du kun at installere din foretrukne foto-app, så er du kørende.

Jeg har testet Pro-modellen med Adobe Photoshop Lightroom til iOS, Pixelmator og Affinity Photo. Alle understøtter Apple Pencil, så man kan retouchere billeder på en helt ny måde, sammenlignet med en computer.

Den nye skærm er langt bedre at bruge pennen med. Der er ikke længere nogen forsinkelse – i hvert fald ikke mærkbar – og den trykfølsomme pen giver meget nøjagtige streger. Ned til en hårsbred.

Det gør retouchering af netop hår på portrætter, pletfjernelse, kontrastdæmpning og ren og skæring digital sminkning til en leg. At kunne arbejde lige så præcist i Photoshop på en computer kræver en avanceret tegneplade.

Bedst med Apple Pencil

Efter et stykke tid brugte jeg nærmest ikke fingrene længere. Pennen blev en forlængelse af hånd og sind, og det eneste, jeg endte med at bruge fingrene til, var at forstørre og formindske af billederne efter behov.

Farvegengivelsen på skærmen er fantastisk. Man kan let se selv meget små ændringer, man laver i billedbehandlingen, f.eks. på portrætter. At hente billeder fra albummet til app’en går meget hurtigere, og man slipper for at vente på, at ændringer vises på skærmen. Det sker med det samme.

I vores målinger slår en ny MacBook den nye iPad Pro på ren processorydelse – men kun lige akkurat. I praksis er forskellen ikke så stor, at den er mærkbar. På grafikydelse går sejren til iPad. Det er aldrig sket før i vores tests, og det siger noget om, hvor kraftig 2017-generationen af iPad Pro faktisk er.

Konklusion

Prisen er den største hindring. Vælger man en fuldt pakket 10,5 tommers iPad Pro med Wi-Fi, SIM-kort og 512 gigabyte lagerplads – og tilføjer Smart Keyboard og Apple Pencil – koster den næsten det samme som en MacBook Pro. Vælger man 12,9 tommers udgaven med det samme udstyr, bliver den endnu dyrere.

For nogle er en MacBook Pro eller en tilsvarende Windows-pc under alle omstændigheder et mere praktisk valg, men min tid med den nyeste generation af iPad Pro viser, at den er mere end velegnet til krævende opgaver. I nogle tilfælde er den faktisk bedre.

 

De tre bedste foto-apps

Adobes Lightroom-app er det oplagte valg, men der findes rigtig gode alternativer.

En af de åbenlyse fordele ved Lightroom er den tætte integration med Lightroom på andre maskiner. Kombineret med Adobes cloud-lagring har man adgang til billederne, uanset hvilken slags maskine man bruger. Man skal bare have internetadgang.

iOS-app’en er ikke lige så avanceret som Lightroom til Mac eller pc, men man kommer langt med app’en alene. Medmindre man laver arbejdskrævende batch-processering af tungt redigerede billeder. Så er en kraftig computer altid et bedre valg.

Lightroom har en lang række genkendelige værktøjer såsom lag, paletter og retoucheringsmuligheder, og Lightroom-brugere vil helt sikkert foretrække at have samme software på pc og tablet.

Det samme tror jeg, brugere af Pixelmator vil. Denne app findes også til Mac, hvor de flydende paletter og en meget skalérbar arbejdsflade gør Pixelmator til et af de lækreste billedprogrammer på markedet. Pixelmator understøtter også fildeling, så man kan arbejde med de samme billeder på tværs af hardware.

En af mine nye favoritter er Affinity Photo. Den kombinerer noget af Pixelmators tiltalende design med Lightrooms funktionalitet. Man kan faktisk redigere Photoshop PSD-filer i Affinity. Der kræves heller ikke noget abonnement for at bruge app’en, som nok er den med den bedste Pencil-følsomhed hidtil. Affinity understøtter også iCloud-lagring og fås til Mac og pc.

 

adobe.com

pixelmator.com

affinity.serif.com

Læs også
TEST: Canon PowerShot G1 X Mark III

Seriøs rejsekompakt

Det lille Canon-kamera har egenskaber, som man normalt ikke forbinder med kompaktkameraer.

TEST: Leica CL

Legenden lever videre

Leica CL har meget at leve op til, men indfrier pĂĄ det allervigtigste.
TEST: Fujifilm X-E3

Prisgunstigt kvalitetskamera

Fujifilms lille systemkamera er et stortalent med skjulte egenskaber, som gør det til et glimrende alternativ til dyrere kameraer.
TEST: Panasonic Lumix G9

Superb spejlrefleks-killer

Her er et af de mest vellykkede kameraer, vi har testet. Det perfekte allround-kamera for viderekomne.
TEST: Sony a7R III

Det allersejeste kamera

Sony har skruet pĂĄ alle knapper og lavet det bedste systemkamera hidtil.
TEST: Canon EOS M100

Kanon alternativ til mobilen

Canons mindste systemkamera har avanceret teknologi tilpasset begynderen.
TEST: Sony Cyber-shot RX10 IV

Kostbart kanonkamera

Sony har forbedret det bedste superzoomkamera yderligere, men tager sig godt betalt.
TEST: Sony Planar T* FE 50 mm F1.4 ZA

Skarp Zeiss til Sony

Sonys lysstærke normalobjektiv er næsten perfekt, men det koster.
TEST: Olympus M.Zuiko Digital ED 300 mm 1:4.0 IS Pro

Kompakt tele til sport og natur

Med denne lysstærke supertele stormer Olympus ind på det professionelle marked.
TEST: Nikon AF-S 8-15 mm f/3.5-4.5E ED

Unik specialzoom

NĂĄr en vidvinkelzoom ikke er bred nok, har man brug for en fisheye-zoom.
TEST: Epson ET-7700

Det er tankene der tæller

Slip for at tænke på udgifterne til printerpatroner det næste års tid eller to.
TEST: Olympus OM-D E-M10 Mark III

Attraktivt allround-kamera

Amatører med en spirende fotointeresse kommer langt med Olympus’ lille systemkamera.
Support Abonnement

Vores kundecenter hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

Support Tlf: 89 88 28 33 

 

Support email: abo@lydogbilde.no 
×