Til forskel fra de andre deltagere i testen er bagsiden (den del, der ses, når du har dem på) af JBL’s hovedtelefoner firkantet og er indrammet af en metalramme. Den kraftige, flade ledning sidder fast i hovedtelefonerne ved hjælp af noget, som ligner et sølvspænde på et bælte. Pænt og robust.

Som tilbehør får du to ekstra par ørepropper samt et par af mine favoritter i skum, som giver hovedtelefonerne en god pasform. En sort opbevaringstaske med orange detaljer (naturligvis) indgår også. Mikrofon/kontrol er plasticagtig, og den orange knap, som bruges til at svare, skifte sang, pause osv., er lidt splejset. Synd på en ellers pæn og gennemarbejdet model.

Lyden
Gengivelsen af akustiske guitarer og sang i “Laugh ’N’ a ½” er afslappet og detaljeret. Michael Bublés varme stemme får godt med plads, og det samme gælder instrumenterne og bassen, som er dyb på de rigtige steder. Jeg har læst nogle klager over en stikkende og påtrængende diskant, så jeg blev naturligvis nysgerrig efter at undersøge sagen. Jeg finder numre frem med piano, panfløjte, elektronisk musik og violiner, men selv om jeg er følsom over for pralende diskant, så kan jeg ikke være enig med kritikkerne.

Efterklangen fra pianoet træder tydeligt frem, og regn, der falder på taget, er virkelighedstro, selv om det sneede udenfor. Lynyrd Skynyrd slutter af, og hvis jeg skal klage over noget, så er det vel, at bassen ikke gengives med så meget tryk, som den burde.

Konklusion
Pæne hovedtelefoner, som ikke udmærker sig nævneværdigt rent visuelt, men som oser af kvalitet og holdbarhed, hvis man ser bort fra mikrofonen/betjeningen. Sådan vil jeg beskrive J33i. Lyden er åben, detaljeret og luftig, og det eneste, jeg savner, er det dér rigtige tryk og dybden i bassen, som faktisk fås med visse hovedtelefoner. Prisen ligger i den lave ende af startfeltet, og det – sammen med deres spilleglæde og alsidighed, når det gælder at gengive de fleste typer musik – gør, at JBL kåres som testens bedste køb.

Også i denne test: