Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Logitech G903 Wireless

Sci-fi udstyrsstykke

Logitechs mestermus kan stort set alt, men det koster.

Skrevet af / 09/02/2018 - 14:33
Logitech G903 Wireless
John Alex Hvidlykke

Logitech har lavet mus i længere tid end nogen anden nulevende producent. G903 er deres gaming-topmodel – og et sandt udstyrsstykke!

For det første er G903 trådløs som den eneste i testen. Og da både Bluetooth og Logitechs egen standardadapter er for langsomme til spil, leveres den med sin egen “Lightspeed” USB-adapter. Foretrækker du kabel, medfølger det også. Vægten kan justeres med et ti grams lod, og man kan endda flytte de to tommelfingerknapper om på den anden side, så musen kan bruges med venstre hånd!

G903 ligner med sit slanke, langstrakte udseende, hvor man kan se ind i konstruktionen, en rekvisit fra en science fiction-film.

Ergonomien er god, og hovedknapperne lette og lynhurtige. På grund af en ekstra knap til at slå klik på hjulet fra sidder dpi-omskifterne dog meget langt nede, og det kan være svært at ramme den rigtige knap i kampens hede. Præcisionen er upåklagelig, og nøjagtigheden den næsthøjeste i testen.

Musens indstillinger trimmes i programmet Logitech Gaming Software. Desværre tilpasses skriftstørrelsen ikke efter skærmopløsningen. Så hvad der ser godt ud på en gammeldags Full HD-skærm, bliver ulæseligt småt på en 13 tommers 3K-skærm. Og da programvinduet samtidig er låst til startskærmen, kan man ikke trække det over på en større skærm, selv om man har flere skærme tilsluttet.

Konklusion

Logitech G903 er en luksusmus med en pris i Rolls-Royce-klassen. Antallet af finesser og tilpasninger er overvældende, og har du den tilhørende musemåtte med opladning, giver det dig en helt ny, trådløs frihed. Til gengæld koster én G903 mere end de to næstdyreste konkurrenter tilsammen uden dermed at give ekstra spilfunktioner. Hvis du er højrehåndet og bare skal have en præcis og hurtig mus, er der derfor mange andre og billigere alternativer.

Home mener

Lækkert design og knaldhøj præcision. Trådløs og med trådløs opladning. Du kan få flere gode gaming-mus for det, som én G903 koster.

Også i denne test:

8 gaming-mus

Kingston HyperX Pulsefire FPS

Saglig minimalisme

HyperX skærer ind til benet med en mus blottet for lir og store ord.

Billigste i testen. Har kun de funktioner, der betyder noget.
Lidt skrabet model. Langsomste sensor.
Læs hele testen

Roccat Kone AIMO

Germansk grundighed

En mus kan ikke se sejere ud end denne her!

Mest drengede design. Flest indstillingsmuligheder i softwaren.
Den er god, men der er flere, der er endnu bedre.
Læs hele testen

HP Omen Mouse 600

Hurtig på aftrækkeren

HP’s spilmus er kvik i skuddueller, men har ellers ikke meget at byde på.

Sobert design, god ergonomi, og knapperne er blandt de hurtigste.
Ingen software, kun 12 farver. De fleste leverer mere for de samme penge.
Læs hele testen

Mionix Castor Ice Cream

Gaming for slikmunde

Det behøver ikke at være sort det hele. Mionix er cool som pebermynteis.

Designet er bogstavelig talt cool som pebermynteis. Udmærket software.
Intet lys. Kvaliteten er ikke overvældende.
Læs hele testen

Razer Lancehead Tournament Edition

Rallymodel med vejgreb

Razers turneringsudgave giver dig et lille ekstra forspring.

Lynhurtig reaktion og skarp kontrol. Kan bruges med begge hænder. Bedste software.
Kan virke lille i en stor hånd. Koster lidt mere.
Læs hele testen

SteelSeries Rival 310

Prosaisk håndværktøj

No-nonsense redskab til spillere, som ikke gider ofre ekstra på features, der ikke vinder kampen.

God ergonomi, skridsikker belægning på sider og hjul. God software.
Ikke så meget lir og spræl som hos flere af konkurrenterne. Det her er business.
Læs hele testen

Asus ROG Gladius II

Tivoli på musemåtten

Gaming handler om at have det sjovt, så Asus slår gækken løs i en i øvrigt vellykket mus.

Fest og farver i overmål parret med solid teknik og præcision.
Lyset gør kun musen dyrere – ikke bedre.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top