annonse
annonse

Februar 2018
SteelSeries Rival 310

Test af: SteelSeries Rival 310

Prosaisk håndværktøj

No-nonsense redskab til spillere, som ikke gider ofre ekstra på features, der ikke vinder kampen.

Lyd & Billede mener

God ergonomi, skridsikker belægning på sider og hjul. God software.
Ikke så meget lir og spræl som hos flere af konkurrenterne. Det her er business.
annonse

Danske SteelSeries er et af de mest populære tilbehørsmærker, når det gælder gaming-udstyr. SteelSeries er sponsor for e-sportsholdet Evil Geniuses, som ud over at vinde millionpræmier med udstyret også er med i udviklingen af nye produkter. Vi har testet flere hovedtelefoner fra SteelSeries, og de leverer desuden tastaturer til laptops fra MSi. Men SteelSeries laver selvfølgelig også mus. Den seneste er Rival 310, som vi her ser på.

Med en vægt på bare 88 gram er Rival 310 den letteste i testen. Det er en højrehåndsmus med bløde former frem for de ekstremt finurlige former på nogle af de andre ergonomiske mus. Siderne og rullehjulet er belagt med nopret silikonegummi. Det skulle sikre et godt greb om musen. Sensoren skulle angiveligt have den mest nøjagtige tracking af bevægelsen på musemåtten til dato. Under alle omstændigheder er den knivskarpt præcis. Også når det går stærkt på skærmen.

Logo og rullehjul er belyst, og man kan via styreprogrammet SteelSeries Engine vælge farveforløbet. Men softwaren kan bruges til andet og meget mere end det. Man kan flytte rundt på knappernes indbyrdes funktion eller optage makroer, der kan afspilles med ét tryk. De endnu mere avancerede kan trimme musens følsomhed, og hvorvidt den skal korrigere for små udsving i bevægelsen.

Konklusion

SteelSeries Rival 310 er så nøgtern, at det grænser til det kedelige. Men takket være gennemtænkte detaljer tager den stikket hjem på slagmarken. Musen ligger godt i hånden, også i en 35 grader varm sportshal under en turnering. Og knapperne er anbragt helt rigtigt. Har du flere enheder fra samme producent, kan den fremragende SteelSeries Engine holde styr på dem alle. Og muligheden for at køre apps inde i softwaren er smart. At Rival 310 samtidig er en anelse billigere end flertallet, er et ekstra plus.

Fakta & Rating:
  • Hastighed: 350 ips Maks. opløsning: 12.000 dpi Knapper: 6 (Omron) Software: SteelSeries Engine Lys: RGB Symmetri: Højrehåndet Vægt: 88 g Web: steelseries.com
    Pris: 549

    Læs også:

    ASUS ZenBook Flip S UX370UA

    Du kan godt få både superskarp ultrabook-luksus og 360 graders skærm på én gang

    Panospace One

    Den bruger- og indretningsvenlige 3D-printer er rykket et par skridt nærmere.

    Actionkameraernes lysmester

    GoPro Hero6 Black mestrer lys og mørke langt bedre end sin forgænger.

    Heftig Mac for viderekomne

    Når en almindelig iMac ikke rækker, er en iMac Pro det rigtige valg, især til de mest krævende opgaver.

    Stadig den kraftigste

    Asus beviser med G703, at de stadig fortjener førertrøjen.

    Larmer som en jetjager

    Alienware skruer op for opløsningen – og blæserne.

    Udstyrsstykke i kæmpeformat

    Der er ikke undladt noget i MSi’s titaniske gaming-maskine. Det kan mærkes på bærbarheden.

    Svendestykke fra HP

    HP’s Omen-serie er blevet en ligeværdig konkurrent til de etablerede gaming-mærker.

    Kraftkarl i slank indpakning

    Skinnet bedrager i Acers gamerlaptop, som har langt flere muskler end først antaget.

    Toppen af poppen

    Hvilken gaming-computer ville du vælge, hvis du vandt i lotto? Vi har testet fem brutale laptops, hvor der ikke er sparet på noget.

    Udstyrsstykke med sportstuning

    Du kan få HyperX’ tastatur, lige som du vil have det.

    Gentleman-dræberen

    Afdæmpet design og lækker teknik med ergonomisk komfort.

    I samme gruppetest:

    Kingston HyperX Pulsefire FPS

    HyperX skærer ind til benet med en mus blottet for lir og store ord.

    HP Omen Mouse 600

    HP’s spilmus er kvik i skuddueller, men har ellers ikke meget at byde på.

    Roccat Kone AIMO

    En mus kan ikke se sejere ud end denne her!

    Mionix Castor Ice Cream

    Det behøver ikke at være sort det hele. Mionix er cool som pebermynteis.

    Razer Lancehead Tournament Edition

    Razers turneringsudgave giver dig et lille ekstra forspring.

    Logitech G903 Wireless

    Logitechs mestermus kan stort set alt, men det koster.

    Asus ROG Gladius II

    Gaming handler om at have det sjovt, så Asus slår gækken løs i en i øvrigt vellykket mus.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.