Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Huawei MateBook X 53019308

Lækker rejsebærbar

Huaweis første bud på en rejsevenlig laptop er helt i orden!

Skrevet af / 16/02/2018 - 09:00
Huawei MateBook X 53019308
Mikael Hansen

Rejser du ofte, ved du, hvor vigtigt det er, at laptoppen ikke fylder og vejer for meget. Er du til Mac, er det naturlige valg den nyeste MacBook. Er du til pc, er valget mere broget. Maskinen her er Huaweis første bud på en laptop og er netop en kompakt og let en af slagsen. Af et første forsøg at være virker den utrolig gennemført!

MEGET let og tynd

MateBook X er pakket ind i aluminium, vejer kun et kilo og er 12,5 mm tyk. Det er godt for skuldrene, men skidt for fleksibiliteten. Der er kun blevet plads til to USB-C-porte samt en udgang til hovedtelefoner. Underligt nok kan kun den venstre port bruges til opladning. Den medfølgende oplader er til gengæld meget lille og derfor også ganske rejsevenlig. Vil man have ekstra porte eller tilkoble en skærm, følger der en dongle med i pakken.

De beskedne rammer sætter også nogle begrænsninger for det indbyggede tastatur. Tasterne er meget flade, sidder meget tæt og har ikke ret meget vandring. Power-knappen har indbygget fingeraftrykslæser. Smart!

Flot skærm

Den indbyggede skærm er på 13 rejsevenlige tommer. Den er utrolig flot, lysstærk og skarp med masser af knald på farverne. Størrelsesforholdet er til gengæld lidt besynderligt. 3:2 egner sig godt til flere vinduer på én gang, men er knap så godt til video i bredformat.

De indbyggede højttalere sidder lige under skærmen og spiller overraskende højt og godt.

Tavs som graven

Selv om maskinen af naturlige årsager ikke har den kraftigste indmad, er den stadig udstyret med en Intel Core i5 eller i7 U-processor. Dette sammenkoblet med 8 gigabyte ram og en harddisk på 256 eller 512 gigabyte gør den fint egnet til alverdens kontoropgaver.

Her er det samtidig rart, at der ikke er nogen indbyggede blæsere. Det er faktisk ganske imponerende, da det normalt kræver en svagere CPU. Selv om den er stille, kan maskinen kan dog godt gå hen og blive lidt varm på undersiden under maksimal belastning.

Forvent at få et sted mellem seks og syv timer ud af batteriet ved moderat brug og lysstyrke.

Konklusion

Huawei MateBook X er et glimrende bud på en let og rejsevenlig laptop og et alternativ til Apples MacBook. Designet er solidt og lækkert, og indmaden hurtig nok til, at du kan passe dit arbejde på farten. Men som hverdagsmaskine vil de få porte og den begrænsede ydelse nok kunne irritere, hvorfor vi mere ser MateBook X som et godt bud på en ekstra maskine, du kan tage med på rejser. I det lys er prisen desuden temmelig høj, ligesom det havde været rart med et mere effektivt batteri.

picture1
<
>

Home mener

Lille, let og lækker maskine, som du altid kan have med i tasken. Batterilevetiden kunne være bedre, skærmformatet er lidt sjovt, og prisen i den høje ende.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top