: LSTN Encore

 

Når man køber hovedtelefoner fra amerikanske LSTN, der har hovedsæde i Los Angeles, køber man ikke kun produktet, men også en lidt bedre verden. En del af pengene fra hvert sæt går nemlig til Starkey Hearing Foundation, en fond stiftet af mærkets grundlæggere. Fonden arbejder på at hjælpe folk med hørehandicap overalt på kloden. Hvor stor en andel der doneres, fremgår ikke umiddelbart. Men pluspoint for den gode tanke.

Men tilbage til produktet. Det første, man mærker, når magnetlåget på den store, eksklusivt designede æske åbnes, er den karakteristiske lugt af kinesisk maskinolie. Samme lugt som på håndværktøj fra supermarkedet. At produkterne er samlet på den modsatte side af kloden, er i sig selv ikke noget problem. Det gælder for den sags skyld hovedparten af forbrugerelektronik. Det er dog sjældent, at man ligefrem kan lugte det.

Ud over det appellerer LSTN Encore stærkt til sanserne med et indtryk af luksus. De firkantede ørekopper er af lakeret ibenholt med kanter i forkromet stål og ørepuder af blødt kunstlæder. Bøjlen er i børstet aluminium, og designet som helhed ligner på den fede, retro-agtige måde noget fra 1950’erne. Men også uden den sidste grad af forarbejdning og lækkerhedsfaktor, som man forventer på det, vi plejer at kalde et premiumprodukt.

 

Bedst med forstærker

Encore leveres med aftageligt kabel med kontrol/mikrofon til Android, så det er nærliggende at slutte dem til mobilen. Drevet af min smartphone (Sony Xperia Z3) er lyden imidlertid mørk, grynet og unuanceret. Stemmer lyder nogenlunde okay, hvis ikke materialet bliver for kompliceret, men bassen er hul og uden kontrol. Diskanten er – i bedste fald – meget afdæmpet. På et nummer som “Scarlet Ribbons” fra Sinead O’Connors Am I Not Your Girl mangler al rumklang og luft på stemmen.

Sluttet til en ekstern Trends Audio rør-hovedtelefonforstærker er kontrollen i bunden lidt bedre, og mellemtonen lyder renere. Men det ændrer ikke på den generelle klang. Uanset hvad der spændes for LSTN Encore, er lyden mørk og tilbagetrukket. De lyder sådan set behageligt, men den dominerende mellembas tiltrækker sig al opmærksomheden.

Bassen til trods er der dog ikke tale om klublyd. Så meget smæk er der nemlig ikke i den dybeste bund. Trentemøllers “…Even Though You’re With Another Girl” bliver til uengagerende basbulder uden tyngde.

 

Konklusion

LSTN Encore er smukke i både tanke og design, og desuden behagelige at have på. Lydmæssigt har vi dog svært ved at forsvare prisen. Det kan virke som hårde ord, og vi har da også hørt hovedtelefoner med dårligere og mindre nuanceret lyd. Men ikke til den pris! Hvis behovet er lette on-ear designhovedtelefoner, får man meget mere for de samme penge med f.eks. BeoPlay H2.