Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Paradigm Atom Monitor

Atomfysik

Den lille Paradigm Atom lyder større, end den er, og overrasker med en fin tonal balance til en meget fornuftig pris.

Skrevet af / 05/10/2012 - 00:00
Paradigm Atom Monitor
Sven Bilen

En stor del af vores opgave som testere er at finde godbidderne blandt alle de mange – og mange i og for sig rigtig gode – lydgengivere, du kan finde på markedet i dag. Det er sjovere at pege på, hvad du bør prøvelytte, end hvad du bør undgå. I hvert fald for os som testere.

Paradigm har jeg et lidt mærkeligt forhold til. Deres S-serie har et fysisk udtryk, som gjorde, at jeg afskrev dem allerede fra begyndelsen. Ikke lige min kop te. Men da jeg fik testet et par, måtte jeg jo erkende, at de faktisk lød virkelig godt. En stor overraskelse. I mit hjem har jeg nu også en Paradigm Millenia 5.1 opsætning (men med Seismic subwoofer), som også overrasker mig positivt. Så da importøren, Interceptor, pegede på et par små monitorer og spurgte, om jeg ikke var interesseret i at lytte, slog jeg til.

En godbid
Paradigm Atom Monitor er en af disse godbider, som er så hyggelige at finde. Det er en fysisk lille stativhøjttaler til relativt små penge. At den derfor ikke kommer til at ruinere sin køber, gør bare det hele endnu mere interessant, synes jeg.

Det viser sig, at den variant, jeg fik til test, er nummer syv i rækkefølgen; den første model af højttaleren kom på markedet allerede i 90’erne. Atom har hele tiden været Paradigms indstigningsmodel blandt deres tokanals højttalere. Model syv er tilsyneladende lige så stor og ser ud som forgængeren, men i princippet er der tale om en helt ny højttaler. Man kan næsten sige, at der er elementer fra Millenia – til trods for at bas/mellemregisteret er større – som sættes ind i en mere konventionel basrefleksboks. Der i øvrigt virker velbygget, selv om vinylfaner ikke er det, der tænder mig mest.

Fronten er derimod smart, i et syntetisk materiale og med en lækker overflade. Selve MDF-fronten sidder lidt inde i boksen, og den let kurvede ekstrafront sidder udenpå, med fin affasning til bas-elementet, og en lille wave-guide til diskanten. Begge elementer har membran i Paradigms S-PAL anodiserede aluminium og sidder, takket være den dækkende front, usynligt monteret.

Fin tonal balance
Naturligvis fik Atom lov til at spille med forstærkere af yderst forskellig dignitet og konstruktion, og hele tiden på stativ i passende højde. Med en følsomhed på 90 dB, og eftersom det lader til at være en ganske let last for forstærkeren, havde jeg ingen som helst problemer med nogen forstærker. Alligevel svarer den vældig fint, når forstærkeren kan byde på kraft og dynamik. Noget som gør, at en rap transistorforstærker er et godt valg.

Heller ikke opstillingen gav nogen problemer, men du belønnes, hvis du vælger at bruge lidt ekstra tid på at prøve dig frem. Selv om det er en lille og simpel højttaler, behøver det ikke at betyde, at de små detaljer ikke spiller nogen rolle.

Mest imponerende er det, at højttaleren holder en overraskende fin tonal balance; familieelementerne fra S-serien lader til at have smittet af på den lille Atom. Du har også en fin opløsning op gennem hele frekvensområdet, som slutter i en luftig og let diskant. Det næste, der imponerer, er at man får en temmelig fyldig lyd, også i bassen – naturligvis, med tanke på størrelsen. Jeg lykkedes med at få en udmærket gengivelse, selv et godt stykke ud i rummet, og hvis du vil have tungere bas, er det bare at eksperimentere med at flytte nærmere bagvæggen. Mindre end 20-25 cm synes jeg imidlertid gjorde, at den fine tonale balance begyndte at vippe betænkeligt, men det er noget, der egentlig gælder for alle højttalere med bagudvendt basport. Det kan naturligvis udbedres ved at dæmpe basporten, men det er normalt førsteklasses for den forventede typiske køber af Atom (og andre højttalere i lavere prisklasser).

Dyb bas?
Det siges, at den kan gå ned til 50 Hz. Det er lavere, end du tror, og det hører til undtagelserne, hvis en cd har nogen informationer under 40 Hz. Bare prøv at teste med f.eks. “Jerusalem”, den britiske ursalme, som har kor, orkester og fuldt kirkeorgel i en indspilning, som jeg fandt på en reklame-cd for B&W. Okay, du aner de dybe toner fra orglet mere, end du hører dem; det er ganske langt fra den skælvende oplevelse, du får fra et par ordentlige gulvhøjttalere. Når det er sagt, så går det overraskende godt af en lille stativhøjttaler at være. Den klarer at gengive fuldt orkester, kor og orgel uden at rode lydbilledet til – og det er faktisk en meget god karakter! Man får en højst respektabel gengivelse via Atom, og tro mig, jeg har hørt mange højttalere (selv væsentlig dyrere og større), som har lidt alle helvedes kvaler, når de har spillet “Jerusalem” – eller f.eks. “Dies Irae” fra Verdis Requiem

Paradigm Atom Monitor er absolut en højttaler, du bør give en lytning, hvis du er ude efter en lille, billig og vellydende stativhøjttaler. Anbefales.

Lyd & Billede mener

Fin tonal balance God opløsning Fysikken sætter grænser

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top