annonse
annonse

Monster ClarityHD On-Ear

Bastunge og underholdende

Monster Clarity HD byder på masser af bas og høj underholdningsfaktor.

Lyd & Billede mener

Kompakte dimensioner og foldbare. Heftig basgengivelse. Glimrende batteritid.
Vi savner lidt opløsning og detaljer i overtoneregisteret.

De kompakte ClarityHD On-Ear har bløde puder, der føles behagelige, selv om de sidder uden på det ydre øre. De forsegler ørerne godt og lukker meget støj ude. Kvalitetsfølelsen er okay, trods meget plastic og lidt løs vedhæftning til ørekopperne. Desuden er hovedtelefonerne foldbare og fylder ikke meget i bagagen. En blød opbevaringspose medfølger til at beskytte dem under transport. Batterikapaciteten er fremragende, og de kan let holde en hel weekend uden at skulle oplades.

ClarityHD har et touch-panel på højre side af hovedbøjlen, lige over ørekoppen. Lydniveauet reguleres ved at swipe op og ned, og start, stop og skifte nummer med simple tryk. Det går let, og selvfølgelig kan du også styre det hele fra mobiltelefonen, hvis du ikke kan lide funktionen.

Hovedtelefonerne kan skifte mellem to lydprofiler, en “naturlig” og en “dynamisk”, der passer til bastung musik. De små hørebøffers basgengivelse er mere heftig, end mange med større kopper formår. Det følges op i mellemtonen med tempo og engagement, hvilket indebærer, at sangstemmer er tilstrækkelig tydelige til, at man kan høre alt.

Trods modelnavnet ClarityHD savner vi lidt klarhed og opløsning i overtoneregisteret. Men elektropop, rock, rap og R&B lyd sejt, uden at blive for hårdt eller groft, som hovedtelefoner lavet til partymusik ellers ofte gør.

  • Type: On-ear
  • Tilslutning: Bluetooth 4.0 aptX, kabel Kontrol/mikrofon: Ja
  • Vægt: 194 g
  • Batteritid: 24 timer
  • Web: tangent-audio.com
Pris: 1200,-