Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

De kompakte ClarityHD On-Ear har bløde puder, der føles behagelige, selv om de sidder uden på det ydre øre. De forsegler ørerne godt og lukker meget støj ude. Kvalitetsfølelsen er okay, trods meget plastic og lidt løs vedhæftning til ørekopperne. Desuden er hovedtelefonerne foldbare og fylder ikke meget i bagagen. En blød opbevaringspose medfølger til at beskytte dem under transport. Batterikapaciteten er fremragende, og de kan let holde en hel weekend uden at skulle oplades.

ClarityHD har et touch-panel på højre side af hovedbøjlen, lige over ørekoppen. Lydniveauet reguleres ved at swipe op og ned, og start, stop og skifte nummer med simple tryk. Det går let, og selvfølgelig kan du også styre det hele fra mobiltelefonen, hvis du ikke kan lide funktionen.

Hovedtelefonerne kan skifte mellem to lydprofiler, en “naturlig” og en “dynamisk”, der passer til bastung musik. De små hørebøffers basgengivelse er mere heftig, end mange med større kopper formår. Det følges op i mellemtonen med tempo og engagement, hvilket indebærer, at sangstemmer er tilstrækkelig tydelige til, at man kan høre alt.

Trods modelnavnet ClarityHD savner vi lidt klarhed og opløsning i overtoneregisteret. Men elektropop, rock, rap og R&B lyd sejt, uden at blive for hårdt eller groft, som hovedtelefoner lavet til partymusik ellers ofte gør.

Konklusion

Hvis du vil have små hovedtelefoner med meget bas, går du ikke galt i byen med Monster ClarityHD. De sidder behageligt på ørerne, kan klappes sammen og har nem betjening via et touch-panel. Bassen er fyldig, dyb og sej, og følges ganske godt op i mellemtoneregisteret.

Sangstemmer og akustiske instrumenter er ikke så tydelige som på visse andre modeller, og vi savner lidt overtoner. Men det lyder aldrig hårdt eller trættende, og du får aldrig en kedelig stund.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Scroll to Top