annonse
annonse

Sony Playstation Move

Sony Playstation Move

Hardware
I stedet for at genopfinde den dybe tallerken benytter Sony deres Playstation Eye USB kamera sammen med den nye Move-controller, som bruges sammen med PlayStation 3. For enden af controlleren, som mest af alt ligner en selvlysende dildo, sidder en gummibold med indbyggede lysdioder. Denne bold kan kameraet aflæse i rummet og dermed tracke dine bevægelser, hvilket gøres ufatteligt præcist, hvis lyset i rummet er godt.

Spiller du eksempelvis bordtennis, omdannes dine bevægelser meget livagtigt til et bordtennisbat på skærmen. Modsat Nintendos Wii-konsol kan Move også aflæse, hvor langt du står fra skærmen. En irriterende ting er dog, at du stort set før hvert spil startes skal begynde med at kalibrere controlleren til kameraet. Det sløver mere end det gavner.

Kvalitet for pengene
Playstation Move-controller og kamera fås i en startpakke til ca. 500 kroner i butikkerne. Ved siden af kan du købe Sonys svar på Nintendos Nunchuck, Navigations-controlleren, der koster ca. 300 kroner. Vil du have flere Move-controllere koster de ca. 400 kroner stykket. Sony hævder selv, at deres er den billigste løsning, og kan du nøjes med én controller, er det da også sandt nok. Du kan jo selv gange op og se hvor mange penge du skal af med.

Målgruppe
PlayStation henvender sig primært til hardcore gamere, og noget tyder på, at Move ikke prøver at rykke meget ved dette. Jovist, den første sending spil indeholdt da også nogle nuttede partyspil, der kunne appellere lidt bredere, men det primære fokus tyder alligevel på at ligge på skydespil som Killzone 3 eller Resident Evil 5. Som flere spil kommer på markedet, kan det dog hurtigt gå hen og ændre sig.

Pladskrav
Move lægger sig lidt imellem Wii og Kinect, hvad angår pladskrav. Der skal dog gerne være et rimeligt areal foran skærmen, og skal I spille to personer sammen, bør der også være godt med plads til siderne, så I undgår at stå og slå hinanden i hovedet med Move-controllerne. En ting som belysning er dog også vigtigt, idet kameraet kan have lidt svært ved at aflæse de lysende bolde, hvis det er for mørkt.

Aktivitetsniveau
Ligesom med Wii, handler det med Move kun om at bevæge armene. Du kan derfor sidde komfortabelt i en lænestol og spille de fleste spil. Det er anstrengende over længere tid, og med mindre du er vant til at holde armene i udstrakt stilling, bør du huske at lægge Move-controlleren fra dig i ny og næ.

Spil
Som den sidst ankomne, er udbuddet til Kinect stadig ganske begrænset, og plages desværre af en del ringe titler, som i sidste øjeblik har fået påhæftet den nye styreform som et salgstrick. Eksempler som det nyeste spil om Harry Potter og Konamis pinlige Crossboard 7 demonstrer fint hvad jeg mener.

Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-