annonce
annonce

test: OnePlus 5T

januar 2018OnePlus 5T

Bedst til prisen

OnePlus 5T er lynende hurtig og knivskarp på prisen.

5T er til prisen et fantastisk godt køb. Særligt den store, flotte skærm er værd at fremhæve.
Der er sket for lidt i forhold til sidste model, og man kan godt forstå, hvis tidligere kunder føler sig lidt snydt.

Kinesiske OnePlus vil ikke spille efter reglerne og vente et år, før de sender en ny telefon på gaden. Sølle fem måneder er der gået, siden de sidst rystede mobilmarkedet med deres bud på en topmodel til budgetpris. OnePlus 5T er en realitet.

Fordi OnePlus 5 og 5T er så identiske, som de er, giver det mest mening at fokusere på forskellene. Den primære ses på fronten, der helt efter tidens trend har forvist fingeraftrykslæseren til bagsiden, mod at skærmen til gengæld kan blive en anelse længere. Det er slet ikke noget dumt bytte. Særligt ikke da der igen er tale om en AMOLED-skærm, som både er meget skarp og farverig. Der er blevet ændret lidt på opløsningen, og formatet hedder nu 18:9 i stedet for det mere almindelige 15:9.

Et lidt bedre kamera

Også på kamerafronten er der sket lidt. OnePlus 5 var udstyret med en telelinse, så man ligesom på andre topmodeller kunne zoome optisk ind. Den er nu fjernet og erstattet af en ekstra vidvinkeloptik, så du nu får to optikker på henholdsvis 16 og 20 megapixel.

Den nye sensor er mere lysstærk end den forrige, hvorfor 5T nu klarer fotografering under svære lysforhold en anelse bedre end sin forgænger. Det er positivt, men direkte sammenlignet med topmodeller fra Samsung, HTC og Apple er det tydeligt, at der stadig er et stykke vej igen. Herudover savner vi optisk billedstabilisering, som afhjælper rystede video-optagelser.

Samme indmad

Indvendig er forskellene sværere at få øje på. 5T kan stadig lades hurtigt op via “Dash Charge” og holder gerne strøm en dags tid takket være sit batteri på 3300 mAh. Både ram-mængde og lagerplads er ligeledes uændret: Du kan igen vælge imellem 6 eller 8 gigabyte ram og får hertil 64 eller 128 gigabyte lager. Havde du håbet på en port til SD-kort, bliver du ligeledes skuffet.

Processoren er der heller ikke ændret ved, selv om der er skruet en anelse på hastigheden. Det er dog ikke noget, der ses på vores benchmarks, som stort set er identiske i forhold til 5T. Ligesom Apples iPhone X kan du låse OnePlus 5T op via dit ansigt. Det er en noget mere simpel løsning, der alene fungerer ved hjælp af selfie-kameraet. Det virker både godt og hurtigt.

Hvis du havde håbet på den nyeste version af Android, går du også forgæves. Oreo lader vente på sig.

OnePlus 5T er også kommet i en særlig Star Wars-udgave.

Konklusion

OnePlus 5T byder på så få ændringer i forhold til sidste model, at en opgradering kan være svær at forsvare. Når det er sagt, så er 5T en værdig aftager og nok bare den telefon, OnePlus skulle have sendt på gaden tidligere på året. Den er lynende hurtig og har en fremragende skærm, rigeligt med lagerplads og fin batterilevetid. Det primære ankepunkt er stadig kameraet, men det kan vi acceptere, prisen taget i betragtning.

Vil du have mest telefon for pengene, bør du overveje OnePlus 5T.

Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

6,01” Full Optic AMOLED-skærm, 1080 x 2160 (18:9) Android 7.1.1 Nougat, Oxygen OS Qualcomm Snapdragon 835 6 eller 8 GB ram / 64
eller 128 GB lager 16 MP f/1.7 + 20 MP f/1.7,
LED-blitz / 16 MP f/2.6 3300 mAh batteri, USB-C,
Dash Charge opladning 2G/3G/4G, Cat 6 LTE, Dual-SIM Fingeraftrykslæser, NFC,
Bluetooth 5.0, GPS 156,1 x 75 x 7,3 mm / 162 g Web: oneplus.net Benchmarks Geekbench 4: 1.939 (single-core), 6.773 (multi-core) Basemark X 1.1: 44.485 3DMark Sling Shot: 4.335, Sling Shot Extreme: 3.137 AnTuTu (v6.2.7): 179.534 Basemark OS II: 3.810, 5.884, 4.432, 6.034, 1.338 PCMark Work 2.0: 6.811

Pris: 4299,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-