annonse
annonse

Beyerdynamic T50P

Beyerdynamic T50P

Lyd & Billede mener

Lækkert design Meget præcis bas Sidder godt
Føles lidt spinkelt

Design
Der er tale om et forholdsvis lille og let sæt hovedtelefoner. Designet er enkelt og gennemført med børstet aluminium og læder. Det ser godt ud, og så føles det også rigtig lækkert, når man holder T50P i hænderne.
Hovedtelefonerne sidder i dette tilfælde på ørerne – i modsætning til at hele øret kan være inde i kopperne. Det går ud over komforten, og så er øret ikke automatisk lige i det lydmæssige smørhul, når man smider T50P på hovedet.
Hovedtelefonerne kan både tilsluttes til mini-jackstik og til almindeligt jackstik, så de duer både til mobilen, medie-afspilleren og til anlægget hjemme i stuen.

Lyd
Beyerdynamic T50P har generelt rigtig god lyd. Uanset om man lytter til musik og sang eller film og tale, står både diskant og mellemtone meget tydeligt og går rent ind.
Bassen er ikke så kraftig, men den er hård og præcis. Når man skruer helt op, har den lidt en tendens til at forvrænge i diskanten, men generelt er lyden meget tilfredsstillende. På trods af den lille størrelse, så har disse hørebøffer masser af bund, hvilket giver sprød og lækker lyd. Det fungerer rigtig godt sammen med eksempelvis en mobiltelefon eller en MP3-afspiller. Sætter du den til et anlæg, er lyden dog ikke så imponerende, og der skal ikke skrues ret meget op, før T50P begynder at forvrænge.

Konklusion
Her er tale om et godt sæt høretelefoner til prisen. Hvis man lægger vægt på god lyd i elegant indpakning, er det et godt bud. Men T50P er på ingen måde et robust produkt, og de vil næppe have godt af at blive kylet alt for meget rundt.

  • Frekvensgang: 10-23.000 Hz
  • Følsomhed: 107 dB
  • Nominel impedans: 32 ohms
  • Type: Supra aural (on-ear)
  • Tilslutning: 3,5 mm stereo mini-jack og 6,35 mm adapter
  • Vægt: 174 g
Pris: 1848,-