annonse
annonse

Test af: Onkyo TX-NR616

Budgetkongen

Onkyo har satset på 4K-opskalering og en masse tilslutninger, inklusive otte HDMI-indgange. Men vigtigst er, at TX-NR616 lyder fabelagtigt!

Lyd & Billede mener

Klare dialoger Dynamik Barsk bas Veludstyret
Ikke AirPlay
annonse

Vejledende pris på denne THX-specificerede receiver er en tusindlap højere end de andre. Med i prisen får du hele otte HDMI-indgange og to -udgange. Via netværk eller USB-hukommelse streamer den de fleste musikformater, bortset fra Apple-formaterne Apple Lossless og AIFF. Desværre har den heller ikke AirPlay, så hvis du har din lokale musiksamling lagret i et af de formater, er der ikke meget, Onkyo-receiveren kan gøre med dem andet end at koble din iPod, iPhone eller iPad direkte til USB-indgangen. Derimod har receiveren indbygget Spotify, som du kan bruge, som du vil, gennem Onkyo Remote til smartphone med iOS og Android.

Onkyo kan opskalere ethvert videosignal til 4K-opløsning via sin indbyggede Qdeo-skalerer.

Opsætning og brug går fint. Opsætningsmenuen ligger lidt gemt, men når alt er indstillet første gang, er det for det meste hurtigmenuen, du skal forholde dig til. Den lægger sig oven på tv-billedet, så indstillinger kan laves, mens indholdet kører.

Autokalibrering af typen Audyssey EQ2 er nem at sætte op. Men jeg føler ikke, at den er lige så finkornet som MultEQ XT-varianten til Denon. Den kan maksimalt korrigere for tre pladser, som begrænser receiverens kendskab til akustikken noget. Men hvis du skal efterjustere, kan dette gøres, uden at receiveren går i “mute”, så man kan høre, hvad der sker, i realtid.

Fakta & Rating:
    • HDMI: 8 ind, 2 ud
    • 7 x 100 W (8 ohm)
    • 4K opskalering, 3D og lydretur
    • Audyssey 2EQ rumkorrektion
    • Netværk m. Spotify og remote app
    • Ikke multikanals pre-out
    Producent:
    Onkyo
    Pris:
    5.490,-

    Læs også:

    I samme gruppetest:

    Yamaha RX-V573
    Yamahas receivere har fået AirPlay. Og det er tydeligt, at producenten stadig har kontrol over lydkvaliteten.
    Denon AVR-2113
    Denon AVR-2113 har alt, hvad man behøver i en surround-receiver, inklusive 4K-opskalering, AirPlay og indbygget Spotify.
    Pioneer VSX-922
    Pioneer VSX-922 er en veludstyret og billig surround-receiver med avanceret højttalerkalibrering.
    Guide
    Bliver du skræmt af alle højttalerne og tilslutningerne? Det er der ingen grund til.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.