annonce

Dali Kubik Free + Xtra

Ladies in red

Med stofklædte sidevægge og fleksible tilslutningsmuligheder er Dalis højttalere et spændende valg for interiørbevidste musikelskere.

annonce

Kubik Free er Dalis første fuldt aktive model, hvor målet har været at lave en alsidig og placeringsvenlig højttaler. Udseendemæssigt frier den til de designbevidste med sit slanke design og hele ni tilgængelige farver på den udskiftelige stofbeklædning. Kubik Free udgør basishøjttaleren, men kan udvides med Kubik Xtra for at få stereo eller lyd i to rum.

Teknik og tilslutninger
Bag stoffronten viser Kubik Free sig at være en tovejs højttaler med dome-diskant af silke og Dalis berømte bas/mellemtone-element af træfiber, der er kendt for sin hurtige og kontante basgengivelse.

Tillægsmodellen Kubik Xtra drives ligesom i System Audios tilfælde af forstærkeren i hovedhøjttaleren. Forskellen er, at her har forstærkeren fire kanaler på hver 25 watt samt elektronisk delefilter. Dermed får hvert element sin egen dedikerede forstærker uden passivt delefilter, som kunne medføre signaltab.

Brugervenlighed
Dali-højttalerne bærer præg af at være en gennemtænkt konstruktion. De fleste tilkoblinger, inklusive strømkablet, er skjult under et dæksel i bunden af højttaleren, så ledningsføringen bliver mest mulig diskret. Ulempen kan være, at stikkene er mindre tilgængelige for hurtig til- og frakobling – men det har man vel Bluetooth til? På bagsiden er der også et ekstra USB-stik, som kan oplade din mobiltelefon.

Den medfølgende fjernbetjening styrer volumen og indgangsvalg, men Kubik Free kan også “lære” signaler fra en anden fjernbetjening, hvis man hellere vil bruge den.

DALIKUBIKFREERE_O_2-copy

Lydkvalitet
Et styk Kubik lyder bestemt ikke dårligt alene. Det slår os hurtigt, at Dali-højttalerne har en imponerende kraftfuld og klokkeren lyd. Især mellemtonen er stor og rungende. Den kælne Miley Cyrus lyder lige så fræk, som hun ser ud, og smørsangeren Robin Thicke har præcis så meget brystklang, som vi forventer.

annonce

Med varieret, energisk musik viser Dali-højttalerne sig at have en rig og underholdende lydkarakter. Den taktfaste og fyldige bas lægger et godt fundament under musikken og giver godt gang i trommer og bas-instrumenter. Overgangen til diskanten er glat og behagelig med tydelige overtoner, der kommer klart ud uden at være for aggressive. Det er i det hele taget en meget balanceret og fin musikgengivelse, disse danskere varter op med.

annonce

Problemerne opstår først, når vi vil have mere af det gode: Bassen går ikke voldsomt dybt, så de dybest orgeltoner udebliver, og højttalerne afgiver nogle ubekvemme lyde, når vi spiller for højt med meget bas. Ligeledes synes den behagelige diskant til tider at mangle lidt dynamik og “luft” i de øverste frekvenser. Generelt synes jeg, at Dali har ramt rigtigt med kompromiserne, men ekstra krævende lyttere vil nok savne endnu mere dynamik og flere detaljer.

Bluetooth-overførslen fungerer rent og stabilt – men sørg for, at telefonen understøtter højere lydkvalitet med aptX. Ellers bliver det lydmæssige resultat temmelig trist, komprimeret og glasagtigt. Alternativet kan være at anvende en Apple TV- eller AirPort Express-boks i nærheden som AirPlay-modtager.

DALIKUBIKFREEWH_O_1-copy

Konklusion
Kubik Free koster lidt mere end de billigste højttalere i testen, men bærer også præg af at være en gennemtænkt og gennemført konstruktion med en tyngde, der vækker tillid. Lydkvaliteten er overbevisende med fyldig bas, varm og detaljeret mellemtone og finkornet diskant – bare man ikke lader sig friste til at spille alt for højt. Og selv om en enkelt Kubik Free lyder rigtig godt, er det værd at overveje partneren Kubik Xtra for at få stereoperspektiv.

annonce

Kubik Free scorer også højt på både tilslutningsmuligheder og brugervenlighed. Men uden AirPlay eller Wi-Fi er Dali-højttalerne afhængige af, at mobilen understøtter højkvalitets lyd via Bluetooth.

Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • 1" diskant
  • 5" bas/mellemtone
  • 4 x 25 W forstærker
  • Bluetooth 4.0 med aptX + AAC
Pris: 5499 kr
Plus Med stofklædte sidevægge og fleksible tilslutningsmuligheder er Dalis højttalere et spændende valg for interiørbevidste musikelskere.
Minus Selv om højttalerne er fuldt aktive, må man trække højttalerkabel mellem dem for at få stereolyd, så i praksis er kun den ene højttaler trådløs. Bassen går ikke så dybt, men man kan udvide med en separat subwoofer. Trådløs tilkobling er begrænset til Bluetooth - her er altså ingen Wi-Fi eller AirPlay.
    Også i denne test:
    System Audio Saxo 1 active
    Billig vellyd
    System Audios første aktive højttalere er baseret på den populære budgetmodel Saxo 1. Med lav pris og høj ydelse er de et rart bekendtskab.
    Bang & Olufsen BeoLab 17
    Trådløs drømmelyd
    Glem alt om Bluetooth og almindelig Wi-Fi. B&O’s nye trådløse højttalere kan spille musik i op til 24 bit lydkvalitet – uden højttalerkabler!
    Audiovector Ki1 Super Discreet
    Diskret hi-fi anno 2014
    Audiovectors nye Ki1 Super Discreet er ikke helt som andre aktive højttalere: Her sendes lyden gennem digitale højttalerkabler.
    KEF X300A Wireless
    Skrivebordets konger
    KEF X300A er nogle af vores favoritter blandt aktive højttalere. Nu er de også blevet trådløse, og forventningerne til X300A Wireless er selvfølgelig høje.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Leave a Reply

      Subscribe  
    Notify of
    annonce

    Læs også

    Et meget bedre spejlreflekskamera

    Spejlrefleksen lever i bedste velgående med Canons nyeste systemkamera til begyndere og entusiaster.

    Huaweis AirPods-kopi er lige så gode (og dårlige)

    Huawei Freebuds 3 tager kampen op mod Apples AirPods. De lyder godt, men har et par alvorlige skavanker.

    Smart budgetvalg

    Moto G er blevet billigere og giver samtidig mere for pengene end nogensinde.

    Klassisk professionelt kamera

    Lad dig ikke narre af det klassiske retro-­design – Fujifilm X-Pro3 er et topsejt kamera.

    10 på hovedet

    Det behøver ikke at koste en herregård at få ørerne fyldt med kamptummel og eksplosioner. Vi har testet ti gaming-headsets, der er til at betale.

    Overraskende neutralt fra Beats

    Hvem ville have troet, at producenten, der elsker fed bas, kunne lave noget så neutralt?

    Muskuløs multikunstner

    Hvis du har brug for en kraftig forstærker med DAC og mange indgange, så er svaret her.

    Hvilket Samsung-TV er det bedste køb?

    Hvilket Samsung-TV er det bedste køb? Vi tester os igennem junglen af QLED-skærme!

    Imponerende kamerarekord

    Mi Note 10 jorder konkurrenterne med hele fem kameraer og 108 megapixel opløsning.

    Googles mindste gør underværker – nogle gange

    Det er kun det nye navn og nogle detaljer, der adskiller den nye Nest Mini fra forgængeren.