Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Dell XPS 13

Ikke ringe

Dell er mere kendt for effektiv supply-chain end for gode computere, men den praktiske XPS 13 ultrabook kan de nu sagtens være bekendt.

Skrevet af / 10/10/2014 - 05:00
Dell XPS 13
Peter Gotschalk

Hvis Dell XPS 13 var et stykke chokolade, ville den være en Ritter Sport: Kvadratisk, praktisk, god! Præcis som indmaden og det ydre design er resten af udrustningen nemlig også god og praktisk uden at være prangende. Tastaturet er lækkert med store taster, der sidder med god afstand, hvilket gør dem nemmere at ramme, og vandringen er også glimrende.

På samme måde er skærmen pæn, men med 1920 x 1080 pixel er den langt fra testens højeste opløsning. Det skal dog ikke nødvendigvis lægges Dell XPS 13 til last. For skærmen er til gengæld meget lysstærk, skærmbilledet er skarpt nok til Blu-ray-film, og så har den selvfølgelig touch-funktionalitet. Og man kan jo spørge sig selv, om man virkelig har brug for en opløsning på 3200 x 1800 pixel på en 13,3 tommers skærm.

Under alle omstændigheder er vi glade for, at Dell har forsynet XPS 13 med et SSD på hele 512 gigabyte. Så er der godt med lagerplads, og det betyder mindre, at computeren ikke har indgang til SD-kort.

Med et resultat på henholdsvis 2.480 point (single-core) og 5.168 point (multi-core) i vores benchmark-test Geekbench 3 er XPS 13 bestemt ikke den bedste maskine i testfeltet, men vi oplever omvendt heller ikke, at ydelsen påvirker brugeroplevelsen negativt. Det ville også være under al kritik, når computeren nu er udstyret med både Intel Core i7 processor og 8 gigabyte ram.

Alt i alt er Dell XPS 13 et helt igennem hæderligt produkt. Spørgsmålet er bare, om man kan få noget bedre for sine penge, hvis man køber en anden computer. Tastaturet er glimrende, skærmen er godkendt, og ydelsen kan man sagtens leve med, men til prisen er der andre computere derude, som trods alt gør det bedre.

Home mener

Måske testens bedste tastatur. Robust og praktisk design samt masser af lagerplads. Ydelsen er lidt for slap, og skærmopløsningen kunne være bedre. Mangler SD-kortlæser. Ikke helt god nok til prisen.

Også i denne test:

high-end 13" ultrabooks

ASUS Zenbook UX301LA

Fartdjævel

ASUS Zenbook UX301LA gemmer på kæmpestore muskler bag sit slanke og lette ydre.

Ekstremt høj ydelse kombineret med robust design og masser af lagerplads med mulighed for RAID 0-funktion.
Skærmopløsningen fås bedre til prisen, og skærmens lysstyrke kunne have været bedre. Det 80’er-agtige design er lidt en smagssag.
Læs hele testen

Apple MacBook Air 13″

Forældet skærm

MacBook Air er i sin topkonfiguration lidt af et kraftværk, men nu skal Apple altså se at få lanceret en Air-model med bedre skærm!

Lækker kombination af god ydelse, lang batteritid, masser af lagerplads og brugervenligt design.
Skærmopløsning og billedkvalitet er ikke tidssvarende.
Læs hele testen

Lenovo Yoga 2 Pro

Stærk og fleksibel

Lenovo Yoga 2 Pro er et vinderprodukt med superskarp skærm og topydelse.

Testens bedste skærm, næsten uovertruffen ydelse og et helt unikt, fleksibelt design er en vinderformel. Især når prisen er testens billigste.
Tastaturet kunne have været bedre og lever ikke op til produktets ellers meget høje niveau. Vi kunne også have ønsket os lidt flere tilslutningsmuligheder.
Læs hele testen

Samsung ATIV Book 9 Plus NP940X3GI QHD+

Windows-bærbar til hipstere

Samsung ATIV Book 9 Plus er blandt de fedeste ultrabooks, vi har prøvet. Og den beviser, at Windows-bærbare også kan være sexede.

Absolut den lækreste, slankeste og mest strømlinede Windows-ultrabook nogensinde. Hertil kommer høj ydelse og en af de bedste skærme, vi har set på en bærbar.
Fås maksimalt med 256 gigabyte SSD, og tasternes vandring er lidt for kort.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top