annonse
annonse
Juli 2017
Olympus Tough TG-5

Test af: Olympus Tough TG-5

Det bedste robustkamera

Hvis du vil have et godt kamera, som kan tåle nogle tæsk, er Olympus TG-5 en oplagt mulighed.

Lyd & Billede mener

Fremragende billedkvalitet, god brugervenlighed og mange nyttige funktioner. Hurtig autofokus og 4K-video giver skarpe billeder og flotte video-optagelser.
Begrænset blændekontrol og lavopløst skærm. Andre kameraer kan tåle endnu mere.
annonse

Ingen andre kameraer er så praktiske til aktive mennesker som et robustkamera. De kan tåle næsten alt. Hvis du taber det på fortovet, i vandet eller i en snedrive, er det ikke noget problem. Robustkameraer er bygget til at tåle en hård behandling. De kan klare mere end almindelige kameraer – og afgjort mere end din mobiltelefon.

Billederne bliver også meget bedre med robustkameraer, i hvert fald hvis man køber et godt et af slagsen. Nikon, Ricoh og ikke mindst Olympus har robuste alternativer til kompaktkameraerne. Olympus er måske bedst kendt. Deres Tough-kameraer har som regel sat standarden for, hvad et robustkamera skal kunne tåle, og på de senere udgaver har de også gjort store fremskridt mht. billedkvaliteten.

Såsom det, vi tester her: Tough TG-5. Det er efterfølgeren til testvinderen TG-4, som det ligner til forveksling, men det eneste, der faktisk er bevaret, er 25-100 mm zoomen og batteriet. Resten er forbedret.

Blandt højdepunkterne er 4K-video, 20 fps (billeder i sekundet) i serier, integreret billedstabilisering og en ny 12 megapixel billedsensor. Den har færre pixels end forgængeren, men Olympus har forbedret billedkvaliteten med en ny billedprocessor. Især ved høj ISO, hvor billederne fra forgængeren blev temmelig grumsede allerede fra ISO 1600.

Du kan også dykke med kameraet, ned til 15 meter. Hvis du vil dykke dybere, skal du bruge et undervandshus, kaldet PT-058. Med det kan du tage kameraet med ned til 45 meters dybde.

TG-5 kan tåle fald fra 2,1 meters højde og ned til 10 graders frost, og der findes et bredt udvalg af tilbehør til kameraet til aktive fotografer. Såsom en telekonverter, der giver 7x zoom. Der er også en vidvinkelkonverter for bredere billedvinkel, en blitz-diffuser til makrobilleder samt bæreremme, tasker, en flyderem, der kan holder kameraet oven vande (!), og et silikonehylster, der giver bedre greb og beskyttelse.

GPS

Med den indbyggede GPS kan du logge, hvor du har været. TG-5 registrerer også temperatur, højde over eller dybde under havet samt kompasretning, som så kan aflæses senere.

Det har ikke Bluetooth, men Wi-Fi til overførsel af billeder plus nogle temmelig smarte makrofunktioner. Nærgrænsen er 1 cm, men det sejeste er nok muligheden for focus stacking – for at få så stor skarphedsdybde som muligt – eller bracketing, der tager flere eksponeringer med fokus forskellige steder i motivet. Det er også muligt at zoome endnu mere, hvis du virkelig vil forstørre dit makromotiv.

Fakta & Rating:
  • Olympus Tough TG-5
    Type: 12 MP kompaktkamera med 1/2,3” billedsensor
    Optik: 25-100 mm f/2.0-4.9
    Skærm: 7,6 cm LCD, 460K billedpunkter
    Søger: Nej
    Højdepunkter: Vandtæt ned til 15 m, Wi-Fi, GPS, kompas, manometer,
    termometer, 4K-video, 20 fps, vipbar skærm, 340 skud/opladning

     

    Pris: 3799

    Læs også:

    Praktisk greb

    Sæt Pictar på mobilen, hvis du savner dit kamera.

    Superskarp sportstele

    Panasonics 200 mm lever op til Leica-navnet både optisk og prismæssigt.

    Svinedyr Leica-vidvinkel

    Her får gade- og rejsefotografer, der sværger til Leica, lige hvad de har brug for.

    Moderat vidvinkel med ekstrem skarphed

    Olympus’ PRO-objektiver er blandt de bedste, vi har testet, og det her er ingen undtagelse.

    Canon for begyndere

    Glem spejlrefleks – for de fleste vil Canon EOS M50 være et meget bedre valg.

    Verdens mindste prof-kamera

    Sonys mindste videokamera er en kraftkilde til videofotografer.

    Billedkvalitet i en klasse for sig

    Hasselblad stiller nærmest op i deres helt egen klasse med dette spejlløse mellemformatkamera.

    Systemkamera for de stilbevidste

    Størrelsen taget i betragtning er Olympus’ nye PEN-kamera en lille kraftkarl.

    Superb rejsezoom til Sony

    Hvis man kan give afkald på lidt lysstyrke, er det denne Sony-zoom, man skal have.

    Specialobjektiv til portrætter

    Hvis du vil have et andet udtryk på portrætterne, er dette objektiv til dig.

    Nikon-tele i en klasse for sig

    Prisen er svær at sluge, men billedkvaliteten opvejer den til fulde.

    Ekstrem portrættele

    Olympus’ lille 45 mm er et af de skarpeste og mest lysstærke
    objektiver, vi har testet.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.