Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Test af bordradioer

Du skal have ny radio

Her er ti radioer, der har alt, hvad du har brug for, så du kan finde den, der passer bedst til dig.

Skrevet af / 17/08/2017 - 12:00
Test af bordradioer
Lasse Svendsen

Produkter i denne test

Den traditionelle radio er for længst blevet digital og agerer samtidig trådløs højttaler for mobilen. Dermed får man FM, DAB-radio og Spotify i én og samme enhed og et mangedoblet udvalg af radiostationer. Med Bluetooth indbygget kan du skifte fra dit favoritprogram i radioen til din yndlingsartist på Spotify, Deezer eller Tidal med et knaptryk.

Der er rigtig mange radioer at vælge imellem. De fleste har FM, DAB (Digital Audio Broadcasting), DAB+ og Bluetooth. Nogle kan også kobles trådløst sammen med andre højttalere, så man kan høre samme musik i flere rum – såkaldt multirum – men det gælder som regel kun de dyrere.

De allerbilligste er for simple til at have andet end grundlæggende funktioner. Desværre har de ofte også dårlig lyd, og her har vi i stedet valgt nogle lidt dyrere modeller i håb om at finde noget guld imellem dem.

Det har vi testet

I denne test har vi valgt ti digitale radioer til mellem 1.800 og 3.000 kroner. De har meget tilfælles, såsom trådløs Bluetooth-streaming, app-betjening og knapper, man kan trykke på, når mobilen er ikke inden for rækkevidde. Vi har fravalgt de billigste radioer og i stedet taget producenternes lidt dyrere modeller med, fordi de har flere funktioner – og forhåbentlig også bedre lyd.

I testen har vi lagt mest vægt på brugervenlighed og lydkvalitet. De skal være lette at bruge og levere god lyd på både tale og musik. Nogle af radioerne i testen kan kobles trådløst til ekstra højttalere. Så kan man vælge imellem stereo, hvis de ikke har dét, eller multirum.

Kun DAB+ i Danmark fremover

De landsdækkende danske radiostationer – både public service-stationerne og de kommercielle – overgår til DAB+ den 1. oktober i år. Det betyder, at radioer, der kun har DAB (uden plus), fremover vil være ubrugelige. Det drejer sig typisk om modeller fra før 2012.

Der er altså ekstra god grund til at anskaffe sig en DAB+ radio, hvis man ikke allerede har en!

Tjek om du kan tage DAB+

Er du usikker på, om din ældre DAB-radio kan modtage DAB+, så find DR’s regionale P4-kanal. Hvis du kan høre den, kan du også modtage DAB+. En del stationer vil dog skulle indstilles på ny.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Produkter i denne test

Hama DIR3110

Prisbillig stereoradio

Hama-radioen er godt udstyret og ser ud til at være et godt køb.

Upåklagelig betjening med app og fjernbetjening. Rigtig godt udstyret til prisen.
Bleg farveskærm, tynd lyd og for lidt bas.
Læs hele testen

Roberts Radio Stream 93i

For nemheds skyld

Roberts’ radio er let at betjene og godt udstyret.

Veludstyret radio med Wi-Fi og mulighed for batteridrift.
Slap dynamik og uldent lydbillede. Mangler Bluetooth.
Læs hele testen

Tivoli Model One Digital

Digitalt tivoli

Tivoli Audio har digitaliseret deres klassiske radiomodtager med succes.

Stiligt design, god byggekvalitet og multirumsunderstøttelse.
Mørk og indelukket lyd, der ikke ligefrem sprudler.
Læs hele testen

Pure Evoke H6

Perfektioneret ergonomi

Pures radio er nem i brug og kan anvendes med batterier.

God stereolyd, let at bruge samt mulighed for batteridrift.
Lidt for farvet lyd og tynd bas.
Læs hele testen

Sangean DDR-36

Fræk charmør

Sangeans radio spiller sejere, end den ser ud, og er nem i brug.

Sej og medrivende lyd med potent bas, god brugervenlighed og letlæst skærm.
Lyden er farvet, og radioen forvrænger, når man skruer op.
Læs hele testen

Tiny Audio Stereo Wide

Mikroanlæg med stor lyd

Med alting i ét kabinet er Tinys mikroanlæg et fristende alternativ.

Potent bas og livligt lydbillede, der formår at engagere. Fin udførelse og veludstyret.
Ingen digital lydindgang til tv, og mellemtonen lyder farvet.
Læs hele testen

Jensen Buddy Stereo

Kraftfuld stereoradio

Jensens kompakte stereoradio imponerer med potent bas og nem betjening.

Stort lydbillede og rigeligt med bas og engagement.
Lyssvag skærm, dæmpet detaljegengivelse og farvet mellemtone.
Læs hele testen

Ruark R1 Mk3

Den bedste småradio

Her er det ikke kun lydkvaliteten, der overbeviser. Udførelsen er også en tand bedre end konkurrenternes.

Stilrent design og upåklagelig lyd fra en gennemført radio.
Kun bærbar med separat batteripakke, som er ekstraudstyr.
Læs hele testen

Radionette Duett

Et komplet anlæg

Med den mest komplette radio viser Radionette, hvorfor de bliver ved med at klare sig godt i tests.

Rigtig god lyd, spiller højt og tydeligt, og er godt udstyret.
Kan lyde lidt tyndt, og knapperne er for bløde at trykke på.
Læs hele testen

Geneva Classic S

Den bedste lyd

Geneva-radioen kommer i flot træfinér, der hinter lidt om lyden.

Sej, afbalanceret bas og klart lydbillede. Kvaliteten er i top, og brugervenligheden upåklagelig.
Ingen skærm, ingen multirum og beskedent stereoperspektiv.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top