: Dynaudio Xeo 5

“Xeo er high-end.” Det står sort på hvidt på Dynaudios hjemmeside og understreger den danske producents høje ambitioner med den trådløse gulvhøjttaler Xeo 5.

Og hvem ønsker ikke at blive de stygge højttalerkabler kvit? Ikke bare af æstetiske, men også af praktiske årsager. Uden kabler slipper du f.eks. for, at højttalernes afstand til lydkilden begrænses; i stedet står det dig frit for at sætte dem, hvor du vil. Du behøver heller ikke at bekymre dig om, hvorvidt der står en dør mellem højttalerne, for der vil aldrig være et kabel at snuble over. Højttalerne er kun afhængige af adgang til hver sin stikkontakt. Og som en bonus behøver du ikke at gå på udkig efter en forstærker. Den er nemlig indbygget i højttalerne.

Udfordringer med trådløst
Grunden til, at ikke alle laver trådløse højttalere, er at det kræver en del at få dem til at lyde godt. Enhver lille påvirkning af det elektriske signal, før det når forstærkeren, vil kunne foranledige ganske store udslag på lydkvaliteten, efter at det er forstærket. Og når signalet desuden er trådløst, er det modtageligt for meget påvirkning. Mange trådløse højttalere af den billigere slags har også en elektrisk støj, som minder om den fra en billig, trådløs router. Det er ikke acceptabelt i hi-fi-sammenhæng.

Aktiv drift
Får man imidlertid bugt med den elektriske støj i trådløse højttalere, kan man virkelig nyde den fleksible løsning. Desuden vil aktiv højttalerdrift, med én forstærker til diskant og én til bassen, eliminere behovet for et passivt delefilter. Det kan forbedre dynamik og hurtighed betragteligt.

I Dynaudios Xeo-serie er forstærkerne klasse D, som bruger mindre strøm og udvikler mindre varme end den klassiske klasse AB. Så slipper man også for kølefinner på bagsiden af højttaleren. Ulempen kan være skarpere lyd, hvis forstærkeren ikke er rigtig godt lavet. Men vi ved, at Xeo 3 med samme forstærker lyder rigtig godt, så vi forventer, at dette også skal funke med Xeo 5.

For et lidt andet publikum
Den lidt tynde tekniske beskrivelse af Xeo-serien på Dynaudios hjemmeside giver et hint om, at den nok er møntet på et lidt andet publikum end deres øvrige serier. Her er der tale om at tilbyde en praktisk løsning med god lyd, og som ser godt ud, til et publikum, der har godt med penge – men ikke er lige så hi-fi-indoktrinerede som visse andre. For med disse højttalere har du ingen mulighed for at eksperimentere med forskellige forstærkere og kabler. Enten kan du lide lyden af højttalerne, eller også kan du ikke.

De højttalere, vi har fået til test, er meget lækre i hvid pianolak. Bortset fra at jeg klart mener, at højttalere af denne kaliber burde have grill fastgjort med magneter for at slippe for de stygge huller i frontpladen, når grillen fjernes. Det ville have gjort dem meget lækrere i et ellers minimalistisk hjem. Dynaudio er blandt de få højttalerproducenter, som endnu ikke har indset dette, og jeg begynder at blive temmelig træt af at tage denne kamp.

Udstyr
Dynaudios Xeo-system sender trådløs lyd over en egen kanal på 2,4 GHz med en påstået rækkevidde på 50 meter, eller 100 meter i områder uden obstruktioner. Afstanden kan mindskes betragteligt, hvis der er meget påvirkning fra andre trådløse netværk, f.eks. i et tætbebygget boligområde. Senderen har tre indgange: En line-indgang med valgfri mini-jack eller RCA, en optisk digitalindgang (24 bit/44,1-48 kHz) og en USB-indgang til pc og Mac (16 bit/44,1-48 kHz). Ingen understøtter højopløst lyd.

Hvis du bruger USB-indgangen, behøves den medfølgende strømforsyning ikke, da senderen får strøm fra USB-kablet. Lyden kan sendes over en af tre valgfrie kanaler. Det betyder, at tre zoner kan sættes op. Har du f.eks. et par højttalere i køkkenet eller i kælderen, kan de sættes op til en anden sender på en anden kanal, og når der skal være fest, kan alle højttalere kobles til samme sender, så alle spiller samme musik. Forudsat at de er inden for denne senders rækkevidde.

Konverteringen til analogt sker i hver højttaler. Her sker også justering af lydniveauet, og højttalerne er udstyret med et IR-øje, som fanger signalet fra den medfølgende fjernbetjening. Med en kontakt på bagsiden vælger du, om højtaleren skal gengive højre eller venstre kanal, eller du kan sætte den i mono for at gengive begge. Det kan være smart, hvis du f.eks. vil tilslutte ekstra zoner med bare én højttaler i hver.

Praktisk brug
Det er nemt at koble højtalerne op, sætte de rigtige zoner til og vælge venstre og højre kanal. Fjernbetjeningen er imidlertid en begrænset sag, som ligger dårligt i hånden, har træge knapper og må rettes direkte mod en af højttalerne, for at den kan opfanges. Da er det dumt, at det heller ikke er muligt at bruge højttalerne uden fjernbetjeningen. Står højttalerne på fuldt lydniveau efter en fest aftenen før, er det frustrerende at måtte fumle med fjernbetjeningen for at få skruet ned.

Lyden
Der er lidt susen fra diskanten, selv ved højt lydniveau. Du hører det ved meget højt lydniveau, når du ikke spiller musik, men ved almindelig brug vil du ikke høre det. Der er heller ikke nogen støj fra den trådløse sender, hvilket også var min erfaring, da jeg testede lillebror Xeo 3.

I vores testrum lyder de fleste gulvhøjttalere bedst omtrent 1,2 meter fra bagvæggen og 1 meter fra sidevæggene. Sådan er det ikke med Xeo 5, der kan opfattes som lidt ulineær i bassen, før den får hjælp fra bagvæggen. Omkring 70 cm fra bagvæggen er bassen mere jævn.

Mellemtonegengivelsen er fin og fyldig og får storheden frem i Johnny Cashs stemme på hans nyfortolkning af “Hurt”. Klangen fra den akustiske guitar er også stor og fyldig, mens anslaget fra neglene mod strengene klinger ganske fint.

Elektronisk musik
Med et mere mættet lydbillede, som på Susanne Sundførs mørke og rytmiske “White Foxes” med dyb bas og skurrende synth, varter Xeo 5 op med en fyldig og stor bas. Overgangen fra mellemtone til diskant opleves som god, så Susannes stemme træder ganske godt frem fra musikken. Men bassen er nok lidt i overkanten, så klangbalancen er noget mørkere end fra den billigere stativmodel Xeo 3.

Jeg oplever ikke, at opløsningen i overtonerne kommer lige så godt frem med gulvmodellen med dens lidt svulstige basgengivelse. Jeg synes ikke, at det er lige så god kontrol i de to baselementer, som der var i Xeo 3, måske fordi Xeo 5 har halvdelen af forstærkerkraften til hvert element og dermed ikke i samme grad har kontrol. Det lyder stort og flot nok, men fokus er ikke så skarpt, og det hele flyder lidt mere ud med Xeo 5.

Sammenligning
Til sammenligning har de aktive, men ikke trådløse stativhøjttalere Elac AM 180 (testet forrige nummer) bedre fokus fra mellemtonen og opefter, og opløsningen i diskanten er en ganske anden. Den dynamiske kontrast er også bedre med Elac, som er hurtigere og har bedre dynamisk kontrol. Med dem får du så ikke volumenkontrol, men skal desuden bruge en DAC med volumenkontrol eller en forstærker. Alligevel er 21.000 kroner for Xeo et langt dyrere køb uden at være kvalitativt bedre.

I skyggen af lillebror
Dynaudio Xeo 5 er totalt set en højttaler, som spiller meget behageligt og med generøs bas og har fordelen af at have droppet kablerne. Den spiller højere end den mindre Xeo 3 uden dog at være nogen prangende rock-højttalere. Desuden lader den lidt mere beherskede basgengivelse i Xeo 3 mellemtonen og diskanten komme mere frem i lydbilledet end i Xeo 5 og er i mine ører et bedre kompromis. Specielt når pengene skal på bordet. Med 11.799 kroner for Xeo 3 mod 21.000 kroner for Xeo 5 står storebror lidt i skyggen af lillebror.

Konklusion
Dynaudio Xeo 5 er en trådløs gulvhøjtaler for dem med mange penge, som ønsker en højttaler, der både ser godt ud og lyder godt. Udseendemæssigt er de lækre, og hvad brugervenligheden angår, er det eneste, vi kan klage over, den noget træge fjernbetjening.

Lydbilledet er stort med en behagelig klang. Bassen er til tider lidt for fyldig, hvilket gør, at sangstemmer ikke kommer lige så godt ud som med lillebror, stativmodellen Xeo 3. Den mindre højttaler giver derfor også bedre indtryk af opløsning i overtonerne. Vores favoritter blandt Dynaudios billigere højttalerserier har indtil nu været de mest kompakte stativmodeller. Producenten gør et godt forsøg med Xeo 5, men klarer ikke helt at fortsætte trenden. Højttaleren giver mere lyd med dybere bas end lillebror, men ikke nødvendigvis bedre lyd. Og når den er så meget dyrere, er den i det hele taget ikke et lige så godt køb.

I modsætning til hvad Dynaudio påstår, er Xeo 5 ikke ægte high-end. Forhåbentlig vil producenten for fremtiden lave trådløse modeller i Focus-serien for os med virkelig store krav til lydkvalitet.