annonse
annonse

Denon AH-D7100

Dyre luksus-hørebøffer

Denon er et varmt navn i hovedtelefoner. God byggekvalitet og fornem lydkvalitet har nemlig gået hånd i hånd. Indtil nu.

Lyd & Billede mener

Super behagelige at have på trods stor vægt. Med deres meget fyldige klang er disse hovedtelefoner fra Denon lette at holde af.
Man bør kunne forlange meget i denne prisklasse, men Denon indfrier ikke forventningerne med denne topmodel. Som kunne have været mere raffineret og mindre farvet i lyden.

De gode, gamle D5000 og D7000 var nogle af det sidste årtis bedste hovedtelefoner i luksusklassen. Nydelig kvalitet og god lyd gav mange musikelskere mindeværdige øjeblikke. Derfor er det ikke overraskende, at forventningerne er store til efterfølgerne. Topmodellen D7100 har meget at leve op til og skal samtidig konkurrere med veletablerede modeller fra Sennheiser, Grado og Beyerdynamic.

Mens de udgående topmodeller fra Denon havde cirkelrunde ørekopper i ægte træ, har de nye D7100 gemt den smule, der er tilbage af træværket – poleret mahogni – væk bag sølvfarvet plast. Inde i de lukkede kopper sidder der nye 50 mm elementer, og på ydersiden store, læderbetrukne ørepuder. Som giver en aldeles fin bærekomfort trods den høje vægt på 370 gram.

Der medfølger to ledninger. Den ene med 6,3 mm stik til hjemmebrug, den anden med 3,5 mm mini-jack og kontroller til bærbar brug.

Denon er et varmt navn i hovedtelefoner. God byggekvalitet og fornem lydkvalitet har nemlig gået hånd i hånd. Indtil nu.
Denon er et varmt navn i hovedtelefoner. God byggekvalitet og fornem lydkvalitet har nemlig gået hånd i hånd. Indtil nu.

Med nye Free Edge Nano Fiber membraner i helt nye elementer og ditto ørekopper er det oplagt, at D7100 vil lyde anderledes end D7000. Bl.a. er lydbilledet mere fyldigt, og der er et godt punch i bassen, som de tidligere modeller ikke havde. Allerbedst er de til rytmisk musik, og jeg havde meget glæde af dem til jazz, blues og rock. Her kom den fyldige klangbalance til sin ret, og den legesyge dynamik, som hovedtelefonerne har, passede perfekt.

  • Lukkede ørekopper
  • 50 mm elementer
  • 25 ohm, 110 dB
  • 370 g
Pris: 7498,-