: Elac FS407

Den tyske højttalerfabrikant Elac arbejder virkelig på højtryk for tiden og ruller den ene højttalernyhed ud efter den anden. Senest den nye 400-serie, som i høj grad er baseret på erfaringer fra udviklingen af referenceserien 500, men med væsentlig bedre pris og ikke mindst et mere håndtérbart format! Med testen af det blytunge bæst Elac FS509 frisk i hukommelsen bliver jeg imidlertid nysgerrig efter, hvad den første gulvmodel i serien, FS407, har at byde på.

FS407
30.000 er en anseelig sum at betale for et par højttalere, men så er det heller ikke vanskeligt at se, hvad pengene går til: Elac FS407 har, ligesom de dyrere Elac-modeller, meget dyre højttaler-elementer og et lækkert sammensat kabinet med en lak-finish, som selv Steinway & Sons burde være lykkelige for.

Udseendemæssigt ligner FS407 vældig meget FS247 Black Edition til 20.000 kroner, men i praksis er der tale om en hel ny højttaler. Det her er den første model, som tager den nye generation af Elacs berømte Air Motion Transformer foliediskant, JET V, i brug, hvor Elac ifølge dem selv har lavet en række små forbedringer, som har resulteret i endnu mere udstrakt og detaljeret diskantgengivelse.

Nyt diskantelement bringer også flere forandringer med sig. Da det nye element kræver en ny delefrekvens, måtte Elac også udvikle nye bas-elementer med bedre respons og dertil et nyt delefilter for at sy det hele sammen. Filteret er lavet med så få komponenter som muligt for at bevare lydkvaliteten, og derfor finder vi kun single-wiring terminaler i FS407.

Bas-elementerne er også værd at nævne – de bruger kraftige magneter i et støbt chassis, som er lavet til at tåle en del, med en speciel krystalstruktur på membranen for at hindre opbrydninger. Desuden er ophænget omkring elementet gjort tykkere for at give øget slaglængde. Basporten vender nedad, og hensigten er at give en bedre fordeling af bassen i rummet.

Lyden af Elac FS407
Den allerede nævnte JET-diskant giver FS407 egenskaber, som er sjældne for højttalere i denne prisklasse. Her får man en krystalklar og super detaljeret lydgengivelse, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Lydbilledet er stort og breder sig langt uden for højttalerne, samtidig med at vokaler og instrumenter er godt defineret og placeret. Jeg spiller Tracy Chapmans “Fast Car” og tager mig selv i at forstå teksten bedre end før. Måske tilfældigt, men vokalen er luftig og delikat, og taleforståelsen er vældig god – hvilket sikkert kan tilskrives den hurtige og præcise diskantgengivelse.

Det næste, jeg registrerer, er at mellemtonen er lidt tilbageholdende – bevares, her er masser information, men den synes ikke at komme lige så godt “ud” af højttalerne som den energisk tydelige diskant. Enkelte kvindestemmer, f.eks. norske Susanne Sundfør eller svenske Robyn, kan blive lidt tynde og spidse i lyden. Jeg synes også, at en del mandlige røster savner lidt fylde.

Mistanken går i retning af, at den Hegel H300 forstærker, jeg først kobler til, bliver lidt for tynd i kombination med de snorlige Elac-højttalere. Det lyder vældig sejt og energisk i toppen, men i mellemregisteret, hvor sangernes pondus og brystklang skal komme frem, bliver det lidt spinkelt. Og ganske rigtig: Et skift til Marantz PM11 S3 bekræfter, at Elac-højttalerne foretrækker en forstærker med varmere klang. Lyden har fortsat masser af fut og energi, men stemmegengivelsen bliver fyldigere og totalt set mere balanceret.

Jeg fortsætter lytningen med Marantz ved roret, og FS407 viser sig at have et bredt musikalsk repertoire, hvor alt fra akustisk musik til electronica gengives uden at afsløre nogen åbenbare svagheder hos højttalerne – derimod kan de være ganske nådesløse over for dårlige indspilninger. Her holdes intet tilbage, og af og til kan den super opløste diskant blive lidt for meget af det gode, især hvis man har et ubehandlet lytterum – nogle optagelser lyder fabelagtigt med lidt ekstra fut i diskanten, på andre bliver det lige lovlig frisk. Det er trods alt ikke alle indspilninger, der er lavet med disse højttalere i baghovedet! Elac kunne sikkert have tæmmet diskanten lidt, men ville så nok også miste nogle af de andre egenskaber.

Potent bas
Ud over et godt drive i diskanten leverer FS407 overraskende god bas. Med undtagelse af Gallo Reference med aktiv subwoofer er det her en af de højttalere, jeg har hørt, med dybest bas i forhold til størrelsen – lidt som en David med muskler som en Goliat. Bassen har masser af tyngde, rækker dybt ned i frekvens og gengiver information, som selv større højttalere kan have vanskeligt ved at kopiere. Det skyldes antagelig en fordelagtig “kobling” med lytterummet takket være den nedadrettede basport.

Jeg har alligevel et ankepunkt mod bassen, og det er, at den til tider kan være for lidt legende, næsten for kontrolleret. De hårdeste basrytmer fra Infected Mushroom, Skrillex, Deadmau5 osv. kan virke lidt afrundede i anslaget. Om det er en slags valgt signatur fra Elacs side, vides ikke, men jeg har et lignende indtryk af flere højttalere fra den kant. Når jeg sammenligner med Dynaudio Focus 260 i samme prisklasse, kan man høre, at de ikke går lige så dybt, men samtidig slår sig lidt mere løs og har mere punch i den øvre del af bassen. Det bliver lidt smag og behag, kort og godt.

Konklusion
Efter at have tilbragt nogle dage med Elac FS407 er jeg ikke i tvivl om, at det er en af prisklassens mest præcise og afslørende højttalere. Klangmæssigt bliver FS407 lidt som et tveægget sværd: De er ekstremt afslørende, og jeg kan garantere, at de vil hente detaljer frem fra dine favoritoptagelser, som du aldrig har hørt før. Om du vil høre alle disse detaljer, er et andet spørgsmål! Her må man være forberedt på, at ikke alt lyder lige pænt, og dårlige optagelser lyder derefter. Der hvor f.eks. et par Sonus Faber glatter småfejl ud og lægger lidt romantisk varme til, er der ikke meget kunstigt sødestof at hente hos Elac.

På gode optagelser lyder det imidlertid super glat, glasklart og åbent, som man kan forvente fra en højttaler i denne prisklasse og et godt stykker over. Desuden er det i mine øjne meget pæne og kompakte højttalere, som efter al sandsynlighed burde glide godkendt forbi indretningsarkitekten.