annonce
annonce

Sony Walkman NWZ-S764

Elegant lille spillemand

Nem betjening God lyd Lang batteri-levetid
For lav lyd

I takt med at salget af smartphones stiger, falder salget af dedikerede MP3-afspillere. Hos Sony tyder intet dog på at MP3-afspilleren er på vej ud, og det stærke Walkman-brand kæmper ufortrødent videre.

Den model, vi har fået ind til test denne gang, hedder NWZ-S764 og bygger videre på Sonys S-serie med en stor farverig TFT-skærm og masser af lydforbedrende egenskaber, der får det bedste ud af din komprimerede musiksamling. Størrelsesmæssigt minder den om en iPod nano 4G. Det er efter min mening en fornuftig størrelse, da den hverken er for stor eller lille. Især knapperne under skærmen fungerer godt og har den helt rigtige modstand.

Nu med Bluetooth
I forhold til sidste generation er det dog småt med tilføjelser ud over et lidt anderledes design. Én ting er dog ny. NWZ-S764 har fået indbygget Bluetooth, så du nu kan streame musikken fra afspilleren til en højtaler, helt uden brug af kabler. Ud over at streame fra afspilleren kan du også sende filer fra afspilleren til f.eks. en computer eller mobiltelefon. Det er da smart.

Afspilleren fås i farverne sort, hvid og lilla med medfølgende hovedtelefoner i samme farve. Den model, vi havde til test, havde 8 gigabyte indbygget hukommelse, hvilket burde være rigeligt til togturen eller turen på løbebåndet i motionscenteret.

Fremragende lyd
Som altid med Sonys afspillere er lyden ufattelig god i afspilleren, ikke mindst takket være Sonys egne lydforbedrende teknologier som Clear Stereo, Clear Bass og DSEE, der formår at forbedre kvaliteten af din komprimerede musik. Desværre kommer det kun helt til sin ret med de medfølgende hovedtelefoner, der efter min mening sidder for trangt i øregangen.

Ikke højt nok
Hvis du bruger et andet sæt hovedtelefoner end dem, der følger med, kan du måske ikke skrue helt så højt op for lyden, som du gerne vil. Det skyldes, at Sony har valgt at efterleve et EU-direktiv, som i Frankrig påbyder producenter at holde lydstyrken nede for at beskytte forbrugernes hørelse. Jeg har prøvet med mange forskellige sæt hovedtelefoner, og den maksimale lydstyrke svinger meget alt efter producent og model. Det er noget skidt. Med de ”rigtige” hovedtelefoner er der dog intet at klage over.

Når det er sagt, mener jeg dog stadig, at Sony har en slagkraftig serie afspillere at byde på, som måske med iPod ude af ligningen endelig får den brede opbakning, de fortjener.

Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • 2" TFT farve-display
  • 8 GB hukommelse
  • FM-tuner
  • Bluetooth
  • Voice REC
  • USB-kabel & hovedtelefoner
  • MP3, WMA, AAC-LC, PCM, JPEG, MPEG-4, AVC (H.264/AVC), WMV 9.
  • Afspilning af musik: 50 timer
  • Mål: 44,3 x 97,5 x 8,4 mm
  • Vægt: 57 g
Pris: 1189,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-