Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Acer Aspire V5-122P-61454G50nss 11,6″ HD touch

En ren foræring

Med Acer Aspire V5-122P får man mere, end man betaler for.

Skrevet af / 17/03/2014 - 13:45
Acer Aspire V5-122P-61454G50nss 11,6″ HD touch
Peter Gotschalk

Hvis man glemmer at kigge på prisen, er Acer Aspire V5-122P med AMD’s nyeste A6-1450 processor ikke noget fund. Blot for at sætte tingene lidt i perspektiv, så er en smartphone som iPhone 5S op til tre gange hurtigere end denne bærbare computer, hvis man tager udgangspunkt i vores Geekbench 3 benchmark-test. Her scorer iPhone 5S henholdsvis 1.406 (single-core) og 2.549 point (multi-core), mens Aspire V5-122P må nøjes med 557 (single-core) og 1.632 point (multi-core). Og det mærkes da også i daglig brug, at Acer-maskinen er computernes svar på en to-takts Trabant. Sagt med andre ord: Den kører, men det går ikke stærkt.

Og Aspire V5-122P er heller ikke i spidsen, når det gælder kvalitet eller brugervenlighed. Den er fremstillet af plastic, der er malet for at ligne aluminium, og det mærker man tydeligt. Maskinen knirker og knager, og hele tastaturet giver sig, når man skriver på den. Aspire V5-122P er udstyret med touch-skærm, men den reagerer tit for sent eller slet ikke på input, og det samme gælder pegefeltet, som vi ikke tøver med at kalde direkte elendigt.

Men så var der jo lige det med prisen. For hvad kan man egentlig forlange for knap 3.000 kroner? Det er nemlig, hvad Acer Aspire V5-122P koster, og det er – hvis nogen skulle være i tvivl – kun ca. halvdelen af, hvad man skal af med for den førnævnte iPhone 5S. Og så er der lige pludselig mere mening i galskaben.

Vi har her at gøre med en endog meget billig bærbar computer, som faktisk er bedre til hverdagsbrug, end man har lov til at forvente til så små penge. Skærmopløsningen er 1366 x 768 pixel ligesom så mange andre maskiner i denne test, og både lysstyrke og betragtningsvinkel er godkendt. Lyden er en smule kunstig, men stadig til at leve med, og volumen kan vi ikke klage over. Man må leve med lidt blæserstøj, men så har maskinen til gengæld en god, gammeldags harddisk på hele 500 gigabyte. Det skulle være mere end rigeligt til de fleste.

Konklusion
Man må ikke forvente for meget, hvis man investerer i Acer Aspire V5-122P, der er mere plasticagtig, langsommere og i det hele taget – hvis vi skal være helt ærlige – ringere, end en bærbar bør være i begyndelsen af 2014. Men omvendt koster den også så lidt, at man skulle tro, den var på tilbud i Aldi. Og til prisen kan vi leve med alle manglerne. Trods alt kan maskinen sagtens anvendes til dagligdags ting som musiklytning, filmkiggeri og surf på internettet. Billedkvaliteten er hæderlig, lydkvaliteten ligeså, og så kommer den med hele 500 gigabyte harddisk.

Vi er ikke i ekstase, men sender trods alt et lille, anerkendende nik i retning af Acer for Aspire V5-122P.

Home mener

Acer Aspire V5-122P koster mindre end de fleste smartphones, og alligevel får man trods alt en fuldt fungerende Windows-maskine. Med hele 500 gigabyte harddisk. Måske den langsomste computer, vi kommer til at teste i år. Blæserstøj og billig plastickvalitet fuldender indtrykket af en maskine, der er helt igennem discount.

Også i denne test:

11" bærbare computere

Sony VAIO Tap 11 SVT1121B2E

Lidt for tyndt

VAIO Tap 11 er testens slankeste og letteste deltager, men vi synes ikke, det hybride koncept holder.

Testens flotteste skærm i Full HD-opløsning kombineret med et meget slankt og let design.
Kan kun bruges med tastaturet, hvis skærmen står på et bord. Og tastaturet inklusive pegefelt er elendigt. Meget støjende blæser og forældet Pentium-teknologi.
Læs hele testen

Samsung 11,6″ ATIV Smart PC Pro 700T1C-H01

En ordentlig moppedreng

Samsung ATIV Smart PC Pro er egentlig en hybridcomputer, der kommer som tablet med tilhørende tastatur-dock. Den samlede pakke vejer for meget.

Kommer med Full HD-opløsning, glimrende lyd samt mulighed for mobilt internet.
Det hybride design er en smule upraktisk, og den samlede pakke bestående af skærm og tastatur-dock er lidt for tung. Batteritiden kunne være bedre, og skærmen er en smule lyssvag.
Læs hele testen

Lenovo IdeaPad Yoga 11S

Smidig, men lidt for slap

Denne ultrabook hedder ikke Yoga for sjov. Den vender både vrangen ud på sig selv og din pengepung!

Det hybride design, som lader dig vride computeren 360 grader om sin egen akse, er det bedste, vi har set, og byggekvaliteten er helt i top. Det samme er lydkvaliteten.
Desværre er skærmen for lyssvag til vores smag, og opløsningen er middelmådig.
Læs hele testen

ASUS Transformer Book Trio TX201L

Det er jo hele tre ting

ASUS Transformer Book Trio er både tablet, bærbar og stationær computer. Og så kommer den både med Android og Windows.

Robust og brugervenligt design kombineret med høj ydelse. Og så kører den såvel Android som Windows og kan bruges både som tablet og som bærbar eller stationær computer.
En smule for tung, og så er der en række børnesygdomme forbundet med at få Windows og Android til at køre sammen.
Læs hele testen

Apple 11″ MacBook Air

Effektiv maskine i lækker krop

MacBook Air er teknologisk helt fremme i bussen. Med en enkelt undtagelse.

MacBook Air byder på lang batteritid, et brugervenligt og ergonomisk tastatur i fuld størrelse samt et stort pegefelt, og designet i aluminium er både lækkert og robust. Ydelsen er god, og lynhurtig 802.11ac netværksteknologi gør maskinen fremtidssikker.
Det var en skuffelse, at den aktuelle MacBook Air-generation kom uden højopløst Retina-skærm, og skærmopløsningen kunne være højere. Det ville også være praktisk med en SD-kort-læser.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Den dyreste computer vi har testet

Scroll to Top