Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Stereoradioen fra Radionette er ikke alene den største i testen, det er også en af de mere avancerede med internetradio, FM, DAB+, Bluetooth og lydindgang. Der medfølger en fjernbetjening, som styrer næsten alt på radioen. Duett er i øvrigt let at betjene, men knapperne er alt for bløde og skal ofte trykkes hårdt ind, før der sker noget. Bortset fra det er der ikke meget at trække ned for.

Den har også optisk lydindgang, så man kan slutte tv-lyden til og bruge Duett som højttaler. Radionettes radioer gør det ofte godt i tests, og den her er ingen undtagelse.

Lydkvaliteten er ofte Radionettes styrke. Her sørger to højttalere for fyldig stereo og ikke mindst klar lyd. Mange digitale radioer lyder uldent, men Duett er blandt de bedst fokuserede, ikke mindst på tale. Den er heller ikke ligefrem dumpet på musik.

Lidt fyldigere bas havde dog været godt, og mellemtonen kan være lidt tynd på vokaler, men Radionette Duett er rytmisk medrivende, og detaljer kommer rigtig godt frem i det store lydbillede. En radio til musikentusiaster.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Scroll to Top