annonse
annonse

Fem HD-kameraer

Ferieminder i Full HD!

Det er højopløst, der er sagen i dag på videokamerafronten. Næsten alle kameraer, der sælges, filmer i HD.

De fleste videokameraer i dag har et standardiseret design og er derfor ganske ens. Størrelsen kan variere noget, og har kameraet ingen indbygget hukommelse, kan det laves ganske lille.

Billedskærmen kan være af varierende størrelse. Jo større kamera, jo større billedskærm (oftest). En stor billedskærm, 88 mm i diameter, kan være at foretrække, især når meget af menuhåndteringen sker via billedskærmen.

Antallet af knapper og indstillingshjul er nu blevet minimeret på alle kameraer, eftersom hovedparten af alle indstillingen foretages via billedskærmen. Det er både godt og skidt, og nogle gange ønsker man sig dedikerede knapper på kameraet i stedet for lange menulister på skærmen.

Batteriet sidder i de fleste tilfælde på kameraets bagside og oplades oftest internt i kameraet via en separat batterilader, alternativt via USB. Ulempen ved USB-opladning er, at kameraet ikke kan bruges til optagelse under opladning. Omvendt fungerer opladningen ikke via separat oplader, når kameraet optager. Hvis man har flere batterier, kan en separat oplader være at foretrække, så opladning kan ske når som helst uden involvering af kameraet.

Funktionalitet
Vi, der tester videokameraer, fremhæver ofte de manuelle muligheder på et kamera. Og vist er det godt, at man manuelt kan indstille f.eks. skarphed eller eksponering. Men det kræver samtidig god kontrol over billedet, hvilket kan være meget vanskeligt, f.eks. udendørs i direkte sollys. Udendørs kan en elektronisk søger derfor være at foretrække.

At optage med manuelle indstillinger kræver kontrollerede optagesituationer, hvor man har mulighed for at tage optagelsen om. Men hvor ofte er optagelserne ikke engangsforeteelser som f.eks. bryllupper eller andre begivenheder, hvor du kun får én chance? Da må man ganske enkelt stole på automatikken og skippe det manuelle.

Og faktum er, at automatikken på videokameraerne er blevet bedre, ikke mindst eksponeringen. Tidligere blændede videokameraet ubønhørligt ned, så snart et mindre lyspunkt viste sig i billedet. Men i dag klarer de fleste kameraer vanskelige optagesituationer med modlys eller tilfældige lyspunkter i billedet. Blænden kan i mange tilfælde også låses.

Selv indstillingen af skarphed er blevet meget bedre og ikke så “jazzet” og usikker, som det ofte var tilfældet på tidligere videokameraer.

Manuel betjening
Nogle gange kræves der dog manuel betjening af kameraet, og så er det vigtigt, at man nemt har adgang til indstillingerne. Her er nogle kameraer kommet ganske langt, eksempelvis Panasonics testkamera, som har en ring omkring linsen, med hvilken man nemt kommer til de grundlæggende indstillinger som skarphed, hvidbalance, lukkertid og blænde. Et zebramønster og histogram hjælper dig med at se, hvordan eksponeringen ser ud.

Andre gode funktioner er, når man kan indstille skarphed eller eksponering ved at pege på det ønskede område på billedskærmen. Så stilles der skarpt og eksponeres præcis på det punkt, man peger på.

Billedstabilisering er en anden funktion, som er blevet stadig bedre på kameraerne. Tidligere var det næsten håbløst at få et stabilt billede af en genstand, der var zoomet ind på. Men i dag arbejder en effektiv optisk billedstabilisering, der tager hånd om såvel små som store rystelser.

Billedkvalitet
Generelt giver den højopløste videokvalitet meget gode billeder, især i godt lys og med kameraet holdt nogenlunde stabilt. Indendørs i dårligt lys falder billedkvaliteten mærkbart, selv om flere kameraer i vores test giver overraskende gode resultater, selv i mørke omgivelser.

Et problem med højopløste billeder i kombination med hård komprimering (H.264) er meget billedstøj. Derfor kræves det, at støjen bliver så lav som muligt, og det sker enten ved mere lys til kameraet eller lysfølsomme billedsensorer. Her er billedsensoren af en vis betydning for kvaliteten. Jo mindre sensor, jo mere lys behøves der for at få et godt billedsignal fra sensoren.

Testen
Vi har filmet simultant med alle fem videokameraer i skiftende miljøer og lys, alt fra 5 lux til fuldt dagslys. Optagelserne fandt sted med automatik uden manuelle justeringer. Samtlige kameraer kan også tage stillbilleder, men den funktion har vi ikke kigget på i denne testrunde.

Canon Legria HF M52

Fem HD-kameraer
Canon Legria HF M52 er et lysfølsomt kamera med 32 GB intern hukommelse, som kan lagre 12 timers video i højeste kvalitet. Kameraet har endda Wi-Fi-muligheder, så man relativt nem kan uploade sine film til sociale medier eller vise filmene ...
Læs hele testen

JVC GZ-GX1

Fem HD-kameraer
JVC GZ-GX1 er et alsidigt kamera med nogle ekstra finesser som Wi-Fi-opkobling og automatisk optagelse. Sidstnævnte indebærer, at kameraet begynder at optage, når der er bevægelse i billedet, og stopper igen, når der ikke sker noget i billedet. Nyttigt, når ...
Læs hele testen

Panasonic HC-X900

Fem HD-kameraer
Panasonic HC-X900 er et 3-chip kamera og tilhører sværvægterne i testen, såvel bogstaveligt som i overført betydning. Køreklart med batteri vejer kameraet knap 500 gram. Designet er ganske traditionelt med et fåtal af deciderede knapper, hvor hovedparten af menuhåndteringen i ...
Læs hele testen

Samsung HMX-QF20

Fem HD-kameraer
Samsung HMX-QF20 er klart det mindste kamera i testen. I hånden føles det næsten legetøjsagtigt eller som en større mobiltelefon. I starten fik vi ingen billeder i kameraet, men det var på grund af et objektivlåg, som manuelt skulle åbnes ...
Læs hele testen

Sony HDR-CX570

Fem HD-kameraer
Sony HDR-CX570 er et reelt vidvinkel kamera i noget mindre format end Panasonics. Køreklart vejer kameraet 365 gram. Også på dette kamera sker stort set al menuhåndtering på billedskærmen, som i øvrigt er noget mindre (75 mm). Der er seks ...
Læs hele testen

Konklusion

Konklusion
Alle testkameraerne giver generelt gode billeder under gunstige betingelser, altså godt lys og et ikke for uroligt kamera. Det er kun i mørke omgivelser, at vi ser nogle forskelle. Og der synes Canon HF M52 at give det bedste billede ...
Læs hele testen
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-