Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fidelity M6 500i

Musikalsk kraftværk

Med 500 W er det som at få en Ferrari til prisen af en Fiat.

Skrevet af / 27/10/2011 - 19:37
Fidelity M6 500i
Lasse Svendsen

Elementerne i højttalerne slår som stemplerne i en V8-motor. Det høje omdrejningstal styres med jernhånd af en kraftpakke, vi ikke har set eller hørt magen til i denne prisklasse. Bassen er klippefast, mellemtonen klar som kildevand, og lydtrykket fantastisk højt.

Samtidig lyder den åbent og poleret. Ikke det mindste grovkornet som frygtet. Men romantikerne vil måske ikke kunne lide den kompromisløse jerndisciplin og den knaldhårde dynamiske kontrast. For her overlades intet til tilfældighederne. Man ser det bare ikke.

Nøgleordet er kraft og kontrol. Med endeløse kræfter har man bedre dynamisk kontrol, specielt i bassen. En ren og uanstrengt dynamisk acceleration af transienter i musikken – forte – og ikke mindst lav forvrængning, når man spiller højt.

Så vidt vi ved, findes der ingen direkte konkurrenter, hvis man lægger summen af den uanstrengte kraft med det gnidningsløse og raffinerede lydbillede. Med 2 x 500 W under topstykket, er Musical Fidelitys integrerede forstærker den mest rå, du kan købe. Der findes kun en håndfuld integrerede med så megen kraft som denne. De er alle sammen dyrere, det samme er den alternative løsning med en for- og effektforstærker.

Lyden
Den muskuløse forstærker klarer at ryste liv i selv de mest tungtdrevne højttalere: For at få klemt mest muligt ud af forstærkeren benytter jeg hovedsagelig de vidunderlige elektrostathøjttalere QUAD ESL-2905 og PCMs nye PB1 Signature. De to vidt forskellige højttalere gav et meget afslørende billede af hvad slags kvaliteter, der bor i monsteret fra Musical Fidelity.

Mens PMC-højttalerne glimrer ved en rækkevidde i bassen, som får langt større og dyrere højttalere til at rødme af misundelse, er QUAD-højttalerne i stand til at afklæde kejseren både gamle og nye klæder, på en måde, som gør, at man sidder tilbage med den nøgne sandhed om forstærkeren.

På QUAD´erne følte jeg, at mellemtonen lød lidt tynd sammenlignet med den organiske og fyldige McIntosh MA7000 og MC452. Samme oplevelse fik jeg med PMC-højttalerne, men efter en stund slog det mig, at det var klangneutralitet, jeg hørte. Måske ikke af den slags alle foretrækker, for guderne skal vide, at enkelte indspilninger trænger til lidt ekstra klangfylde i mellemtonen, for at man skal opfatte musikken som mere levende. 

Konklusion
Hvis man er ude efter den varme, romantiske glød, som enkelte forstærkere og mange højttalere har, er dette næppe forstærkeren. Er man derimod ude efter noget, som kan fylde en tungtdreven højttaler med rå kraft, og ikke vil gå på kompromis med lydkvaliteten, kan jeg ikke komme på et bedre køb end Musical Fidelity M6 5001. Her får man endeløs kraft, supertransparent lydbillede og total kontrol kombineret med en klangneutralitet, som er sjælden i denne prisklasse. En meget stærk femmer på lydkvalitet og varmt anbefalet.

Lyd & Billede mener

Grænseløs dynamik Stålkontrol i bassen Lydhurtige transienter Krystalklar neutralitet For klinisk for nogens ører Ingen pladespillerindgang

1 kommentar til “Fidelity M6 500i”

  1. Thomas Mønsted

    Hej 😊
    Forstår virkeligt ikke at den kun får 5 * når det i mine ører er en af de bedste forstærkere jeg har lagt ører til…….I prisklassen er den urørlig nærmest et bargin…Men smag og behag er jo forskellig 👍 mvh
    Thomas

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Lyd & Billede
Scroll to Top